Formiddag

F1. How to measure quality in our daily work in general practice?

Moderator: Martin Bach Jensen.
Oplægsholdere: Martin Marshall og Anders Beich.

Hvordan måler vi kvaliteten af arbejdet almen praksis? Sessionen tager udgangspunkt i organisationen i klynger og i arbejdet med at finde relevante og praksisnære indikatorer for kvaliteten i vores arbejde i praksis. Undervejs diskuteres, hvordan vi på en meningsfuld måde kan arbejde med kvalitetsindikatorer i almen praksis og dermed kan finde inspiration til kvalitetsarbejdet i almen praksis.

F2. Hvordan lærer vi af vores fejl – og hvordan kommer vi videre?

Moderator: Camilla Aakjær.
Oplægsholdere: Katja Schrøder og Peter Qvortrup Geisling.

Når læger er involveret i forløb, hvor der sker fejl eller utilsigtede hændelser, eller forløb med uventet dårligt udfald for patienten, kan de blive et ”second victim”. På denne session vil vi diskutere, hvordan vi får skabt en mere åben dialog omkring det at begå fejl både internt og eksternt, hvordan vi bedst forbereder os, og hvordan vi bedst håndterer, hvis du eller en kollega begår en alvorlig fejl eller rydder avisens forside som skurk.

F3. Nyeste vejledninger og FAQtaark

Moderator: Jette Kolding Kristensen.
Oplægsholdere: Anne Holm, Gitte Madsen, Janne Unkerskov.

DSAM har en lang tradition for at udgive vejledninger og som noget nyere også korte, komprimerede FAQtaark. Denne session vil præsentere den nye insulinvejledning samt IRF’s arbejde med prioritering af, hvilken type insulin vi anbefales at bruge. Herudover vil det kommende FAQtaark om UVI blive præsenteret. Der vil blive rig mulighed til at stille spørgsmål til arbejdsgrupperne bag vejledningerne.

F4. Forskningstræning: Præsentation af tre praksisnære forskningstræningsprojekter

Moderator: Jon Zwisler.
Oplægsholdere: Uddannelseslæger fra de tre forskningstræningsafdelinger i øst, syd og nord.

Har du tænkt over, hvordan man formulerer sit eget forskningsprojekt? Eller er du nysgerrig efter at vide, hvad uddannelseslægerne laver, når de er afsted til forskningstræning? Alle læger i hoveduddannelse til almen medicin gennemfører et kursus i forskningstræning. Her formulerer de et praksisrelevant forskningsspørgsmål, der efterfølgende undersøges videnskabeligt. I denne session præsenteres tre udvalgte forskningstræningsprojekter, der er gennemført i løbet af forskningstræningskurset.

F5. Selvmåling og monitorering - muligheder og udfordringer i praksis

Moderator: Anders Elkjær Jensen.
Oplægsholdere: Carl Brandt og Stefan Rahr Wagner.

Teknologi, der lader den enkelte patient selvmåle ved hjælp af telemedicin og point-of-care selvmåleteknologi, har nukrydset den magiske grænse, hvor udgiften er lavere endbesparelsen. Mulighederne er mange, og de har potentialet til at kunne aflaste en presset almen sektor, men kan vi sikre kvaliteten og vores faglighed? Er de eksisterende muligheder gode nok, og tager de højde for både datasikkerhed og patientsikkerhed?

Eftermiddag

E1. Hvordan sikrer vi den faglige kvalitet, når arbejdsopgaver uddelegeres til personalet?

Moderator: Jette Kolding Kristensen.
Oplægsholdere: Hans Christian Kjeldsen og Berit Lassen.

Almen praksis skal varetage flere og flere opgaver. Det kræver, at vi får uddelegeret nogle af opgaverne til personalet. Men hvad kan vi uddelegere, og hvordan får vi klædt vores personale på, så de har de nødvendige kompetencer? Underviserne vil i denne session dele deres erfaringer med at sætte personalet i front og løfte ikke bare personalets kompetencer men hele kvaliteten af det fælles arbejde i klinikken. Fordele og ulemper ved selv at undervise personalet hjemme i klinikken i forhold til at sende læger og personale på kursus vil blive diskuteret. For hvordan får vi viden fra kurser delt og indarbejdet i vores daglige virke?

E2. Ultralyd – muligheder og begrænsninger

Moderator: Søren Kæseler.
Oplægsholdere: Camilla Aakjær og Thomas Løkkegaard.

På denne session vil vi diskutere, hvordan fremtidens alment praktiserende læge kan bruge ultralyd i det kontinuerlige arbejde med kronikerne samt i den akutte konsultations diagnostik og visitation. Vi vil præsentere den nyeste forskning, patient-cases og live-demonstrationer af praksisrelevante scanninger.

E3. Hold fast i arbejdsglæden

Moderator: Søren Olsson.
Oplægsholder: Berit Sander.

På denne session vil vi diskutere arbejdsglæde og stress i almen praksis. Der bliver travlere og travlere i klinikker landet over, hvor arbejdsbyrden øges. Dette kan føre til stress og mistet arbejdsglæde. I løbet af sessionen gennemgår vi, hvordan stress viser sig, hvordan det håndteres, og hvordan vi kan forebygge det.

E4. Opsporing og håndtering af sårbare patienter med fokus på børn og familier

Moderator: Ruth Ertmann.
Oplægsholder: Kirsten Lykke Nielsen.

Hvordan gør vi en forskel? Opsporing og intervention i forhold til potentielt udsatte svangre-, spædbørns- og småbørnsfamilier. Vi vil arbejde med en nyudviklet systematisk børnejournal og et webbaseret forældreprogram til gravide og småbørnsfamilier.

E5. Kvalitet med mening - erfaringer fra klyngearbejdet

Moderatorer: Lise Dyhr og Bolette Friderichsen.
Oplægsholdere: Anders Beich, klyngekoordinatorer og KiAP.

Du vil blive opdateret på DSAM’s arbejde med kvalitet og indspark til klyngearbejdet. Du vil også høre erfaringer fra tre forskellige klynger, som hver har grebet arbejdet forskelligt an, men alle fået oplevelsen af kvalitetsarbejde med mening. Vi afslutter med en paneldebat, hvor repræsentanter for organisationerne diskuterer og byder ind med erfaringer og perspektiver. Vi håber på talstærkt fremmøde og aktiv medvirken i forhold til at præge den faglige retning, som vi skal arbejde videre ad.

E6. Huden som markør for andre sygdomme

Moderator: Lotte Willumsen.
Oplægsholder: Henrik Sølvsten.

Forandringer i hud, hår og negle kan være markør for eller associeret med andre sygdomme eksempelvis systemiske immunologiske sygdomme, kræftsygdomme, diabetes, metabolisk syndrom og infektioner. Ved sessionen vil der blive quizzet med Kahoot, hvor deltagerne vil blive udfordret på både diagnose og udredning. Efter quizzen vil problemstillingerne efterfølgende blive gennemgået og diskuteret.