Tilbage til blog oversigten
onsdag 6. marts 2019 kl. 12:59
Patientsikkerhed

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) ønsker med dette politikpapir at give en samlet fremstilling af vores væsentlige anbefalinger in­denfor patient­sikkerhed.

Patientsikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader (utilsigtede hæn­delser), når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæs­net. Utilsigtede hændelser (UTH) er hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende (så­kaldte ”nærved-hændelser”).

En forudsætning for at styrke patientsikkerheden er at arbejde kontinuerligt med at lære af vores fejl, nærved- og skadevoldende hændelser for at reducere og eliminere de risici, der følger af at være en del af en større kompleks struktur som sundhedsvæ­se­net. Patientsikkerheden styrkes på et overordnet plan ved at tænke patientsikkerhed ind i de strukturelle organisatoriske rammer og vilkår for almen praksis. Patientsikkerhed bør lokalt i almen praksis være indeholdt i fremtidig kvalitetsudvikling og indførelse af nye procedurer og behandling i almen praksis.  

Standarder indenfor patientsikkerhed bør være udarbejdet, så de svarer til den pati­ent- og behandlingskultur, der er i almen praksis, dvs. at de skal respek­tere journalku­l­tur, patientcentreret medicin, ordinationsforhold etc.

Patientsikkerhed og sektorovergange

De fleste patientsikkerhedsmæssige kritiske hændelser sker ved passage af informatio­ner og patienter mellem forskellige behandlingssektorer. Derfor skal der være et tæt samarbejde mellem almen praksis og andre aktører, såsom sygehusvæsenet og andre dele af primærsektoren. Dette arbejde bør støttes aktivt af centrale myndigheder med ansvar på området. Der bør interveneres mod IT-løsninger, der skaber kritiske hændel­ser (UTH). Der bør være opmærksomhed på systemer med manglende sikkerhed om­kring opbevaring og udveksling af data.

Patientsikkerhed er kvalitetsudvikling

Patientsikkerhed bør være en del af arbejdet med procedurer og kvalitetsudviklings­projekter i almen praksis.

Det er væsentligt at opbygge en patientsikkerhedskultur i klinikkerne, hvor man arbej­der med vurdering af patientsikkerhed ved beskrivelse og gennemgang af proce­durer og integrering af nye metoder og læ­ring.

I de regionale UTH-enheder kan erfaringerne samles, indar­bej­des i ret­nings­linjer, pati­ent­kritiske procedurer m.m.

Erfaringer fra tilsynsførende myndigheder som Styrelsen for Patientsikkerhed, Patient­klagenævnet (nu: Styrelsen for Patientklager) og fra rapporterede UTH’er bør bear­bej­des og formidles som informationsmateriale til klinikkerne. Udover hjemmesider kan det eventuelt formidles via informationsmøder, konsulentbesøg, e-learning o.l. Den personcentrerede konsultationsform, hvor patienten i højest mulig grad involveres i en fælles, informeret beslutningstagning om undersøgelser og behandling, er, når den lykkes, et stort aktiv for patientsikkerheden.

Sundhed for sundhedsprofessionelle – en nødvendig del af patientsikkerhed

Et fagligt inspirerende og trygt arbejdsmiljø er nødvendigt, for at læger og andet sund­hedspersonale trives og arbejder optimalt med blandt andet patientsikkerhed. En un­dersøgelse har vist, at 40 % af de praktiserende læger i Danmark er middelsvært til svært stressede.[1] Dette er i sig selv et problem for patientsikkerheden fordi fejlhyppig­heden stiger med stressniveauet. Det er en væ­sent­lig sundheds­politisk opgave at for­bedre arbejdsforhold og -miljø i almen praksis, for både at højne patientsikkerheden i de enkelte klinikker og for at tiltrække veluddannet og professionelt personale.

Arbejdet med patientsikkerhed bør foregå både lokalt og nationalt. Lokalt bør der fo­ku­seres på arbejds­forholdene i de enkelte klinikker. Læger, der føler sig stressede og udbrændte, skal have mulighed for at søge hjælp og vejledning i lokale netværk.

Centralt bør der arbejdes for at understøtte en lærende kultur indenfor patientsikker­hed, så det er de enkelte klinikker, der udvikler procedurer for patientsik­kerhed i sam­spil med vejledninger og cirkulærer fra centrale myndigheder.

Ulighed i sundhed

De mest udsatte patienter vil på grund af deres multidimensionale skrøbelighed også være en særlig risikogruppe for fejl, nærved-hændelser og skader. Der er dokumenta­tion for at ulighed i sundhed er afhængig af køn, etnicitet, uddannelsesniveau og social indkomst.[2]

Fejldiagnostik, medicineringsfejl og problemer ved sektorovergange er blandt de hyp­pigt rappor­terede utilsigtede hændelser, som vil ramme mennesker med flere sam­ti­dige sygdomme, højt medicinbehov og hyppige genindlæggelser.

Skrøbelige og potentielt sårbare patienter bør identificeres, og deres behov for pati­entsikkerhed bør prioriteres. Dette kan bl.a. ske i forbindelse med udarbejdelse af kva­litetsudviklingsplaner i klinikkerne og for det tværsektorielle samar­bejde.

 


[1] Anette Fischer Pedersen, Busk Nørsøxe K, Bro Fl, Vedsted P: Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed. Okt. 2016.

[2] Carlotta Piccardi et al.: Social disparities in patient safety in primary care: a systematic review. International Journal for Equity in Health (2018) 17:114.

Der er ingen kommentarer til dette indlæg:
Skriv en kommentar til dette indlæg
Kommentar:
Navn:
Email: