Tilbage til blog oversigten
tirsdag 9. oktober 2018 kl. 14:16
Nyt nordisk statement med fokus på data

Der er blevet udarbejdet et nordisk statement, som blevet underskrevet af alle de nordiske landes lægeformænd. Det beskriver et sæt fælles holdninger til aktuelle udfordringer i almen praksis som f.eks. kvalitet, data og tillidsrelationen mellem læge og patient, som er under stærkt pres i disse år.

På tværs af landene er de nordiske praktiserende læger enige om, at tillidsforholdet mellem læge og patient er en bærende bjælke, der bl.a. sikrer, at patienten åbent og tillidsfuldt kan berette sin sygehistorie uden frygt for, at f.eks. kommunen eller staten søger at få adgang til private og personlige oplysninger til sekundære formål.

Hvis information eller elektroniske data gøres tilgængelige uden for konsultationsrummet, skal systemet være gennemsigtigt og alle skal have en sikret ret til oplysningerne, og nye måder at bruge oplysningerne på i databaser i fremtiden bør kræve personligt samtykke fra patienten.

Der er ingen kommentarer til dette indlæg:
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:
Navn:
Email: