Dette er min anden formandsberetning i DSAM. Det betyder, at det er tid til at gøre status: nåede vi sammen det, som vi havde håbet for 2 år siden? Ja, på en del områder - og (naturligvis) er vi ikke kommet helt i mål på andre områder. Der er stadig mange udfordringer som venter på at vi i DSAM tager dem op - og det vil vi så gøre! Personligt synes jeg arbejdet fortsat er spændende - og har derfor besluttet at genopstille til formandsposten for DSAM - men valget er naturligvis op til det nye repræsentantskab!

Poul Brix (1941-2007), DSAM's første direktør.

Poul Brix døde i juli og Pouls store betydning for den positive udvikling for almen praksis er tidligere beskrevet i diverse nekrologer, men jeg kan ikke indlede denne årsberetning uden igen at tænke på Poul - som DSAM's første direktør og på hans store indflydelse på udviklingen af dansk almen medicin. Fra landets første kvalitetsafdeling i det tidligere Storstrøms Amt blev Poul headhuntet til den fjerneste krog i kælderen i Stockholmsgade. Her fik han hurtigt ryddet ud i det gamle lagerrum - og i det gamle DSAM. I løbet af få år førte han DSAM frem til at være med til at sætte dagsordenen, fik opbygget et fint samarbejde med PLO, fik udgivet de første kliniske vejledninger og videreførte sine tanker om kvalitetsudvikling på det almenmedicinske område. Da Poul forlod DSAM efter otte år for at arbejde med kvalitetsarbejdet i DAK og formandsposten i Fagligt Udvalg have han slidt fire formænd op på de otte han sad i direktørstolen. Jeg er overbevist om, at vi alle vil mindes Poul i de kommende år når vi næsten dagligt vil møde frugterne af hans energiske arbejde for selskabet og for faget. Vi er Pouls familie meget taknemmelige for de mange dage og aftener vi lov til at låne ham.

Uddannelse - obligatorisk turnus i almen medicin gik tabt!

Regeringen har en forkortelse af speciallægeuddannelsen som en del af regeringsgrundlaget - det har vi vidst i en rum tid. Flere forslag har været i spil - men da en omlægning af turnusuddannelsen også var i spil, var det alt for let for ministeriet at koble disse to kendsgerninger sammen. Vi havde i lang tid frygtet den nemme løsning: "hvis man skærer et halvt år af turnus, så opfylder man regeringens krav".

Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse anbefalede enstemmigt (fraset ministeriets mand) at man skabte en ny turnus på 1½ år - en ny målbeskrivelse for denne turnus er skabt, og vi har via Niels Kr. Kjær fået sat gode almenmedicinske fingeraftryk i den. PLO og DSAM håbede (lidt naivt?) i en længere periode, at den nye turnus på 18 måneder nok skulle komme i hus - med Lægeforeningens støtte og det nævnte resultat i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse in mente. Danske Regioner var også på "vores side". Men en trist dag i april mødtes to af Lægeforeningens søjler med Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen - og en aftale blev indgået. Andre har kaldt det en lokumsaftale.
Det er i hvert fald klart, at såvel proces som resultat er noget makværk - set fra mange synsvinkler! - og vi er (som de også er i PLO) meget utilfredse. Aftalen er dog en kendsgerning og det handler nu om "damage control". Vi har sammen med PLO på mange måder og via mange kanaler søgt at minimere skaderne for vort sundhedsvæsen - og for uddannelsen.

I skrivende stund ser det ud til, at mindst 80 % af en turnusårgang skal have 6 mdr. i almen praksis - og godt for det! - men stadig er der dog op til 20 % som ikke får denne mulighed for at blive klædt ordentligt på til at arbejde i det samarbejdende og sammenhængende sundhedsvæsen.
Det handler nu om regionalt at få skruet turnusforløbene sådan sammen, at turnuslægerne får det optimale udbytte - og om at tutorlægerne samtidig kan bevare gejsten over at have en ung læge ansat i klinikken. Vores uddannelseskoordinatorer er i gang med dette arbejde.

Tutorlægerne - og det skal vi jo alle være! - har desuden en udfordring fra februar 2009 og ½-1 år frem: i denne periode skal der være op til 180 % af det normale antal turnuslæger i praksis pga. denne omlægning - så da skal vi bede mange praksis tage en ekstra uddannelseslæge. Tænk det allerede nu ind i praksisplanlægningen - måske skal ferie og orlov for nogle af kollegerne placeres her?

