|
Sidst opdateret: 3. sep '09 Kl. 22:15 af ASG |
Årsberetning fra Internationalt Udvalg 2008-2009Udvalget afholder normalt to årlige møder, som primært har til formål at muliggøre gensidig udveksling mellem vores repræsentanter i de vigtigste internationale fora:
DSAM’s bestyrelse har besluttet, at vi skal koncentrere os om de tre WONCA Europe organisationer (EGPRN, EURACT, EQuiP) – og naturligvis det nordiske samarbejde. Hertil kommer så ”ungdomsorganisation” og klassifikationsgruppen (med Erik Falkø og Marianne Rosendal som drivkræfter), der udvikler vores alles ICPC-værktøj. Vedr. de tre ”store” netværksorganisationer (EGPRN, ERUACT og EQuiP) findes der separate beretninger for disse. Internationalt udvalg fungerer som backup for vores repræsentanter i disse organisationer. - WICC: Marianne Rosendal fra Vejle har nu været med til flere møder i gruppen og hun supplerer nu på bedste vis ildsjælen Erik Falkø. WICC har for tiden en del organisatoriske problemer og det kniber med fremdriften internationalt. DSAM vil gerne forsøge at støtte op om dette vigtige arbejde – næste step bliver at rejse problemet ved Wonca Europes Councilmøde i Basel i september i år. - Vasco da Gama bliver mere og mere veletableret. Danske Birgit Morre Pedersen er blevet PLO’er og i Coucil sidder nu i stedet Henrik Idriss Kise. Der er igen VdG prækonference i Basel i år i september. - På det nordiske område: jeg har haft lejlighed til at besøge årsmøderne for vores søsterorganisationerne i såvel Sverige som Norge – og vi havde også norsk besøg til vort årsmøde sidste gang. Meget nyttige udvekslings- og inspirationsmuligheder opstår ved disse besøg. Det forløbne år stod først og fremmest i Nordisk Kongres’ tegn – men læs mere om dette i formandsberetningen. Vi har mødtes med vores nordiske venner i foråret, som vi plejer: det årlige nordiske møde i København for Nordic Federation:
Internationalt udvalg var også repræsenteret ved formand og direktør i forbindelse med WONCA Europe Council møder forud for kongressen i Istanbul i september 2008. Roar Maagaard |