Som opfølgning på DSAM’s brev af 27. maj 2016 til sundhedsordfø­rerne om L 184, opridser DSAM i vedhæftede brev nogle af problemstillingerne i L 184 om videregivelse af personfølsomme oplysninger, ligesom DSAM har diverse spørgsmål indenfor de forskellige områder.

Læs brevet her

Dansk Selskab for Almen Medicin anbefaler, at L 184 ikke vedtages i sin nuværende form, og har defor sendt et brev til alle sundhedsordførere, hvor kritikken uddybbes. Kritikken går bl.a. på, at mange organisationer formentlig ikke har været opmærksom på lovforslagets brede hjemmel til fastsættelse af regler om videregivelsen af personfølsomme oplysninger, hvorfor høringssvarene desværre ikke kan anses for ud­tømmende at dække lovkomplekset. Læs brevet her.

 

Et barn med en ADHD-diagnose kan være en stor udfordring for de berørte familier, – både før, i undersøgelsesforløb og efter en diagnose. Og der er brug for højt specialiseret faglig ekspertise, både når det gælder udredning og behandling. Det er da også besluttet af Sundhedsstyrelsen, at diagnosen kun kan stilles af en speciallæge i børne-/unge psykiatri og at opfølgning er en tværsektoriel opgave med mange aktører.

Derfor bekymrer det de praktiserende lægers videnskabelige selskab (DSAM), at de praktiserende læger i nye retningslinjer, ”Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge” (februar 2016), får en mere central rolle.

”Vi er på patienternes vegne kede af, at opfølgning i højere grad forventes placeret hos de praktiserende læger. Det er en meget vanskelig opgave at lave en kvalificeret opfølgning af ADHD hos unge individer under udvikling, og vi føler os ikke fagligt klædt på til det. Vurdering af behovet for justering af eller ophør med medicin er en specialistopgave. siger formand for DSAM, Anders Beich. Det er med andre ord ikke en rutineopgave for en praktiserende læge.

Der er en betydelig stigning i antallet af børn og unge med diagnosen ADHD, og selv om der er mangel på børne-/ungepsykiatere nogle steder i landet, og enkelte praktiserende læger har en særlig viden om ADHD-patienter, så nytter det altså ikke noget, at man nu forventer at almen praksis i højere grad overtager opfølgningen, når det er et område, der kræver høj faglig ekspertise. Det bekymrer Anders Beich, der fortsætter:

”Det er også problematisk, at det er patienterne selv, der skal bestille tid til opfølgning, for her risikerer særligt de ressourcesvage familier at komme i klemme.  Børn og unge med ADHD-diagnose kræver en tæt opfølgning især for at undgå overbehandling og for observation af anden psykiatrisk lidelse. Det er vigtigt at sikre, at de børn og unge, der måske ikke længere opfylder kriterierne for diagnosen, trappes ud af evt. medicinsk behandling.  Og selv om lægen kan etablere et samarbejde med børnepsykiatrien i et område, så overtager voksenpsykiatrien når den unge fylder 18 år, og vi ved at mange svigt i sundhedsvæsenet sker i forbindelse med overgange.”

Retningslinjerne er blevet til i samarbejdede mellem Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL. DSAM har ikke været inviteret med i arbejdet:

”Jeg synes, det er problematisk, at vi som selskab ikke er blevet taget med på råd, når vi er en central aktør i de nye retningslinjer. Det er i sidste ende patienterne, der kommer i klemme, og det er jeg rigtig ked af, da de fortjener højt kvalificeret behandling”, siger Anders Beich. 

For yderligere information

Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, mobil 41 35 67 48.

tirsdag 22. december 2015 kl. 14:00 | 0 kommentarer

KOL er en af de alvorligste sygdomme i Danmark, og behandlingen af patienter med sygdommen og dens følgetilstande fylder meget hos den praktiserende læge. Vi måler f.eks. lungefunktion, hver gang det giver mening. 

