at lette introduktionen til arbejdet som praksiskonsulent og praksiskoordinator og gerne at gøre flere interesserede i arbejdet
at give generelle vejledninger til nyansatte
at give specifikke, praktiske oplysninger, som der erfaringsmæssigt er brug for.

2. PKO - Ideologi, definition, målsætning og overordnede opgaver

Ideologi

Udgangspunktet er, at samarbejdet i hele sundhedsvæsnet indtil 2001 i stor udstrækning har været præget af overvejende administrative og politiske beslutninger. Patientperspektivet styrer ikke patientforløbet. Professioner, specialer og organisationer med direkte patientansvar samarbejder ikke på en optimal måde.

Alle led i primær- og sekundærsektoren må i større udstrækning tage hensyn til patientens situation og perspektiv og ikke tage udgangspunkt i de individuelle professioners egne organisationer og strukturer. Primærsektoren og sygehusspecialerne bør samarbejde på en sådan måde, at alle patienter i forskellige patientgrupper får et ensartet tilbud af høj kvalitet.

Primær- g sekundærsektoren fungerer bedst og mest omkostningseffektivt, hvis der er en god kommunikation og forståelse mellem læger og andet personale.

Samarbejde kræver forankring og medansvar hos alle involverede.

Lægers og andre sundhedsfaglige personers efteruddannelse burde i større udstrækning ske specialeoverlappende med patienterne og befolkningsperspektivet som udgangspunkt.

Samarbejdet omkring patienten skabes gennem direkte og personlige kontakter mellem repræsentanter for forskellige specialer og professioner i primær- g sekundærsektoren ikke alene gennem administrative beslutninger.

Samarbejde og gensidig respekt mellem på den ene side repræsentanter for professionerne og på den anden side politikerne og administratorer er nødvendigt for, at primær- og sekundærsektoren kan fungere effektivt og koordineret.

Definition

PKO er et netværk af praktiserende læger som skal medvirke til at styrke samarbejdet mellem sygehusenes afdelinger, deres læger, andre ansatte, de praktiserende læger og den kommunale hjemmepleje til gavn for den enkelte patient. I sin funktion skal PKO skal medvirke til at sikre helheden og kvaliteten i patientforløbet, et patientforløb som involverer både primær- og sekundærsektoren.

Målsætning

PKO skal se primær- og sekundærsektoren ud fra et patientperspektiv og arbejde ud fra et helhedssyn, som omfatter alle patienter.

Målsætningen er at give patienter et ligeværdigt og passende tilbud i såvel primær- som sekundærsektoren.

PKO skal medvirke til at nedbryde barrierer, modvirke mytedannelse og stræbe efter at ressourcerne anvendes optimalt mellem de forskellige sektorer i primær- og sekundærsektoren. Den rette patient skal være til rette tid og på rette faglige niveau (LEON - princippet).

Optimal ansvarsfordeling for de patienter hvor den praktiserende læge og specialisten i fællesskab har behandlingsansvaret. PKO skal være centralt placeret i udarbejdelse af guidelines.

PKO skal gennem sit arbejde medvirke til at sikre helheden og koordineringen i hele patientforløbet.

PKO skal i så stor udstrækning som muligt sikre kollegaernes opbakning omkring sammenhængende patientforløb, det vil sige shared care.

PKO skal samarbejde med nøglepersoner som led i forbedringen af kommunikationen og samarbejdet mellem sygehuslæger, praktiserende læger og andre sundhedsfaglige personer.

PKO skal formidle information til alle involverede og medvirke til at alle sygehuslæger, praktiserende læger og andre sundhedsfaglige personer deltager aktivt.

PKO skal medvirke til specialeoverlappende efteruddannelse mellem praktiserende læger, sygehuslæger og øvrige sundhedsfaglige personer.

PKO skal respektere samarbejdet med faglige organisationer, politikere og administratorer, men have mandat og frihed - efter fælles aftale - til selvstændigt at definere og løse samarbejdsproblemer.

