onsdag 5. juli 2017 kl. 20:40

Konstruktivt forslag til problemløsning omkring ”aftalespagetti” for komplekse patientforløb:

Det er DSAM’s vurdering at et centralt registrer ikke kan løse problemet for patienter, der farer vild i aftaler og komplekse forløb.
NPI (Nationalt Patientindeks) er et påtænkt nyt register, i første omgang med oplysninger vedrørende bestilte tider. Det er planen, at NPI med tiden skal indeholde alle helbredsoplysninger, herunder medicin, vaccination, journal, laboratoriesvar o.a. NPI har dermed potentiale til at blive et redskab til generel overvågning bl.a. til skade for læge-patientforholdet.

Anvendelsen af tidsbestillingsskemaet i almen praksis er meget kompleks.

DSAM har fået svar fra over 300 kolleger omkring anvendelsen af tidsbestillingsskemaet i journalen. DSAM fraråder, at der bliver lavet en central løsning for tidsbestilling (som ved FMK og DDV).

DSAM tilbyder via høringssvaret, at rådgive vedrørende projekt omkring brugen af tidsskema i almen praksis, med henblik på en fornuftig integration med en central aftaleoversigt og udvælgelse af relevante tidsbestillinger for udvalgte patientgrupper.

Du kan se DSAM´s høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om NPI her:

http://www.dsam.dk/files/305/h36_2017_hoeringssvar_udkast_til_bekendtgoerelse_om_nationalt_patientindeks_npi_.pdf


mvh næstformand Annette Houmand
 

Der er 2 kommentarer til dette indlæg:
#1 | 6. jul '17 kl. 12:46 skrev Jesper Andersen:
Jeg er enig i, at der er mange dilemmaer i dette område med datadeling.

Jeg vil gerne starte med spørgsmålet, om vi mener, at der er gevinster i en øget datadeling mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsnet - altså både primær og sekundær sektor.
Mit svar er ja.

De professionelle vil få (nemmere) adgang til oplysninger fra de andre sektorer og patienterne vil i mindre grad skulle genfortælle deres basis oplysninger.
Man kan højne den umiddelbare viden hos den Sundhedsprofessionelle om patientens sygdomme, om andre aktørers planer og handlinger samt om basale logistiske forudsætninger.

Der er opstillet 4 områder, som man arbejder med at etablere pilot projekter på.
- Aftaler
- Stamkort med kontakter
-Planer og indsatser
- Mål
”Aftaler” er i pilot på Sundhed.dk i Region Nord og Midt med sygehus aftaler. De bliver faktisk besøgt i stort omfang af patienterne.
”Stamkort” skal i pilot i Aarhus og Frederikshavn – her skal Almen praksis med og platformen er formodentlig Sundhed.dk
“Planer og indsatser” skal afklares, hvad der kan være en fælles forståelse sektorerne i mellem.
“Mål” skal ligeledes afklares i indhold.

Diagnoser er altså ikke et selvstændigt område.
FMK og vaccinationsregistret er ikke en del af dette projekt og Lab-portalen heller ikke.
Endelig er en bedre udmøntning af eksisterende informations deling, som f.eks. epikriser, heller ikke med.

Det er min vurdering, at der er store gevinster i nogle af disse projekter – specielt for det kommunale område og sygehuse – dels i overordnet viden om en patient, men også i høj grad på det logistiske område (booking af aftaler og transport).
Almen praksis vil også, men nok i mindre omfang, have et udbytte.

”Planer og indsatser” og ”Mål”, der er født i KL regi, er nok sværere at se for sig med lægevinklen. Men det kan jo være, at vi gennem et udviklings arbejde kan få et brugbart værktøj.

Projekterne tager udgangspunkt i “komplekse patienter” - patienter der har forløb samtidig i amen praksis, sygehus og kommune. Det er en relativ lille gruppe på 50.000. Men der er en glidende overgang til den patient der har en “en-gangs kontakt” som er uden relevans for andre aktører.
Det er også en dynamisk gruppe - nye kommer hele tiden til.

Derfor giver det ikke mening, at lave afgrænsede data indsamlinger på nogle bestemte diagnoser eller et særligt komplekst kontaktmønster.
Som udgangs punkt skal systemet dække alle cpr. nr.

Jeg synes ikke, at udvidelsen af datadelingen i det danske sundhedsvæsen fremover skal bygge på et indhentet samtykke.
Det er ikke de manges interesse, at begrænse den fælles viden om ens sundhedsforhold. Men der er nogle få, der har behovet.
Derfor er løsninger, som i FMK med privatmarkering, muligheden for at stoppe videresendelse af journaloplysninger fra en praksis til en ny, frabede sig udsendelse af epikriser til egen læge, eksempler, der i min optik er tilstrækkelige til at beskytte privatsfæren for dem, der har dette behov.

“Indhentet samtykke” til alle dataudvekslinger er ikke foreneligt med at få systemet til at virke.
Vi har jo også forladt os på andre tilgange i mange forhold allerede.

At kalenderen i almen praksis ikke er umiddelbar egnet til at eksportere til en fælles database er rigtig. Men det må være til at løse.
Jeg forestiller mig ikke nødvendigvis, at vi skal arbejde i en kalender i en national datasilo. Men at de relevante oplysninger fra almen praksis er tilgængelige.

Så grundliggende synes jeg, at almen praksis skal forholde sig til, om vi ser en værdi i, at relevante data deles større omfang end i dag.
Det savner jeg i DSAMs høringssvar.
#2 | 20. jul '17 kl. 20:52 skrev :
Kære Jesper! Har først set dit indlæg nu. Tak for kommentar. DSAM forholder sig til PLO dataprincipper der blev vedtaget i 2015 - disse indeholder bl. a. at der skal være patientsamtykke, gennemsigtighed, ansvarlighed og sikkerhed. Du kan se principperne her
https://www.laeger.dk/sites/default/files/plos_dataprincipper.doc.pdf. Så uden patientsamtykke går den ikke efter mit skøn.
DSAM er ikke imod datadeling, når blot patienterne giver samtykke og har mulighed for at se hvem der tilgår disse oplysninger, men dette er der ikke lagt op til. Hvilken praktisk årsag skulle der være til at gemme disse data i 2 år efter at de har været relevante? Det er vidst mere opfindelse for at disse data bliver lagt over i centrale registre uden at patienterne bliver bedt om samtykke og uden at de kan se hvem der får adgang til at samkøre disse data til andre formål

Faktum er at NPI er beregnet til og har lovhjemmel til at rumme alle tænkelige oplysninger inkl journaltekst fra alle steder i sundhedsvæsnet, og at NPI ikke er reguleret af anden lovgivning end sundhedsloven, hvor sundhedsministeren til enhver tid fastsætter hvilke oplysninger vi skal levere til NPI - på den måde kommer vi fikst uden om alle diskussioner om principperne for omgang med personfølsomme sundhedsdata.
Perspektiverne ridses op af SDST direktør:
"I Sundhedsdatastyrelsen, som bliver ansvarlig for det nye register, fremhæver direktør Lisbeth Nielsen, at det alene vil være »dedikerede oplysninger«, der skal ind i registeret. I udgangspunktet er det heller ikke meningen, at NPI skal rumme oplysninger om alle borgere, om end det måske »godt kan ende sådan på et tidspunkt«, siger hun."
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:*
Dit navn:*
Din e-mail adresse:*
Hvad er syv + fire?:*
*Skriv resultatet som et tal