DSAM (2.0) bør have en formand, der repræsenterer fagets udøvelse

Jeg genopstiller til endnu en periode som formand for DSAM. De sidste knap to år har været hårdt arbejde, men alle i bestyrelsen har taget deres del og bidraget konstruktivt. Sekretariatet har fået styr på selskabets organisering, og vi har fået større troværdighed og vægt i den indflydelse, vi har i de mange råd, grupper og udvalg, DSAM er repræsenteret i. Vi vokser samtidig og får nye medlemmer hele tiden.

DSAM 2.0 er nu en organisation med en bevidst kurs og en assertiv tilgang til vores fag og selvforståelse. Vores samfund har mere end nogensinde brug for den personlige praktiserende læge som institution og profession. Ingen andre kan overtage vores funktioner og gøre det lige så godt, så længe vi tilpasser og vedligeholder vores faglighed og håndværk løbende.

Hvis jeg får et solidt mandat til at fortsætte som formand, vil jeg især arbejde for følgende:

  • Vi står som fagligt, videnskabeligt selskab fast på vores fagligheds særkender og grænser, guidet af DSAM’s pejlemærker. Det vil afspejle sig i høringssvar og kommentarer til politisk motiverede sygdomshandleplaner, der berører almen praksis. Vi vil have fokus på evidens og almenmedicinsk faglighed. Vi behandler patienten – ikke bare sygdommen – det vil vi holde fast i.

  • At synliggøre vores fag og dets store betydning for et velfungerende sundhedsvæsen. Vi skal opprioritere målrettet kommunikation og formidling. Rigtige venner respekterer og værdsætter det, man står for og kan, og den slags venner vil vi gerne have flere af. Vi skal udbygge kontakterne til kolleger fra andre specialer og professioner i sundhedsvæsenet. Vi behøver ikke længere underkaste os fagligt, undskylde eller tage ja-hatten på for at få venner. Vi har grund til at være stolte.

  • At DSAM fortsat repræsenteres af erfarne klinikere dér, hvor det efterspørges. I grupper, råd og udvalg – og af teoretikere og forskere, hvis det er det, der efterspørges. Vi vil i fremtiden gøre mere ud af at give mandat og få tilbagemeldinger løbende.

  • At sikre fokus på patient og behandling i den vanskelige debat om deling af fortrolige sundhedsdata. Selvfølgelig skal vi dele de nødvendige oplysninger til behandlingsformål og levere data til forskning. Vores konsultationer er bare i højeste grad afhængig af at kunne foregå i et fortroligt rum, og indsamling af data må ikke blive et formål i sig selv, som forstyrrer konsultationen.

  • At vi i de kommende to år får opøvet en faglig solidaritet, som afspejler sig i vores samarbejde, rekruttering og ansvarstagen i lokalområdet, så vi ikke hver især bare hytter eget skind for at overleve. Det er ikke noget lille projekt, men en større solidaritet i tænkningen, måske i klynger, vil kunne få betydning for en rekruttering, der forsyner vandkanten med unge læger og øger kvaliteten i uddannelsen.

Der har ikke været meget kritik af eller debat om vores aktiviteter de sidste par år, og mange har rost os. Måske er der alligevel nogle områder, hvor der kan være usikkerhed om DSAM 2.0’s kurs.

Vi har opprioriteret vejledningsarbejdet, inddraget flere, sørget for at grupperne får feedback og sekretariatshjælp undervejs, eksperimenteret med mindre ekstensive formater for evidensformidling. Og vi har sat gang i produktionen, så budgettet er brugt op for første gang i nogle år.

Vi understøtter, at almen medicin har brug for god forskning. Faget er afhængig af god forskning. Samtidig skal vi være bevidste om, at en del dårlig forskning, der rammer os, kan gøre skade. Det er ganske som i klinikken – solid, evidensbaseret praksis er helbredende, mens underlødig praksis pga. manglende færdigheder eller viden hos lægen kan være værre end ingen behandling. ”It ain't what you don't know that gets you into trouble. It's what you know for sure that just ain't so.” – sagde vist Mark Twain.

DSAM 2.0 understøtter, at faget bygger på et klinisk, evidensbaseret OG personcentreret speciale, hvor både den rationelle, teoretiske evidens OG den kunnen og gøren, der bringer evidensen i spil, betinger kvaliteten af det leverede håndværk. Personen, der bærer sygdom, har stået forskningsmæssigt i skyggen af sygdom og sygdomsbehandling. Derfor har DSAM også sat lys på det personlige og relationelles betydning i arbejdet. Det betyder absolut ikke, at biomedicinsk evidens har mindre betydning.

DSAM agerer i mange politiske sammenhænge, og det er vi hele tiden nødt til at holde os for øje. Ellers risikerer vi at blive mast mellem andres politiske interesser, og al interaktion mellem organisationer er jo af natur politisk. Vores force er, at vi har adgang til viden og evidens om, hvor og på hvilke måder almen praksis kan gøre en forskel i sundhedsvæsenet, og ved at formidle denne viden kan vi påvirke de politiske processer med fakta.

DSAM har fået øget indflydelse de sidste par år ved at være assertive og nogle gange stå fast. Gang på gang inviteres vi nu til i tide at få indflydelse på faglige udspil og indspark til de politiske satsninger og handleplaner. Og selv om vi ofte har pointer og almenmedicinske vinkler med, som kan være vanskelige at forstå for embedsmænd, så er de glade for dem og siger åbent, at de lærer noget om almen praksis hver gang.

JEG HÅBER, at rigtig mange vil stille op som kandidater til repræsentantskabet, og at DSAM 2.0 og jeg som formand vil få to år mere til at bevise, at det slid, vi har lagt i at organisere selskabet, og den kurs, vi har lagt de sidste par år, var den rigtige. Brug din stemme til valget og få det DSAM, du har fortjent.