3. Funktionsbeskrivelse

Praksiskonsulent

Praksiskonsulenten er en praktiserende læge fra en sygehusafdelings optageområde, der har til opgave at forbedre og udbygge samarbejdet mellem praktiserende læger og afdelingen. Praksiskonsulentens funktion er at stille almen medicinsk viden til rådighed for sygehusafdelingerne med henblik på en forbedring af de praktiske samarbejdsrelationer, således at der sikres den bedst mulige sammenhæng i patientforløbet.

Praksiskonsulenten skal tage stilling til indholdet i de rekomendationer afdelingen ønsker rundsendt til almen praksis, samt medvirke til redigering af indholdet, således at det i sin form bliver anvendeligt i almen praksis. Det kan dreje sig om vurdering af indhold i henvisninger, epikriser, indikationer for undersøgelser, koordinering af ambulante forløb, medvirken til planlægning af efteruddannelsestilbud, temadage eller fyraftensmøder i samarbejde med afdelingen.

Praksiskonsulentens funktion er ligeledes at sikre en formidling af viden til sygehusafdelingen om arbejdsforholdene og mulighederne for samarbejde i almen praksis. Det samlede mål er således, at sikre sammenhæng i patientforløb mellem de to sektorer samt en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse.

Praksiskonsulenten har referencepligt overfor praksiskoordinator og afdelingens administrerende overlæge. Praksiskonsulenten skal i sin ansættelse varetage den gensidige interesse overfor såvel afdelingen som almen praksis, således at samarbejdet udføres på en loyal måde overfor begge parter.

Praksiskoordinator

Praksiskoordinator er en praktiserende læge, hvis funktion er at udbygge og forbedre samarbejdet mellem almen praksis og sygehuse via en velfungerende praksiskonsulentordning i amtet. Praksiskoordinators funktion er at samordne praksiskonsulenternes arbejde i samarbejde med de involverede sygehusafdelinger/sygehusledelser. Dette gøres ved at sikre en tværgående koordination og erfaringsudveksling mellem sygehusenes praksiskonsulenter, samt inspirere og initiere det arbejde, praksiskonsulenterne udfører.

Praksiskoordinator bør forestå et til flere årlige møder for amtets praksiskonsulenter. Praksiskoordinator skal bistå praksisudvalg, sygehuse samt amt i generelle spørgsmål vedr. praksiskonsulentordningen og deltage i fortsat udbygning af denne.

4. Besættelse af stillingerne

Praksiskonsulent

Stillingen opslås i enten "Ugeskrift for læger" eller "Det lokale Lægekredsforeningsblad." Praksiskonsulentens timetal ligger almindeligvis mellem 4 og 8 timer pr. måned. Ansøgningen vurderes af sygehusafdelingen, praksiskoordinator samt repræsentanter fra praksissektor (praksisudvalget eller primær lægeforening).

I nogle amter desuden sundhedsforvaltning eller samarbejdsudvalg.

Efter indstilling er den ansættende myndighed de fleste steder amtet, men det kan være den enkelte sygehusafdeling eller sygehus. Stillingen honoreres i henhold til tillægsoverenskomsten til Landsoverenskomsten vedr. iværksættelse af forebyggende ydelser.

Stillingen kan de fleste steder opsiges fra begge sider med en måneds varsel.

Praksiskoordinator

Stillingen opslås i enten "Ugeskrift for læger" eller "Det lokale Lægekredsforeningsblad." Vedrører ansøgningen en stilling som praksiskoordinator til et enkelt sygehus vurderes denne af sygehusledelse, praksisudvalg og den praksiskoordinator der leder praksiskonsulentordningen i det pågældende amt. Er der tale om en stilling som praksiskoordinator for hele amtet, vurderes ansøgningen af amt og praksisudvalg. Timetallet svinger i amterne mellem 20 og 80 timer pr. måned. Stillingen aflønnes lidt forskelligt. Dels efter førnævnte tillægsoverenskomst, bedriftslægeoverenskomsten, speciallægekonsulentoverenskomsten eller kommunallægeoverenskomsten.

Stillingen kan opsiges lidt forskelligt fra mellem 1 - 3 måneder fra begge sider.

