onsdag 12. juli 2017 kl. 13:25

Unge der får melatonin på recept - problem eller suboptimal løsning?

 I ugens løb kom Melatonin til unge atter i søgelyset.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at stadig flere børn og unge får Melatonin på recept for søvnbesvær. Andelen af børn og unge mellem 15 og 24 år, der indløste en recept på melatonin, steg nemlig med 20% fra 2015 til 2016. Det sker på trods af, at der har været fokus på at nedbringe brugen af melatonin blandt børn og unge, og praktiserende læger kom straks i søgelyset som synderne.

Stigningen er problematisk, mener flere. Sundhedsdatastyrelsens tal viser også, at ca. 25% af de unge får melatonin, selvom de ikke har en diagnose, som typisk ville berettige til at forsøge melatonin.
Melatonin har meget få og ikke alvorlige bivirkninger ved kort tids behandling, men det er ikke undersøgt hvad det gør ved f.eks. hormonsystemet når man behandler i længere tid.

Jeg mener, at jeg fik fokus rettet mod problemet (flere og flere unge med symptomer på mistrivsel og stress – heriblandt søvnbesvær) i stedet for mod den ikke optimale løsning, som Melatonin jo er - det ved vi godt.

Døm selv, hvis du orker. 24Syv var først ude med historien og den spredte sig til DR i ugens løb.

http://www.radio24syv.dk/programmer/55-minutter/18116118/hvorfor-har-stadig-flere-unge-behov-for

 

mvh
Anders Beich, fmd

Der er 3 kommentarer til dette indlæg:
#1 | 12. jul '17 kl. 14:01 skrev Jakob Holm:
Vi kan som praktiserende læger fastholde indikationsområdet som beskrevet i medicin.dk :
Korttidsbehandling af primær søvnløshed og dårlig søvnkvalitet hos patienter over 55 år.
#2 | 12. jul '17 kl. 16:24 skrev Jette Malinovsky:
Enig med Jacob Holm , som praktiserende læger bør vi slet ikke udskrive sovemedicin til børn og unge.
Det kan være meget tungt for børn og forældre at barnet har problemer med at sove, hvis vi mistænker sygdom må vi henvise til speciallæge/ psykiater mhp. at finde den primære årsag.
Det er bekymrende at så mange børn og unge har problemer med angst og søvnløshed.
Og bekymrende at der stadig er lang ventetid hos børnepsykiaterne.
#3 | 16. jul '17 kl. 17:04 skrev Anders Beich:
Fra den første kontakt med journalisten var jeg sikker på at stigningen var skævt fordelt ift region, og jeg kunne forudsige i hvilke regioner stigningen havde fundet sted. Og det viste sig at holde stik. Det er nemlig der, hvor den praktiserende læge klarer næsten al psykiatri og psykologi selv (fordi der ikke er nogen at henvise til, som ikke afviser eller skin-undersøger de henviste og lader dem vente i årevis på behandling), at stigningen har fundet sted.
Ingen af os griber vel til at udskrive melatonin, hvis der ikke er et eller andet akut behov for hjælpe til søvn, eller hvis der er andre gode tilbud til unge med søvnbesvær. Det er der så bare ikke en hel del steder. Alle lægens gode råd, principper og velmenende forsøg preller af, og det kan for en kort periode være fristende at udskrive noget at sove på til et ungt menneske, der ikke har sovet længe, selvom det da slet ikke det optimalt eller tilstrækkeligt. Og selv om man kan blive vældigt bekymret over udviklingen, manglende muligheder og ventetider så er det nok ikke nogen hjælp bare at henvise til lægemiddelkataloget. Minimalt assisteret ”Vi-Ser-An” kunne man kalde melatonin som løsning. Det er dog undersøgt og vurderet som ufarligt til korttidsbrug af LMST, og alle unge med stress symptomer skal jo ikke henvises til psykiatrien – det har vist hverken de eller psykiatrien gavn af.
Derfor holdt jeg fast i at problemet ikke var melatonin, men de omstændigheder, som genererer en større og større gruppe unge med behov for at få noget at sove på som en hurtig løsning på et stress symptom.
Min tur rundt i landet, hvor jeg har besøgt læger organiseret meget forskelligt i stort set alle dele af landet, har været en øjenåbner for mig ift at forstå hvor ubegribeligt forskellige betingelser og muligheder vi har, alt efter hvor vi praktiserer. Når man har besøgt kolleger ude i kanten af regionerne, som klarer stort set alt selv (psykiatri, psykologi, gynækologi, dermatologi, reumatologi osv), ikke kan få hverken uddannelseslæge eller vikar, og de facto ikke har muligheden for at henvise, slet ikke unge med forstyrret søvn – så bliver man lidt ydmyg som hovedstadslæge – og kan godt forstå, når man møder kolleger derude, der ikke synes at solidariteten i vores fag er tilstrækkelig. Jeg kan i hvert fald forsikre mine hovedstadskolleger om, at vi har nogle ufattelige ansvarlige og kompetente kolleger i andre dele af landet, og jeg synes vi skal arbejde for at øge forståelsen for, at princippet om at give mest til dem med størst behov (DSAM pejlemærke no. 3), i virkeligheden også kommer til at gælde de praktiserende læger i dette lille land.
Bh
Anders B
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:*
Dit navn:*
Din e-mail adresse:*
Hvad er syv + fire?:*
*Skriv resultatet som et tal