søndag 18. juni 2017 kl. 17:49

DSAM-formandskabets nye blog

Kære medlemmer!

Vi har oprettet denne blog på DSAM´s hjemmeside, hvor vi fremadrettet vil komme med orientering om, hvad DSAM har i støbeskeen eller måske allerede har deltaget i, produceret eller reageret på.

Aktuelt afprøver vi en strategi for sundhedsformidling og information, der inkluderer maksimal præcision, formidling af usikkerhed, gennemsigtighed og åbenhed for modtagerne. Det har vist sig forskningsmæssigt, at være en holdbar metode til at bevare sin "autoritet" som professionel i en verden med mange "divergerende fakta" - også kaldet den postfaktuelle tidsalder.

DSAM har netop derfor udgivet et faktaark om HPV vaccinen til brug for den individuelle rådgivning af forældrene i almen praksis.
Når der kommer HPV(vaccine)-relaterede spørgsmål, der ikke kan findes svar på i arket - så skriv dem meget gerne til: dsam@dsam.dk - så vil vi prøve at finde svar og tilføje dem i en FAQ opfølgning.

Du kan se arket på http://vejledninger.dsam.dk/fakta/hpv/

Med venlig hilsen
Formand Anders Beich og Næstformand Annette Houmand
 

Der er 0 kommentarer til dette indlæg:
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:*
Dit navn:*
Din e-mail adresse:*
Hvad er syv + fire?:*
*Skriv resultatet som et tal