Det bør nævnes, at det på denne side anførte vedr. ansættelses- og lønforhold er eksempler. Der pågår arbejde i PLO med henblik på nærmere afklaring af ansættelses- og lønforhold for såvel praksiskonsulenter som praksiskoordinatorer, samt aftaler vedr. sygdom, ferie, kørselsgodtgørelse o.s.v.

5. Praktiske forhold i forbindelse med ansættelsen

Praksiskonsulent

Praksiskoordinator afholder orienterende møde for praksiskonsulenten, således at denne får indblik i praksiskonsulentordningen som helhed, samt de forventninger der er knyttet til den pågældende stilling.

Praksiskoordinator bør medvirke til introduktion på pågældende afdeling i form af møde med tilstedeværelse af repræsentanter fra de forskellige personalegrupper. Praksiskoordinator skal sikre, at praksiskonsulentens kontrakt er udformet efter gældende regler. Praksiskonsulenten har forskellig fra amt til amt herefter mulighed for et såkaldt § 2 ophold for at lære afdelingen at kende. Under alle omstændigheder bør nogle af timerne i starten gå til at praksiskonsulenten bliver synlig blandt afdelingens personale. Praksiskonsulenten bør sikre sig fast kontaktperson, hvad enten det er administrerende overlæge eller stedfortræder for denne. Praksiskonsulenten skal sikre sig fast sekretærkontakt, evt. fast arbejdsplads ved skrivebord, fast aftale om hylde, hvor afdelingens personale kan aflevere ideer, ønsker og kritik m.v. Praksiskonsulenten kan aftale faste træffetidspunkter, deltagelse i konferencer og møder m.v.

Praksiskoordinator

Praksiskoordinator bør i samarbejde med praksisudvalg, sygehusledelse henholdsvis amt sikre orientering til relevante personalegrupper om udnævnelsen. Der bør også her fremgå mulighederne for træffetidspunkter, telefonnumre, fax og e-mail m.v. Praksiskoordinator skal fra starten sikre sig et personligt kendskab til de enkelte praksiskonsulenter. Praksiskoordinator skal sikre sig aftaler med faste kontaktformer til sygehusledelse henholdsvis amt og praksisudvalg. Praksiskoordinator skal sikre sig fast sekretærhjælp samt aftale om kontorfaciliteter.

6. At begynde som praksiskonsulent

Husk, du er praksiskonsulent, der får løn for din ekspertise.
Undgå al form for tvang - overlad dette til praksiskoordinator.
Få arrangeret 3 dages orienteringsophold (aflønnet).
Begynd med at spørge til afdelingens ønsker.
Begynd med opgaver, der med rimelig sikkerhed giver succes.
Brug megen tid på at gøre dig synlig og velkendt i afdelingen overfor "alle personaler".
Husk at overholde mødeaftaler.

7. Godt samarbejde med kollegaer i almen praksis

Praksiskonsulentens arbejde med nye ideer bør altid sikres opbakning fra "baglandet." Det kan være en vanskelig opgave for praksiskonsulenten at sikre sig dette. Det kan være en god ide først at gennemdiskutere ideen med praksiskoordinator evt. i samarbejde med få kollegaer. Når ideen har taget en mere fast form, bør den i samarbejde med praksiskoordinator ofte forelægges for praksisudvalget. Efter godkendelse her kan det nye tiltag søges implementeret blandt kollegaerne. Det kan være i form af diskussion med tolvmandsgrupper, efteruddannelsesgrupper, PLO, møder i amtet eller møder på den pågældende afdeling, hvortil der er inviteret praktiserende læger fra amtet. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der i den travle hverdag for de praktiserende læger, oftest vil være en vis form for "modstand," der skal overvindes. Det er vigtigt, at nye ideer/tiltag i princippet medfører forbedring i patientforløbet, forenkling i den praktiserende læges udredning og behandling af pågældende sygdom. Desuden forenkling i ambulante forløb, således at der også sker en kvalitetsudvikling i arbejdet.

