|
Sidst opdateret: 21. sep '07 Kl. 10:01 af ASG |
Årsberetning fra Forskningsudvalget 2005-2006Aflagt på generalforsamlingen 2006. Forskningsudvalget har i det forløbne år blandt andet arbejdet med fastholdelse, rekruttering og vejledning af almenmedicinske forskere samt deltaget i styregruppen for European General Practice Research Networks (EGRPN) to dages møde i København i Bededagsferien og repræsenteret DSAM på samme møde. Udvalget har fortsat arbejdet med at belyse barrierer og facilitatorer for rekruttering og fastholdelse af forskere og har fået publiceret en videnskabelig artikel om emnet i Family Practice. Udvalget har bidraget ved DSAM’s bestyrelsesmøder, i Internationalt Udvalg og inden for en række andre relevante områder. Udvalgets hidtidige nationale repræsentant ved EGPRN’s council, Arvid Frank Jørgensen, trådte tilbage på EGPRN’s møde i København og blev da hyldet for sin store indsats på området. Arvid frank Jørgensen afløstes af Jens Søndergaard og Dorte Jarbøl (Suppleant). Udvalgets næste indsatsområde er dataindsamling: At belyse barrierer og facilitatorer for at vi praktiserende læger bidrager med data til brug for almenmedicinske forskningsprojekter. Jens Søndergaard |