torsdag 15. februar 2018 kl. 23:21

Nationalt Patient Index og PRO-data - hvad mon det egentlig er for størrelser?

Siden sommeren 2017 har DSAM deltaget i to høringer vedrørende et pilotprojekt om et såkaldt Nationalt Patient Index (NPI), som ganske bemærkelsesværdigt for et pilotprojekt skulle gennemføres ved lov.

Første høring vedrørte en central kalenderoversigt over 50.000 patienter, hvis formål angiveligt var, at hjælpe borgere med komplekse forløb i sundhedsvæsenet. I den anledning påpegede DSAM, at det næppe var det egentlige formål med NPI i et debatindlæg i Altinget, Dette blev forsøgt skudt ned af både Danske Patienter og Lægeforeningen, som ikke så nogen problemer, og mente at DSAMs ”kritik af patientindeks er skudt over målet”.

Den seneste høring af NPI-lovforslag vedrører såkaldte Patientrapporterede oplysninger (PRO-data) for alle danskere, som nu skal rummes i selv samme NPI. DSAM har på den måde både forudsagt og kunnet følge med i, hvorledes formål og afgrænsning af NPI-pilotprojektet har forandret sig. Fra starten var DSAM’s bekymring, at projektets formål kunne skride og at afgrænsning af patientpopulationen kunne udvides. DSAM’s bekymringer har desværre vist sig at holde mere end stik og snarere at skyde under end over målet.

Oprindeligt var formålet med NPI-pilotprojektet altså deling af patientaftaler i forbindelse med programmet Digitalt samarbejde om komplekse patientforløb og vedrørte ca. 50.000 patienter. Nu inkluderes såkaldte PRO-data for alle danskere og det egentlige formål med NPI synes nu at være et helt andet og dog stadigt uklart.

Det fremgår af Sundhedsloven §193b, at NPI er klargjort til at indeholde nærmest alle tænkelige registreringer af danskernes helbredsoplysninger. Det er åbenbart, at formålet for NPI-pilotprojekt, fra i udgangspunktet at være smalt, siden kan bredes ud til at omfattende alle typer data. Tilsyneladende gælder det også datatyper, der normalt slet ikke reguleres af Sundhedsloven, så som kalenderaftaler og PRO-data.

Vi ved hverken om PRO-data kan bruges af lægen eller gavne patienten

Der foreligger på nuværende tidspunkt kun sparsom viden/evidens omkring effekt af brugen af PRO-data. Dermed findes der ikke entydige resultater, der kan sige noget om gavn af PRO-data i forhold til omfang af dataindsamling, ressourceforbrug, ulemper og fordele for patient, læge og samfund, og det afspejler sig i DSAM’s politik på området (3).

Videnscenter for brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (VIBIS), som hører under Danske Patienter, har imidlertid lavet en rapport, der anbefaler brug af PRO-data (4). Det kan undre, da der kun findes få lodtrækningsforsøg, der evaluerer effekten af PRO-data, og de der findes (5,6) kan ikke vise gavnlig effekt for patient-outcome. I en oversigtsartikel bliver det konkluderet at effekten af PRO-data er dårligt undersøgt (7) og i en systematisk gennemgang konkluderes, at der er metodiske problemer, usikkerhed om definition af begreberne og mulige gevinster når vi taler om PRO-data (8).

Med fare for endnu en gang at blive kaldt gammeldags og imod udvikling i sundhedsvæsen (og det der er værre), så vil jeg alligevel fremføre, at rækkefølgen for nye tiltag og ideer bør være, at man i robuste forsøg først viser at noget nyt er brugbart, ikke skader og er til gavn for patienten, hvorefter man så kan tale om, hvordan og i hvilken skala man indfører det nye. 

Dette udmærkede princip vendes i disse år på hovedet. Man vedtager at indføre nye tiltag og sågar behandlinger, hvorefter man begynder at tænke over, hvordan man kan dokumentere mulige gevinster. Velkommen til fortiden og afprofessionalisering af sundhedsvæsenet. Velkommen til skjulte formål og retorisk manipulation af sundhedsvæsenet og dets udøvere.

Der synes for indeværende ikke grundlag for at gøre PRO-data til en formaliseret og integreret del af patientjournalen. Derimod synes PRO-data oplagt til brug for indsamling af data til forskning og kvalitetsudvikling. Det kunne man så sige åbent i stedet for endnu en gang at foregive, at det er for at bedre patientbehandlingen, at man ønsker at indføre data, som skal lagres i en national database.

Ros til ministeren - Samtykke til deltagelse i NPI for almen praksis.