Det er vigtigt at praksiskonsulenten i samarbejde med praksiskoordinator så ofte som muligt gør sig synlig blandt kollegaer med det formål at hente inspiration til nye ideer og tilskynde kollegaerne til at gøre brug af praksiskonsulentens muligheder i samarbejdet. I den forbindelse arbejdes der i flere amter på at gøre det muligt for den enkelte praktiserende læge via edb at skrive direkte til praksiskonsulent og praksiskoordinator om både ideer, ros og kritik. Der må hele tiden arbejdes på at gøre det enkelt, hurtigt og let for den praktiserende læge at få afleveret et budskab. Kun herved skabes dynamik i praksiskonsulentordningen.

8. Samarbejdet med praksisudvalget

Praksisudvalget er valgt af PLO-medlemmer i Lægekredsforeningen. Det varetager de overordnede beslutninger i kredsen og skal sørge for, at PKO´s love og vedtægter overholdes.

Det er meget vigtigt, at der er et godt og tæt samarbejde med praksisudvalget. Der skal jævnligt tilbagemeldes, hvad der foregår i praksiskonsulentordningen, så man løbende sikrer, at arbejdet er i tråd med praksisudvalgets holdning.

Det anbefales, at der i hvert amt er truffet aftale om, hvordan PKO og praksisudvalg helt konkret samarbejder. I mange amter er praksiskoordinator observatør i praksisudvalget, hvilket sikrer en direkte og personlig kontaktglæde.

I de fleste amter er der nedsat en styregruppe, og man bør sikre sig, hvem der ens kontaktperson.

9. Ideer og eksempler på konkrete opgaver for praksiskonsulenter/ praksiskoordinatorer

Kontinuerlig opfølgning på epikrisers fremsendelsestidspunkt og indhold.
Kontinuerlig opfølgning på kvalitet og indhold i henvisninger.
Forbedring af kontaktmuligheder mellem almen praksis og sygehusafdeling i form af lister over hemmelige telefonnumre, faxnumre og e-mailadresser.
Medvirke til udformning af kliniske vejledninger angående såvel enkle som mere komplicerede udredningsprocedurer, behandlingsforløb og ambulante forløb.
Medvirke til at opdatere viden i almen praksis om de forskellige afdelingers behandlingsmuligheder og tilbud.
Medvirke til opdatering på sygehusafdelinger omkring viden af udrednings- og behandlingsmuligheder i almen praksis.
Medvirke til afholdelse af møder mellem almen praksis og sygehusafdeling.
Medvirke til løbende orientering af praksisudvalg, samt administration/politikere i amt.
Medvirke til udvikling af edb i form af hjemmeside for almen praksis, hvor alle relevante oplysninger, der er brug for i en praktiserende læges arbejdsdag, kan forefindes.
Medvirke, i samarbejde med praksisudvalg og amt, til at der skabes mulighed for internetopkobling for praktiserende læger i det daglig arbejde med deraf følgende hurtig og enkel adgang til oplysninger om specifikke udredning/behandling/indlæggelsesprocedurer på respektive afdelinger.
Medvirke til rationel brug af "serviceydelser" (laboratorium, røntgen, mikrobiologi o.s.v.).
Medvirke til at minimere "dobbeltundersøgelser" og til "genbrug af data".
Medvirke i efteruddannelsen af kollegaer.

10. Den gode henvisning

Standardoplysninger

Navn på den afdeling, der henvises til, henvisende læge med tydeligt navn og ydernummer samt patientens cpr.nr., navn, adresse og telefonnummer.

Tantative diagnoser

Tantative diagnoser er relevant for en god visitation.

Tidligere relevant sygehistorie

Sygehushistorie relevant for den aktuelle henvisning, som afdelingen ikke selv kan fremskaffe (indlæggelser fra andre sygehuse og undersøgelser hos speciallæger).

Sociale informationer

Skal være væsentligt for den aktuelle henvisning og det videre forløb (erhvervsmæssige, evt. sygemeldelsesperiode, familiemæssige forhold, evt. behov for tolk).

Subjektiv anamnese

Patientens beskrivelse af problemet i få ord, evt. prioritering ved flere klager.

Objektive fund

Beskrivelse af relevante objektive såvel positive som negative fund, laboratorie- og røntgenundersøgelser samt medicinsk behandling.

