WICC, WONCA International Classification Committee er et udvalg etableret af WONCA i 1972 og er WONCA’s længst siddende udvalg. Det er en international gruppe, hvis mission er at udvikle og vedligeholde klassifikationer, der tilgodeser det fuldstændige domæne for almen praksis at sikre, at disse klassifikationer i videst muligt omfang er sammenlignelige og sammenkædede for bedst muligt ved hjælp af klassifikationerne og terminologierne at bidrage til en ensartet og sammenlignelig kvalitet af sundhedsydelser i hele verden.

WICC’s målsætning er bl.a.

  • at opnå udbredelse international anvendelse af ICPC
  • at vedligeholde og opdatere ICPC til at kunne imødekomme udviklingen i primære sundhedsvæsen
  • at skabe og udbrede yderligere klassificeringsværktøjer efter behov for at beskrive og klassificere det fuldstændige domæne for almen praksis.

WICC har udgivet en samling af publikationer, herunder International Classification of Primary Care (ICPC), der beskriver og klassificerer patientdata og klinisk aktivitet i almen praksis, under hensyntagen til den frekvens som de beskrevne sundhedsproblemer optræder med i almen praksis.

WICC gruppen er en ekspertgruppe med bred baggrund internationalt og i almen praksis, men også med forskningsmæssig baggrund i almen praksis.

Aktuelt består gruppen af 45 medlemmer fra 29 lande og 6-8 associerede medlemmer. Danmark har altid haft flere medlemmer i WICC, og har med baggrund i en udbredt kodetradition i Danmark haft en betydende rolle i udvalget.

Aktuelt (2014) udgøres de danske repræsentanter af læge Marianne Rosendal, seniorforsker, Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, medlem og praktiserende læge Preben Larsen, ICPC konsulent, DAK-E, associeret medlem.

WICC ledes af en formand:
Professor Michael S. Klinkman
Chairman, WONCA International Classification Committee
University of Michigan Health System
Department of Family Medicine
Ann Arbor, Michigan, USA

- og en executive committee valgt af medlemmerne blandt de fuldgyldige medlemmer.

Der afholdes årligt et ugemøde for alle medlemmer af WICC. Der er nedsat en række arbejdsgrupper med specifikke arbejdsområder der behandler disse, eller forbereder til behandling på årsmødet.  

Danmark er bl.a. repræsenteret i en updategruppe, implementeringsgruppe og proceskodegruppe samt det forberedende ICPC-3 arbejde indenfor specifikke ICPC-organkapitler (A – Z).

Nyttige links om WICC:

WONCA

http://www.globalfamilydoctor.com/groups/WorkingParties/wicc.aspx

WICC

http://www.ph3c.org/4daction/w3_CatVisu/en/Articles.html?wCatIDAdmin=8

DAK-E, ICPC

http://www.dak-e.dk/flx/dk/almen-praksis/icpc/