De praktiserende lægers videnskabelige selskab – Dansk Selskab for Almen Medicin – hilser fokus på denne sygdom og behandlingen af den meget velkommen. Vi vil rigtig gerne behandle vores KOL-patienter bedst muligt.

Der er bare en del af denne dyre satsning, som blot vil tage den praktiserende læges tid uden at gøre gavn. Det er den del, der handler om at screene raske rygere ved at måle deres lungefunktion:

For mange sygdomme gælder det, at jo før de bliver opdaget, jo bedre er prognosen for patienten. Det kan desværre ikke siges at gælde for alle sygdomme og i hvert fald ikke for sygdommen KOL. Afsløring af tidlige og lette stadier af sygdommen gør ikke prognosen bedre, og det fører ikke til færre indlæggelser.

Det skyldes især to ting: Måling af lungefunktion kan ikke vises at få rygerne til at kvitte tobakken, og medicin for let KOL fører ikke til, at sygdommens udvikling forsinkes, eller at der spares indlæggelser. Desuden kan man frygte, at mange rygere, der ved sceeningen viser sig at have normal lungefunktion, vil se det som en blåstempling af deres helbred i forhold til rygning, hvilket det på ingen måde er, da rygning jo kan forbindes med en række forskellige sygdomme, f.eks. mange kræft- og hjertesygdomme. Rygestop er vigtigt, uanset om lungefunktionen er normal eller nedsat, ganske som mådehold med alkohol er vigtigt, uanset om leverfunktionen er påvirket af et overforbrug.

Vi ønsker at bruge vores tid på de patienter, for hvem vi kan gøre en positiv forskel. Det kan vi ikke ved at afsløre lette tilfælde af KOL, hvis vi systematisk undersøger lungefunktion på rygere. Derfor foreslår vi, at den del af satsningen stryges, og at man i stedet bruger de frigjorte midler på de strukturelle initiativer, som vi ved kan hjælpe. 

fredag 13. november 2015 kl. 13:15 | 0 kommentarer

Akkreditering er indført i det danske sundhedsvæsen i form af DDKM. Den er i det forløbne år afskaffet i sygehusvæsenet. Akkrediteringen, som fandt sted i sygehusvæsenet, kan ikke umiddelbart sammenlignes med den akkreditering, der skal finde sted i almen praksis.

I overenskomsten december 2010 blev det aftalt at udvikle og teste en model for akkreditering i almen praksis. Repræsentanter fra DSAM har siden været med til at udforme og begrænse mængden af standarder. Desværre blev pilottestningen ikke så omfattende, som det var foreslået fra almen praksis side. Den planlagte akkreditering vægter primært kvalitetssikring af organisatoriske standarder.

Det er uvist, om der vil komme kvalitetsudvikling ud af forløbet, al den stund der ikke er sat ressourcer af til egentlige kvalitetsudviklingstiltag i processen.

DSAM bifalder, at der forskes i akkrediteringen i almen praksis. Især den del af forskningen, der beskæftiger sig med at evaluere, om der rent faktisk sker en kvalitetsforbedring i forløbet, finder vi interessant.

DSAM forholder sig neutralt til akkrediteringen i almen praksis, men vi vil medvirke til processen indenfor de rammer, der er vedtaget i overenskomsten. DSAM vil gerne støtte sine medlemmer så godt som muligt i at komme helskindet igennem processen ude i den enkelte praksis ved at holde nøje øje med forløbet og tage kritisk stilling undervejs i udrulningen. Af hensyn til både rekruttering og fastholdelse finder DSAM det vigtigt, at akkreditering hverken ophøjes eller nedgøres, men at vi forholder os neutrale til processen og lærer så meget som muligt i forhold til fremtidens planlægning af kvalitetsudvikling og -sikring i almen praksis.

Akkreditering i almen praksis har ikke andet fokus end at vurdere, om de vedtagne akkrediteringsstandarder er overholdt. For at undgå misforståelser må det specifikt nævnes, at processen på ingen måde har til formål at vurdere eller videregive andre oplysninger om fagpersonerne eller forhold i klinikken, der måtte synes afvigende.