Analyse

Ikke blot diagnoseforslag, men også gerne i ord lægens meninger og overvejelser omkring mulig årsag til symptomerne og dermed en beskrivelse af den problematik, der er baggrund for henvisningen.

Plan/forventninger

Her kan anføres evt. acceptabel ventetid for patienten, hvilken behandling, der indtil nu er foretaget, hvad der er sagt til patient og pårørende. Forventninger med henvisningen.

11. Den gode epikrise

Standardoplysninger

- Navn på sygehus, udskrivende afdeling og udskrivende læge.
- Navn på modtagende praktiserende læge - evt. henvisende vagtlæge.
- Patientens cpr.nr., navn, adresse samt data for indlæggelse/udskrivning.

Indhold i epikrisen

Diagnose

Her indføres afdelingens diagnose(r).

Operationer/specielle undersøgelsesprocedurer

Her anføres betegnelse for evt. operationer, men også specielle procedurer (endoskopier og lign.), der derved supplerer teksten i resuméet.

Resume af indlæggelsesforløb og behandling

Epikrisen skal ikke indeholde oplysninger, som egen læge i forvejen har kendskab til, men derimod et praksisrelevant resume af indlæggelsen, gerne med overvejelser omkring den givne behandling, samt begrundelse for evt. ændring i bestående behandling. Her medtages de tiltag, der fremgår af diagnose og operation/procedure.

Information til patienten

Det er i mange tilfælde af stor betydning at anføre, hvad der er sagt til patienten samt til eventuelle pårørende omkring indlæggelsesforløbet og et evt. fremtidigt sygdomsforløb.

Efterbehandling

Her anføres evt. medicinsk behandling, præparatnavne m.m., evt. fremtidige reguleringer, efterbehandling i forbindelse med kirurgiske indgreb, tidspunkter for ambulante undersøgelser/kontrol eller tilrådet kontrol hos egen læge.

Plan og prognose

Her anføres, hvad der fremover skal foregår i hospitalsregi, hos egen læge, i kommunalregi, evt. i fælles regi. Gerne en beskrivelse af hvorfor patientens "problemer" evt. ikke er løst i forbindelse med indlæggelsen.

Undersøgelsesresultater

Her anføres de informationer, der er relevante for almen praksis; abnorme laboratoriesvar (normale anføres kun ved direkte relation til patientens sygdom), røntgenbeskrivelser, svar fra mikrobiologiske undersøgelser samt svar fra patologisk institut og andre serviceafdelinger. Hvis alle disse svar ikke er til stede på udskrivningsdagen, bør epikrisen alligevel afsendes med bemærkning om, at væsentlige korrektioner eller undersøgelsesresultater vil fremkomme senere.

12. Den gode ambulant epikrise

Generelt vil almen praksis være interesseret i følgende typer af ambulante notater

Alle væsentlige undersøgelses- og behandlingsresultater.
Meddelelse om visitering til andre afdelinger i det ambulante forløb.
Meddelelse ved afslutning angående behandling, plan og evt. samarbejde.

Almen praksis er som regel ikke interesseret i rutinenotater som f.eks.

"Skift af forbinding igen om 1 uge i ambulatoriet".
"Tålt behandlingen, igen om 1 uge i ambulatoriet".
"Besked til patient om uændret medicin, igen om 3 mdr. i ambulatoriet".

I et ambulatorieforløb vil der være tale om 3 typer af notater

Første ambulante besøg

Notatet til almen praksis bør indeholde resultat af undersøgelse samt plan for det ambulante forløb - men ikke kopi af hele den ambulantes journal.

Efterfølgende ambulante kontroller

Notatet med afgørende betydning for behandlingen samt væsentlige undersøgelser og resultater.

Afslutningsnotat

Notatet bør indeholde konklusion af det ambulante forløb samt plan for behandling/forslag om evt. samarbejde/ansvarsdeling.

