søndag 3. september 2017 kl. 23:27

Arbejdet med DSAMs vedtægter har haft nogle uheldige bivirkninger.

 
I forbindelse med repræsentantskabsmødet 2016 blev DSAMs bestyrelse af det nyvalgte repræsentantskab pålagt at arbejde med vedtægtsændringer, der skulle klarlægge forhold omkring medlemskab, valgbarhed, habilitet, afstemninger mm.
Motivationen for at arbejde med vedtægterne var, at der med jævne mellemrum dukkede spørgsmål op om selskabet, som vi ikke kunne finde svar på i vedtægterne, samtidig med at der på efterårsrepræsentantskabsmødet 2016 var stillet et forslag om ændringer ift. habilitet og valgbarhed, som blot førte til en ikke-konstruktiv og følelsesladet debat.
Forårsrepræsentantskabet 2017 diskuterede atter de områder, der kunne arbejdes med i DSAMs vedtægter, og jeg synes faktisk det foregik i en god atmosfære. Mødet var vejledende Lovgruppen, der blev nedsat omkring nytår, og som skulle arbejde konkret med forslag til ændringer i vedtægterne.
.
Lovgruppen har for få uger siden fremlagt nogle ændringsforslag for bestyrelsen, som man må sige har desværre affødt nogle reaktioner, som jeg har lyst til at tage brodden af her. Forslagene, som under alle omstændigheder kun ville kunne vedtages med 2/3 af repræsentantskabets stemmer, var tænkt som forsøg på ændringer, der kunne sikre selskabets legitimitet og repræsentativitet ift. fagets udøvere, som primært er praktiserende læger med klinikansvar, og som jo dermed er dem, der berøres mest direkte af selskabets beslutninger og arbejde i fremtiden.
Flere andre videnskabelige selskaber har vedtægter, som opererer med et antal pladser i de styrende forsamlinger, som er øremærket hhv. klinikere og forskere, med henblik på sikring af repræsentativitet og af mindretalsinteresser. Men forslagene fra DSAMs lovgruppe virkede helt utilsigtet meget mere ekskluderende end nogen måske havde forestillet sig. Alene diskussionerne affødte nogle meget dårlige vibrationer og er tilsyneladende af nogle blevet fortolket, som et forsøg på at holde bestemte DSAM’er ude af de styrende forsamlinger. Det vil jeg gerne hermed afkræfte.
.
I formandskabet har vi set i bakspejlet nok ikke været tæt nok på processen i lovgruppen og havde dermed ikke forstået, at de forslag der måtte komme, ville kunne afføde nogle helt andre reaktioner blandt nogle kolleger end tilsigtet. Vi må konstatere, at tiden ikke er inde til at diskutere så potentielt følelsesladede emner i vores fagligt videnskabelige selskab på så konkret et niveau.
Vi ønsker at alle, der brænder for, ønsker at lægge kræfter i, forske i, skabe kvalitet for og udvikle almen medicin, skal føle sig hjemme og kunne stille op i selskabet, uden på nogen måde at føle sig holdt udenfor eller uønsket. Der er mere end nogensinde brug for, at alle, der arbejder for faget, støtter op om selskabets arbejde fremadrettet.
De foreløbige formuleringer, der handler om ydernumre og praksisejerskab, vil, som resultat af en debat i bestyrelsen, ikke blive medtaget som forslag til næste repræsentantskabsmøde. Diskussionen og vedtægtsarbejdet omkring repræsentativitet, mindretalsbeskyttelse og habilitet, kan genoptages hvis det nye repræsentantskab ønsker det og giver mandat til at arbejde videre med området.

.
Jeg er personligt ked af, hvis især forskergruppen har set dette lovarbejde som et forsøg på at holde dem udenfor, hvilket jo ville være ganske absurd i et fagligt-videnskabeligt selskab. Forskningen skal være der for fagets udvikling, ligesom kvalitetsarbejdet og arbejdet med uddannelse i almen medicin på alle niveauer.
På det kommende repræsentantskabsmøde vil der derfor kun blive tale om forslag, der kan lodde stemningen ift i hvilken retning, der skal arbejdes med vedtægterne, så de sikrer et demokratisk DSAM med repræsentativitet og at de forskellige særinteresser, som faget rummer, repræsenteres i selskabets styrende organer.
Det handler ikke om at holde nogen udenfor, men meget om holde alle indenfor og at sikre balance, ved demokratisk samtale. Dialog mener vi i formandskabet ikke vi kan få nok af. Hvis processen skal lykkes, kræver det, at alle bliver mere lydhøre, aktivt tilbagemeldende, og at ingen føler sig hævet over andre, uanset hovedbeskæftigelse indenfor faget almen medicin.

 

Der er 2 kommentarer til dette indlæg:
#1 | 4. sep '17 kl. 01:04 skrev Tyge Ingerslev :
Uden at kende de konkrete udfordringer omkring de aktuelle forslag til ændringer i vedtægterne, vil jeg helt generelt gerne rose DSAMS' formand for den afbalancerede retning DSAM har taget under hans formandskab. En retning hvor DSAM igen er blevet klinikerens videnskabelige selskab funderet i virkeligheden som den opleves i almen praksis.
#2 | 24. sep '17 kl. 22:12 skrev Anders Beich:
Tak for det, Tyge. Så ved vi da at der er en der har læst det :)
bh
Anders B
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:*
Dit navn:*
Din e-mail adresse:*
Hvad er syv + fire?:*
*Skriv resultatet som et tal