|
|
Diagnostisk pakkeforløb: Indledende udredning hos praktiserende læger medfører ikke mere fremskreden tarmkræft
- Diagnostisk pakkeforløb er organiseret forskelligt i regionerne i Danmark. Diagnostisk pakkeforløb henvender sig til patienter med uspecifikke symptomer og kan igangsættes, hvis en læge mistænker alvorlig sygdom herunder kræft. Den indledende udredning består oftest af blodprøver og CT- skanning.
- Nogle steder i Danmark står praktiserende læger selv for den indledende udredning, andre steder er opgaven placeret hos diagnostiske enheder på hospitalerne.
- I dette registerbaserede studie har vi sammenlignet de to udredningsmodeller i forhold til sandsynligheden for tarmkræft og tarmkræftstadie ved diagnose. Vi finder en større sandsynlighed for at tarmkræft diagnosticeres, hvor praktiserende læger står for den indledende udredning, men ingen forskel i stadie ved diagnose. Det tyder på, at praktiserende læger kan varetage den indledende udredning, uden det medfører mere avanceret tarmkræft.
|
Sådan øges chancerne for at komme til at dø hjemme
- Nogle gange sker det, at en ældre person, der nærmer sig livets afslutning, bliver indlagt i de sene nattetimer. Problemet er, at personen risikerer at dø i akutmodtagelsen – eller under transporten til eller fra akutmodtagelsen - steder, hvor man ikke har samme mulighed at modtage lindrende pleje og være sammen med sine nærmeste.
- I en systematisk litteraturgennemgang har vi undersøgt, hvilke faktorer der fremmer og hæmmer muligheden for at komme til at dø i eget hjem.
- Det fremmer mulighederne for at komme til at dø hjemme, hvis den praktiserende læge 1) har en holistisk tilgang, og har opdateret viden indenfor palliation. 2) tør være den, der tager initiativ til snakken, er tilgængelig, kender patienten og fungerer som tovholder i palliationen i den sidste tid. 3) Og til slut så skal samtaler mellem læge, den døende og familien imødekomme både symptomer, psykosociale- og spirituelle behov med samtidigt fokus på skrøbelighed og kommunikation.
- Vi håber, at vores studie kan være med til at sætte fokus på døden og samtalen om den sidste tid, så flere forhåbentligt kan få muligheden for at udtrykke deres allersidste ønsker, samt undgå unødige hospitalsindlæggelser.
|
Langt de fleste problemer under graviditeten øger ikke risikoen for abort eller komplikationer ved fødslen
- 1.491 ny-gravide kvinder deltog i studiet. De svarede på spørgeskemaer fra begyndelsen til slutningen af deres graviditet. De blev spurgt om de mest almindelige graviditetssymptomer: kvalme, opkast, smerter i ryg og bækken, graviditetsrelateret kløe, kramper i benene og vaginal blødning.
- I studiet oplevede 88 % kvalme, 40 % havde opkastninger, og 56 % havde smerte i bækkenområdet. Kramper i benene havde 10 % af de gravide, og 19 % havde kløe i skridtet. Endelig oplevede 17% af de gravide kvinder vaginal blødning.
- Resultaterne af studiet viser, at de tidlige symptomer generelt ikke kunne forudsige komplikationer i forbindelse med fødslen – så ingen grund til panik.
|
En sammenfatning af den bedste, tilgængelige evidens af effekten af planlagte hospitalsfødsler sammenlignet med planlagte hjemmefødsler for raske gravide med en forventet normal fødsel
- En opdatering af et Cochrane review viste, at der ikke var evidens for, at planlagte hospitalsfødsler havde nogen gavnlige effekter.
- Planlagte hospitalsfødsler medførte flere former for potentielt skadelig overbehandling.
- Jordemødre i en hospitalscentreret svangre omsorg kunne ofte ikke give god jordmoderomsorg.
- Planlagte hospitalsfødsler er dyrere.
- Nedprioritering af planlagte hospitalsfødsler som førstevalg bør overvejes.
|
Brugen af psykometriske test varierer i almen praksis
- De fleste psykiske lidelser diagnosticeres og behandles i almen praksis.
- Psykometriske test kan bruges i den diagnostiske proces og til at monitorere behandlingen.
- Dette registerstudie undersøger variation i brugen af psykometriske test i almen praksis i Danmark, og hvordan den påvirker behandlingen af forskellige patientpopulationer.
- Brugen af psykometriske test varierer markant mellem klinikkerne i almen praksis. Psykometriske test bruges mest til kvinder, patienter med lav socioøkonomisk status og patienter med komorbide tilstande.
- De læger, der ofte brugte en psykometrisk test, tilbød også ofte patienten samtaleterapi, mens de læger, der sjældent brugte en psykometrisk test, sjældent tilbød patienten samtaleterapi.
- Patienter, som var tilknyttet en læge med en høj rate af testbrug, havde flere recepter på antidemensmedicin, mens en lav rate var forbundet med flere recepter på angstdæmpende medicin.
|
Forskningen indenfor kroniske smerter i muskler og led er fyldt med huller
- Dette studie benyttede sig af metoden Evidence Gap Map (EGM), som er en metode til at kortlægge videnshuller inden for et givent område.
- På baggrund af 457 systematiske reviews fandt vi, at majoriteten af de undersøgte artikler fokuserede på fysiske interventioner (feks. træning, operation) i modsætning til interdisciplinære interventioner for behandlingen er kroniske smerter i muskler og led.
- Ydermere fandt studiet, at de hyppigst anvendte outcomes – måske ikke overraskende - er smerte og funktion, men også at økonomi kun blev benyttet som outcome i 2 % af de inkluderede studier.
- Kun 15 % af de inkluderede studier blev vurderet af høj kvalitet og over halvdelen blev kategoriseret som værende af kritisk lav kvalitet.
|
Antidepressiva og sygefravær på arbejdsmarkedet
- Psykiske lidelser giver ofte sygefravær, hvilket øger udgifterne til sygedagpenge og sociale ydelser.
- Dette studie undersøger sammenhængen mellem antidepressiv behandling og kompensation for sygefravær i det følgende år i Danmark.
- Iværksættelse af antidepressiv behandling var forbundet med udbetaling af kompensation for sygdomsrelateret fravær fra arbejde.
- Den højeste risiko for fraværsrelateret kompensation sås for beroligende antidepressiva, mens andre typer medicin viste en lavere risiko for sygdomsrelateret fravær i året efter behandlingsstart.
|
|
|
|
|
|
|
|