Alment må man være opmærksom på, at hver afdeling vil have forskellige behov med hensyn til hvad, der skal sendes som relevant notat. Det foreslås, at hver afdeling tilrettelægger en struktur i de ambulante journaler, der kan skelne mellem den del der er nødvendig for afdelingen, og den del der er relevant at sende til almen praksis. Det tilrådes, at hver afdeling sammen med praksiskonsulenten drøfter dette resulterende i en aftale om: "En skabelon for ambulante notater."

13. Øvrig kommunikation

Med baggrund i praksiskonsulentordningens ønske om at medvirke til sammenhæng i patientforløb, er det nødvendigt for så vel praksiskonsulent som praksiskoordinator at tænke på kontaktfladerne til de samarbejdspartnere, der er ud over sygehusafdelingen. Her tænkes på den kommunale hjemmepleje samt speciallægepraksis. Der er i stigende grad behov for, at praksiskoordinator tager kontakt til disse to samarbejdspartnere, således at der sikres aftaler om udveksling af informationer, kommunikationsveje, udveksling af telefonnumre, faxnumre og evt. e-mail adresser.

For den kommunale hjemmepleje vil der være brug for aftaler om samarbejde mellem hjemmesygeplejersken og den praktiserende læge i eksempelvis kroniske patientforløb, ved plejehjemsanbringelser, udredning af en dement patient og opfølgende hjemmebesøg efter komplicerede indlæggelser. I samarbejdet med speciallægen er der brug for aftaler om udredningsforløb samt oplysninger om speciallægens evt. specielle interesseområder og behandlingsmuligheder. I nogle amter inviteres formanden for det lokale FAPS-udvalg med til praksiskonsulentordningsmøderne. I nogle amter er der ansat praksiskonsulent ved kommunen.

14. Udarbejdelse af klinisk information

De fleste amter har efterhånden lokale blade til praktiserende læger om nye tiltag. Det kan være i form af et helt blad eller indstiksblade i det lokale lægekredsforeningsblad. For at sikre en koordineret faglig accept af indholdet i disse "klinik nyt" tilrådes, at der udarbejdes regelsæt. Eksempelvis som:

Oplæg til indhold skabes i samarbejde mellem afdeling og praksiskonsulent/ praksiskoordinator og forfatteridentitet bør fremgå af tekst. Ved udarbejdelse af oplæg bør der sikres bred tværfaglig repræsentation, især når det pågældende emne dækker flere specialer. Afhængig af emnets indhold kan det tilrådes, at et første udkast sendes til høring blandt forfattere, berørte afdelinger, praksiskonsulenter i amtet samt praksisudvalg. Der bør også overvejes tilsending til de kliniske tværgående afdelinger, beslægtede afdelinger samt evt. amt, sygehusledelser, kommuner og praktiserende speciallæger. Kommentarer skal tilbagesendes inden for fastsat tidspunkt. Det bør tilstræbes, at der er opbakning blandt alle interessenter, ligesom det bør tilstræbes, at det pågældende nye tiltag vil være dækkende for et helt amt.

15. Samarbejde mellem praksiskonsulent og praksiskoordinator

Den praktiserende læges dagligdag består i løsning af de problemer og spørgsmål, der bæres frem i konsultationen af patienter. Når en praktiserende læge tager sin "praksiskonsulentkasket" på, er det imidlertid en helt anden arbejdssituation.

Ved mødet med afdelingerne oplever de fleste praksiskonsulenter, at man selv må opsøge problemerne. Det er vigtigt at være den udfarende part, der afdækker eventuelle problemer og samtidig kommer med løsningsforslag til disse. Når løsningsforslagene eller ideer til nye tiltag er opstået, har nået en vis form, er der ofte brug for kontakt til praksiskoordinator. Praksiskoordinator bør være vejledende om, hvorvidt dette tiltag er forsøgt andre steder, om det skal afklares i diskussion med praksisudvalg eller amt inden det bæres yderligere frem. Det er derfor vigtig, at der er en god personlig kontakt mellem de enkelte praksiskonsulenter og praksiskoordinatoren.