Efteruddannelse

Efteruddannelsen ligger i gode hænder i Amadeus, Lægeforeningens uddannelsesudvalg og Lægeforeningens uddannelsessekretariat med en række erfarne kolleger som uddannelseskonsulenter. Herfra tilbydes en vifte af centraliserede og decentrale kurser og som det største tilbud fylder Lægedage godt i landskabet. Omkring 1500 deltagere mødes fortsat til en uges efteruddannelse og givende fagligt og socialt samvær. Inden for alle områder af efteruddannelsen pågår fortsat en debat om sponsorering fra medicinindustrien. Lægedage har vist sig levedygtigt uden fast sponsor (men der er dog stadig en del medicinalfirmaer blandt udstillerne); de centraliserede kurser er usponsorerede, mens den decentrale gruppebaserede efteruddannelse (DGE) i et vist omfang er sponsoreret. I Amadeus, PLO og Danske Regioner diskuteres for tiden et oplæg til en omstrukturering af DGE og til sponsorering.

Vores aftalepartner taler meget om akkreditering af almen praksis. Et element heri kunne være en form for sikret efteruddannelse, hvor den enkelte læge inden for en årrække, fx fem år, deltager i efteruddannelsesaktiviteter, der sikrer kompetencen til at opfylde alle målbeskrivelsens mål. Det er også muligt, at der skal udarbejdes en målbeskrivelse for efteruddannelse. Vi er løbende i dialog med PLO på dette område.

Kvalitetsområdet

Efter at have trådt barneskoene i nogle år som projekt er DAK nu sprunget ud som en voksen og selvstændig enhed - DAK-E. I lighed med forholdene på forsknings- og uddannelsesområdet har overenskomstens parter etableret en fond, der finansierer arbejdet i DAK-E. DSAM's tidligere formand, Søren Friborg, er ansat som leder af enheden og selskabet indgår i en række sammenhænge i organisationen. Hele organisationen er ved at være på plads, og der synes at være god fremdrift på alle niveauer. Detaljer om enheden og status for udbygningen kan ses på www.dak-e.dk.

Et væsentligt element i den videre udbygning af kvaliteten på vores område og i DAK-E er etableringen af Den Almen Medicinske Database - DAMD og datafangstmodulet. Automatisk datafangst er i disse måneder ved at blive installeret i flere klinikker og næsten alle systemhuse er nu godkendt til at indbygge datafangstmodulet. Herved sikres en for lægerne nem og tidsbesparende måde til at indsamle data. Databasen er tænkt som en database for alle de data, den enkelte læge ønsker gemt til et givent formål, fx diabetesforløbsydelsen, diverse audit og forskningsprojekter. Desværre har Sundhedsstyrelsen foreløbig kun godkendt databasen som en almenmedicinsk diabetesdatabase og et almenmedicinsk patientregister. Det medfører desværre,, at hvis der skal indhentes og tilbagerapporteres data vedrørende andre kvalitetsprojekter, fx KOL behandling, skal der søges specifikt om tilladelse til dette. DSAM og DAK-E forhandler videre med Sundhedsstyrelsen om dette vigtige område.

DAK-E og DAMD kan for den almindelige praktiserende læge nok forekomme en anelse "verdensfjern" - det er egen praksis og udviklingspotentialet i denne, der føles mere vedkommende!
Jeg mener vi bør arbejde meget mere intenst med dette område: hvordan og med hvilke værktøjer kan den enkelte praksis udvikle klinikken og kvaliteten i klinikken? DSAM og PLO bør facilitere dette udviklingsarbejde. I en del andre europæiske lande har man udviklet metoder - og et udviklingsarbejde på Fyn har også givet danske erfaringer. Jeg mener vi skal forsøge at bygge videre på såvel udenlandske som danske erfaringer - og skabe en dansk model for praksisudvikling. Vi skal "låne" fra andre - og ikke selv bruge alt for lang tid på at opfinde egne dybe tallerkener - og dermed kunne give de praktiserende læger et varieret tilbud af praksisudviklingsværktøjer.  Jeg mener det er område, vi bør kaste nogen energi i fremover!

Nyt udvalg for kronisk sygdom

DSAM har i årets løb nedsat et udvalg for at højne kvaliteten af behandlingen af patienter med kronisk sygdom. Formålet med udvalgsarbejdet er nedfældet i komissoriet:

Almen praksis og sundhedsvæsnet som helhed i Danmark står over for en stor udfordring i håndteringen af patienter i en tilstand med kronisk sygdom. Disse patienter er hidtil blevet behandlet med enkeltstående konsultationer og skal nu i højere skal indgå i planlagte forløb. Disse forløb skal tilrettelægges efter behandlingsbehov og effektiv udnyttelse af resurserne og være af høj kvalitet. Formålet med at indføre forløb er dels at højne kvaliteten af det udførte arbejde og dels at opnå mere hensigtsmæssig udnyttelse af patientens, lægens og samfundets ressourcer. Almen praksis får derfor muligheden for at befæste sin position som et naturligt og nødvendigt omdrejningspunkt i det danske sundhedsvæsen, med en innovativ, kvalificeret og veldokumenteret kronikeromsorg. Der er mange aktører på banen, såvel fra almen praksis som fra andre lægelige specialer, kommuner og andre interessenter. For at sikre et højt informationsniveau og stor opbakning internt og for at være en videnskabeligt velfunderet, troværdig og pålidelig samarbejdspartner, er det vigtigt, at almen praksis har et slagkraftigt talerør i form at et udvalg med repræsentanter fra PLO, DSAM og de faglige miljøer. Herved sikres mulighed for en stærk og tydelig ledelse på området og der etableres mulighed for sikre fortsat indflydelse på området.

