|
Sidst opdateret: 2. sep '10 Kl. 23:15 af ASG |
Årsberetning fra Internationalt Udvalg 2009-2010Udvalget afholder normalt to årlige møder, som primært har til formål at muliggøre gensidig udveksling mellem vores repræsentanter i de vigtigste internationale fora:
DSAM’s bestyrelse har besluttet, at vi skal koncentrere os om de tre WONCA Europe organisationer (EGPRN, EURACT, EQuiP) – og naturligvis det nordiske samarbejde. Hertil kommer så ”ungdomsorganisation” og klassifikationsgruppen (med Erik Falkø og Marianne Rosendal som drivkræfter), der udvikler vores alles ICPC-værktøj. Vedr. de tre ”store” netværksorganisationer (EGPRN, ERUACT og EQuiP) findes der separate beretninger for disse. Internationalt udvalg fungerer som backup for vores repræsentanter i disse organisationer. Vi har mødtes med vores nordiske venner i foråret, som vi plejer: det årlige nordiske møde i København for Nordic Federation:
Internationalt udvalg var også repræsenteret ved formand og direktør i forbindelse med WONCA Europe Council møder forud for kongressen i Basel i september 2009. Formanden repræsenterede også selskabet ved WONCA Europe Council og WONCA World Council møder i forbindelse med kongressen i Cancún, Mexico i maj 2010. Ved det europæiske Councilmøde i maj var største nordiske begivenhed et kaotisk valg af vicepræsident, hvor den nordiske kandidat (Anna Stavdal. Norge) fik lige mange stemmer som den græske kandidat, der først blev lanceret på mødet (Cristos Lionis, Grækenland). Valget er derfor udsat til oktober i år i Malaga. Ved det internationale møde i Mexic fik Danmark og Norge sat ICPC udviklingen på dagsordenen og fik understreget, at dette bør være kerneområdet for WONCA, og at det derfor også skal supporteres organisatorisk og økonomisk. Begge lande har efterfølgende erklæret sig interesserede i at indgå i et konsortium, der skal bygge på et WONCA/WHO-samarbejde. Hvert andet år mødes faglige selskaber og fagforeninger i de 5 nordiske lande til Nordisk Almen Læge Seminar. Sidste gang var i København i 2008 og i år var Norge så vært for et 3-dages møde i Longyearbyen. Her udveksles erfaringer og man forsøger at inspirere hinanden. Læren var som sidst (set gennem danske briller), at andre nok har det værre end os. Realindtægten målt i købekraft i Euro er for en islandsk praktiserende læge faldet med 55 % siden deres økonomiske krise i efteråret 2008. I Longyearbyen blev endvidere to resolutioner vedtaget:
Næste seminar afholdes i Uppsala i juni 2012. Roar Maagaard |