Det er endvidere en forudsætning for samarbejdets udvikling, at praksiskonsulenter er lette at træffe. For praksiskoordinator er det vigtigt, at der hele tiden kommer information fra de enkelte praksiskonsulenter, således at praksiskoordinatoren kan bevare overblikket over, hvad der foregår rundt i amtet af forskellige tiltag. Der må ikke foregå nogen udadrettet aktivitet, uden at praksiskoordinatoren er orienteret af den enkelte praksiskonsulent.

Herigennem opnås den dynamik, der er en væsentlig forudsætning for praksiskonsulentordningen. Praksiskoordinatoren vil på sin side hele tiden sikre, at der er en politisk opbakning fra praksisudvalg til at gennemføre de nye tiltag i den praktiserende læges dagligdag, der vil være en følge af de nye ideer.

Praksiskoordinatoren vil ligeledes i samarbejde med praksisudvalget sikre, at der er en såvel administrativ som politisk opbakning til gennemførelse af nye tiltag.

I forskellige situationer vil der kunne opstå modstridende interesser blandt sygehusafdeling og praksissektor. Det kan eksempelvis tænkes ved udlægning af rutinemæssige opgaver fra sygehusafdelingen, eller ønske om adgang til visse undersøgelsesprocedurer som hidtil har været forbeholdt hospitalsafdelinger. I denne sammenhæng er det vigtigt, at praksiskonsulenten drager praksiskoordinatoren ind i arbejdet således, at de "lidt kantede forhandlingssituationer" overlades til praksiskoordinator. Herved smidiggøres det fremtidige samarbejde for praksiskonsulenten på den pågældende afdeling.

Som det vil fremgå af de foregående kapitler, er der i vid udstrækning overlapning mellem det arbejde praksiskonsulent og praksiskoordinator udfører. Det er dog væsentlig at fastslå, at praksiskoordinatoren bør være talerør for praksiskonsulentordningen overfor praksisudvalg, sygehusledelser og den amtslige forvaltning. Praksiskoordinatoren har med sine kontakter til sygehusledelse, praksisudvalg, sygesikringer og amt mulighed for at synliggøre, hvilken indflydelse nye tiltag og aftaler vil få. En af de store opgaver for praksiskoordinatoren ligger således i at skabe entydighed og ensartethed i de undersøgelses- og behandlingsforløb, der vedtages, så de er gældende ikke blot for den enkelte afdeling, men for alle lignende afdelinger i et helt amt.

16. Krav til en permanent og levedygtig PKO

I de år praksiskonsulentordningen har fungeret og er blevet udbygget, har ordningen været medvirkende til, at kommunikationen mellem almen praksis og sygehusafdelingerne er blevet forbedret. Kontinuiteten i patientforløbet er blevet forbedret, forståelseskløften mellem sektorerne mindsket. Der er kommet bedre og mere koordinerede indlæggelsesforløb og forenklede arbejdsgange, har bidraget til at dobbeltarbejde så vidt mulig undgås. Opgaven er dog ikke lige så let som den er vigtig. Selvom praksiskonsulenter og praksiskoordinatorer har deres rødder i almen praksis, kan det ikke undgås, at de fra tid til anden føler sig placeret mellem de berømte to stole. Det er derfor væsentligt, at praksiskonsulentordningen i de enkelte amter har et tæt samarbejde med lokale praksisudvalg.

Det er kun det lokale praksisudvalg, der kan indgå aftaler på de praktiserende lægers vegne, hvorfor praksiskonsulentordningens forankring i de lokale praksisudvalg er afgørende. En fremtidig succes vil afhænge af: at der til enhver tid er tilstrækkeligt antal praktiserende læger, der er interesseret i at tage en periode som praksiskonsulent at arbejdet er i stand til at fremvise konkrete resultater i form af forbedring af såvel patientforløb som arbejdsforhold for praktiserende læger at praksiskonsulentens synlighed på sygehusene og blandt kollegaerne har høj prioritet at der løbende sikres opbakning blandt praktiserende kollegaer til de nye ideer, og at der eksisterer en klar opgavefordeling i forhold til "det politiske bagland."

Endvidere bør der snarest sikres faste aftaler om en acceptabel økonomi til praksiskonsulentordningen.