Udvalget er kommet godt fra start - og vi venter os meget af de fremtidige input fra dette udvalg.

Tidsskrifter - Practicus m.m.

Medlemsbladet Practicus har efterhånden en del år på bagen - de første år hed det dog DSAM orientering.

Bladet har i de seneste år udviklet sig til et blad af høj kvalitet med megen positiv kritik fra læserne.

Mange foreningsblade har de sidste to år lidt bladdøden pga. stærkt forhøjede udgifter til porto og produktion. Practicus har desuden oplevet en markant nedgang i annonceindtægterne fra ca. 300.000 kr. for fire år siden til nu nul. Bladet udgives i samarbejde med Tidsskrift for Praktisk Lægegerning (TPL), som har stillet en underskudsgaranti på tidligere 250.000 kr., nu 200.000 kr. Økonomien i TPL er også anstrengt pga. annoncenedgang i Månedsskriftet, og TPL har derfor varslet yderligere reduktioner i underskudsgarantien. Bestyrelsen har ved flere lejligheder drøftet om bladet kun skulle udkomme elektronisk, men der er stor uenighed. Mange føler et behov for en fortsat papirudgave af netop dette blad, da lidt længere artikler, der opfordrer til refleksion, ikke er egnet til læsning på en lille skærm i al hast. Omvendt tynger udgifterne selskabets samlede økonomi. Der er planlagt forhandlinger med TPL om det fremtidige samarbejde.

Practicus har i år fået sin egen hjemmeside www.epracticus.dk - der er også adgang via DSAM's nye hjemmeside. På hjemmesiden ses både nyeste udgave og de seneste års udgaver, og der er mulighed for at søge specifikke artikler eller emner. Det er bestyrelsens og redaktionens håb, at e-practicus vil udvikle sig til et levende debatforum.

Nogen af udgifterne til Practicus håber vi at kunne hente hjem ved besparelser på Scandinavian Journal of Primary Health Care - SJPHC. Bladet foreligger nu i en åben elektronisk version og en papirversion. Fra første januar 2008 sendes en papirversion kun til de medlemmer, der har meddelt DSAM's sekretariat, at de fortsat ønsker at modtage bladet. Herved forventes DSAM's andel af oplaget at falde fra de nuværende knap 4000 eksemplarer til ca. 400 eksemplarer. Den økonomiske gevinst herved kan endnu ikke gennemskues helt.

Vejledninger

I år er der foreløbig udsendt vejledninger om iskæmi og overvægtige førskolebørn. Sidstnævnte er udsendt i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og er fulgt op med en pjece til familier med overvægtige børn. Der er stor interesse for at få forfatteren, Pia Müller, ud i 12 mandsforeninger for at fortælle om vejledningen, og de udsendte pjecer er blevet meget efterspurgt. Første oplag er væk og et nyt oplag på 2000 eksemplarer er bestilt. Senere i år forventer vi at kunne udsende den længe ventede vejledning om blødningsforstyrrelser og en revision af den lille vejledning om hjemmeblodtryksmåling.

Til næste år er planlagt vejledninger om LUTS og KOL. KOL-vejledningen er vigtig i relation til håndteringen af en anden stor kroniker-gruppe end diabetes - måske kan den også danne udgangspunkt for nye overenskomsttiltag?

Forskningsområdet

I efteråret 2006 meddelte forskningsfonden, at der manglede penge til en uændret drift af de tre forskningsenheder. Det lykkedes siden hen at undgå væsentlige personalereduktioner på enhederne, men pga. regnskabstekniske ændringer skal enhederne dog spare enkelte stillinger. Det lykkedes derimod ikke at redde de frie midler, som udgjorde en væsentlig del af finansieringen af forskningen i de tre universitetsafdelinger.

Hanne Hollnagel har besluttet at fratræde sin stilling som leder af Forskningsenheden i København. Jeg vil gerne takke Hanne for mange års pionerindsats først som professor på universitetsafdelingen, senere som leder af Forskningsenheden i København - og i DSAM's bestyrelse. Jeg vil samtidig sige velkommen tilbage til Niels Bentzen, der er vendt tilbage fra Norge til et 80 % professorat på universitetsafdelingen i København.