DSAM er som bekendt af den opfattelse, at danske borgere skal have mulighed for at samtykke ved overgivelse/videregivelse af følsomme helbredsoplysninger. Det er ikke tidssvarende at centralisere borgernes følsomme sundhedsoplysninger, uden at inddrage patienten i beslutninger. Derfor vil DSAM gerne rose ministeren for at sikre indhentelse af samtykke inden datadeling til NPI fra patienter i almen praksis. Nu mangler vi så at sikre borgerne mulighed for at følge med i hvad deres data rent faktisk bruges til og af hvem (logning), hvis vi altså skal kunne kalde samtykket ”informeret” og få borgerne til at sige ja.

DSAM vil opfordre til at også patienter i det sekundære sundhedsvæsen tildeles ret til samtykke og transparens inden datadeling til NPI. Det bør for alle patienter være et udgangspunkt, at indsamling og videregivelse af følsomme oplysninger beror på et reelt samtykke. Samtykket sikrer patienten den bedste retsstilling og vil samtidig give disse data legitimitet ift. andre formål end behandlingen.

DSAM finder det slående og uden fortilfælde, at man lader NPI, et midlertidigt pilotprojekt, hjemle i en bekendtgørelse for deling af personoplysninger. Pilot- og forsøgsprojekter skal i stedet hjemles i et informeret patientsamtykke og pilotprojekter bør prøvekøres efter aftale med udøverne af sundhedsydelser, og ikke efter administrativt påbud i en bekendtgørelse.

Journalen som arbejdsredskab for behandling og lægens ansvar

Patientjournalen er som udgangspunkt alene et behandlingsredskab og har som formål, at tjene til behandling af patienten. Data uden klare formål skal derfor ikke forurene journalen. En læge må derfor individuelt kunne afgøre om enkelte PRO-data er behandlingsmæssigt relevante og ansvar for opfølgning, må derved tilfalde ordinerende læge. Flertallet af PRO-data vil ikke tjene noget aktuelt behandlingsformål og skal derfor hverken ordineres eller reguleres af Sundhedsloven.

Pilotprojekter som NPI kan rejse tvivl om kvaliteten af data i patientjournalen og om lægens ansvar for de indrapporterede PRO-data af ubeskrevet validitet, særligt i forhold til ansvar for at følge op på det indrapporterede. Med de mange sager der har været hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har rejst kritik af journalføringen, er der ikke brug for indførelse af flere registreringspligter, der kan munde ud i kritik og som kan skabe uklarhed om brug af journalen.

Uklare formål giver forvirring

Da der ikke foreligger en klar projektbeskrivelse af NPI-pilotprojekt, er det ikke muligt at afgrænse formålet med NPI. Der er i Bekendtgørelsen ikke angivet et klart formål med at registrere PRO-data i NPI og formålet er derfor frit overladt til sundhedsvæsenets aktører. Der kan altså være alle mulige formål, kun opfindsomhed sætter grænser og NPI-pilotprojektet fremstår derved ikke sagligt. Bekendtgørelsen opfylder derfor ikke kravene til lovgivningsmæssig kvalitet.

Desuden ønsker DSAM at understrege, at læger i almen praksis ikke kan forpligtes til at være behjælpelige med at indtaste eller bruge PRO-data, som de ikke selv har ordineret.

MVH

Anders Beich, fmd.


Referencer
1. https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/220255ed-d141-4dba-9751-f188741955d6/Bekendtgørelse.pdf
2. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/39
3. http://www.dsam.dk/flx/dsam_mener/holdninger_og_politikker/dsam-s-politik-i-forhold-til-patientrapporterede-observationer-pro-data/
4. https://danskepatienter.dk/files/media/Publikationer%20-%20Egne/B_ViBIS/A_Rapporter%20og%20undersøgelser/program_pro-rapport.pdf
5. http://bmjopen.bmj.com/content/5/7/e008325
6. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11009745?access_num=11009745&link_type=MED&dopt=Abstract
7. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23504544?access_num=23504544&link_type=MED&dopt=Abstract
8. https://cora.ucc.ie/bitstream/handle/10468/2038/Maria%20Boyce-%20PROMs%20thesis%2c%202014.pdf?sequence=2&isAllowed=y
9. https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/220255ed-d141-4dba-9751-f188741955d6/Bekendtgørelse.pdf

Der er 1 kommentar til dette indlæg:
#1 | 3. jun '18 kl. 22:00 skrev Pia Colère:
Tak for orientering. Betænkeligt at lovgive uden evidens for virkningen. Og samtykke er essentielt. Faktisk en god opsummering du har skrevet, for hvad er baggrunden ? Forskning og kvalitets beregning, altså mere NPM ?
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:*
Dit navn:*
Din e-mail adresse:*
Hvad er to + tre?:*
*Skriv resultatet som et tal