17. Indsatsområder i fremtiden

Med baggrund i kontakt med landets praksiskonsulenter/praksiskoordinatorer kan følgende emner nævnes:

Helhed i sundhedsvæsnet

Der peges på behovet for udredningsprogrammer indenfor det laboratoriemedicinske område, fælles rekommandationer indenfor brug af røntgendiagnostik og aftaler, således at dobbeltundersøgelse af laboratorieundersøgelser og røntgenundersøgelser undgås.

Der er behov for udarbejdelse af patientforløbsprogrammer, forpligtende tværfaglige aftaler, herunder implementering af forskellige vejledninger eks. indenfor områderne; diabetes, forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom og udredning af demens. Endvidere peges på behovet for koordinering af geriatrien, udvikling af distriktsgeatriske teams, fællesarbejde i patientskoler eksempelvis indenfor astma, cancer og eksem.

Et andet større område er samarbejde omkring døende patienter, hvor der peges på oprettelse af palliative teams. I flere amter peges også på behov for udbygning af samarbejdsrelationer indenfor psykiatrien.

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

Det er væsentlig kontinuerligt at følge udviklingen indenfor såvel epikriser som henvisninger samt aftaler om ambulante forløb. Der er behov for løbende vurdering af afdelingers procedurer, patientinformation, information om ny teknologi og omlægning af udredningsprocedurer for at ende op med faste aftaler omkring patientforløb. Der er brug for kvalitetssikring af analyser og udstyr, der anvendes i almen praksis eksempelvis CPR- og INR-analyser og tympanometri vitalografundersøgelser. I forbindelse med udviklingen af funktionsplaner og strategiplaner på såvel sygehus som det amtslige område, er det væsentligt at sikre deltagelse af praksiskonsulentordningen.

Organisation

Praksiskonsulentordningens opgave bliver at sikre forenkling af visitationssystemer, og at medvirke til kvalitetsforbedringer og informationer via elektronisk informationssystem. Deltagelse i prioritering af de enkelte afdelingers opgaver. Lette adgangen fra den praktiserende læge til afdelingerne med henblik på hurtig rådgivning for at undgå eventuel indlæggelse eller genindlæggelse. Medvirke i det kommende arbejde omkring direkte booking fra almen praksis til sygehusambulatorierne og fællesjournaler omkring patientforløb. Adgang til nye undersøgelser.

Diskussionen omkring udlægning af tidligere sygehusopgaver til almen praksis vil altid kræve samarbejde med praksisudvalget. Praksiskonsulentordningen bør endvidere være initiativtager til amtslige tværfaglige møder og kurser i samarbejde med de øvrige organisationer i amtet.

Faglig inspiration

Her peges fra flere sider på behov for bedre feedback fra kollegaer samt oprettelse af baggrundsgrupper eller inspirationsgrupper for praksiskonsulenter. Søge veje til at motivere kollegaer til adfærdsændring, kursusvirksomhed med henblik på implementering af nye vejledninger. Samarbejde mellem praksiskonsulentordning, efteruddannelsesgrupper og praksisudvalg med henblik på kvalitetsudvikling. Endvidere bør praksiskonsulentordningen medvirke til afholdelse af årlige møder mellem praksiskonsulenter i amtet, samt mellem praksiskonsulenter indenfor samme specialer enten i region eller på landsplan. Endelig vil der også kunne hentes stor faglig inspiration ved at arrangere temamøder mellem sygehuslæger, personale og almen praksis indenfor specifikke sygdomsområder.

18. Egne Bilag

F.eks.:

Ansættelseskontrakt og overenskomst for praksiskonsulenten/koordinator.
Adresseliste for praksiskonsulenter og afdelingernes kontaktperson.
Efteruddannelsesgrupper og gruppeledere.
12-mands foreninger.
Kontakter til "baglandet": Adresser, telefon-og faxnumre samt e-mailadresser på practici.
Væsentlige adresser i amtsregi.
Praksisudvalgsmedlemmer og kontaktpersoner.
DSAM-adresser.
Planlagte kurser og møder.
Honorarafregningssedler (og hvem de skal sendes til).