Internationale forhold

Den 15. nordiske kongres blev afholdt i juni på Island og slog alle rekorder med 1200 deltagere. Kongressen var imidlertid ved at blive kvalt i sin egen succes, da lokaliteterne ikke var beregnet til så mange mennesker. DSAM lavede for første gang en e-mail evaluering i ugerne efter kongressen, og tilbagemeldingerne var overvejende positive med få gennemgående kritikpunkter: det talte engelske af svingende kvalitet (især danskere og finner), trange pauseforhold, faglige udbytte svingende. Det må vi forsøge at lære af, idet det i 2009 er Danmarks tur til at være vært for den 16. nordiske kongres på Hotel Scandic i København. Vores forberedelsesgruppe (Kirsten Talbro Laraignou, Lægedage, Susanne Reventlow, Forskningsenheden København, Torsten Sørensen og Tina Pedersen, DSAM) var selvfølgelig med for at få erfaringer til den videre planlægning af den første nordiske kongres uden tilskud fra medicinalindustrien (se www.gp2009cph.com).

Sidste år afholdt Wonca Europe deres kongres i Firenze med omkring 3000 deltagere, i år afholdes kongressen i oktober i Paris, og der er foreløbig tilmeldt godt 2000 deltagere. Der afholdes kun Wonca World kongres hvert 3. år og det var i år i Singapore midt i den danske skoleferie i slutningen af juli. Der var derfor ikke mange danske deltagere, højest fem udover selskabets formand og direktør! Der var generelt skuffende få deltagere, 1200 fuldt betalende og dertil uddannelseslæger, ledsagere og lokale gratister. Økonomisk lider arrangørerne dog ingen nød med 1 mio. $ i tilskud fra medicinalindustrien! Kongressen var fagligt en positiv oplevelse med introduktion af mange spændende nyheder - en del af disse dog med sygehusverdenen som primær målgruppe.

 DSAM internt

Sekretariatets seneste ansatte Tina havde sin første arbejdsdag på sidste årsmøde. Tina er nu faldet godt til og har fuld kontrol over sine væsentligste arbejdsområder: Practicus, uddannelse, økonomi og ikke mindst direktørens højre hånd.

Efter mange år med en efterhånden antik hjemmeside har vi fået inden for mindre et år fået to nye hjemmesider. Op til årsmødet sidste år gik den nye hjemmeside i luften og blev godt modtaget. I løbet af foråret fik vi et ikke mindre tiltrængt nyt logo, som stillede nye krav til hjemmesiden. Vi har derfor i juni i år fået hele tre nye hjemmesider: DSAM, FYAM og ePracticus, og alle har fået megen ros.

Generalforsamlingen i 2006 blev selskabets sidste. Med strukturreformens indførelse 1. januar i år må DSAM naturligvis tilpasse sig de nye rammer. Jeg ser derfor frem til at møde selskabets nyvalgte repræsentantskab på det første repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabet sammensættes af medlemmerne af de fem nydannede midlertidige regionsbestyrelser og består af 25 medlemmer.
Det har ikke været lige nemt at få valgt/nedsat en regionsbestyrelse i alle fem regioner, og i skrivende stund er bestyrelsen for Region Syddanmark ikke helt på plads endnu. Der skal fortsat arbejdes hårdt for at få aktiveret medlemmerne lokalt i de nye regionale rammer, men det er mit håb, at vi med etableringen af regionsbestyrelserne kan medvirke til en højere regional aktivitet. Der synes, at være etableret et godt samarbejde med de regionale praksisudvalg i alle regionerne.

På repræsentantskabsmødet nedlægger vi den sidste direkte valgte bestyrelse, men flere af hovederne vil nok dukke op igen i den nye bestyrelse. Det er mit ønske, og den siddende bestyrelse har støttet dette synspunkt, at DSAM skal være så åbent som muligt. Vi lægger derfor alle referater ud på hjemmesiden efter godkendelse og opfordrer alle bestyrelses- og udvalgsmedlemmer til på hjemmesiden at deklarere deres tilhørsforhold til medicin- eller medicoindustrien og til patientforeninger.  

Til slut vil jeg gerne række en stor tak til bestyrelsen, udvalg, arbejdsgrupper og enkeltvis udpegede DSAM-repræsentanter for et stort arbejde igen i år - uden denne indsats var DSAM ikke til megen nytte!
Og ligeledes en stor tak til sekretariat og direktør for en stor og dedikeret indsats for selskabet - vi satser på det må fortsætte!

Jeg glæder mig til at se såvel nye som gamle DSAM-ansigter på Hotel Munkebjerg i Vejle den 29.9.

Roar Maagaard