Uddannelse mv. af klinikpersonalet

Jeg vil gerne starte denne formandsberetning med at omtale DSAM’s arbejde i forbindelse med et område som vores repræsentantskab har peget på som et satsningsområde for DSAM, nemlig uddannelsesinitiativer i forhold til vores klinikpersonale. Mange af os ansætter for tiden mere klinikpersonale – og dette personale får større og større opgaver i forhold til direkte patientkontakt og patientbehandling. Opgaveglidning er tidens mantra.

DSAM har nedsat en arbejdsgruppe der på flere fronter har arbejdet med området – og fortsat gør det. Vi har forsøgt at lade os inspirere af hvad der allerede foregår rundt om i landet – og vil her nævne blot nogle af de initiativer vi har været i kontakt med:

  • planerne om e-læringstilbud udgået fra University College Nordjylland
  • uddannelsestilbud efter en engelsk model udgået fra Kvalitetsenheden i Region Midtjylland
  • en antropologisk undersøgelse af uddannelsesforholdene for klinikpersonale udgået fra Praksisenheden i Horsens
  • møde med Dansk Sygeplejeråd

Vores håb i DSAM er, at vi kan være med til at samordne nogle af alle disse initiativer og gerne give input til de uddannelsestilbud, vi finder kunne være relevante for klinikpersonalet, når man tager hensyn til en fremtidig opgaveportefølje for klinikpersonalet. Jeg tænker her bl.a. på kronikerområdet, forebyggelsesområdet, akutområdet men også generelt på de allehånde arbejdsfunktioner, som vores klinikpersonale møder.

Under vort besøg i 2008 i Holland så vi, hvordan de hollandske læger brugte en telefonvisitationshåndbog som støtte for personalets håndtering af telefoniske henvendelser til klinikken. Vi fandt dette kunne være et nyttigt værktøj for danske læger også. Vores bestyrelsesmedlem fra PLO’s bestyrelse, Flemming Skovsgaard, har mange kompetencer og herunder også kompetencer i det hollandske sprog! – og det er nu lykkedes Flemming at oversætte visitationsguiden til dansk, og p.t. er den under afprøvning og ”fordanskning”. Tanken er, at den stilles til rådighed for alle klinikker i en elektronisk form, hvis detaljer ikke er kendte p.t.

Vi håber, at vi kan skabe et åbent webbaseret tilbud til alle klinikker, hvor visitationshåndbogen også skal have til huse. Denne webløsning skal også rumme personaleinstrukser og vejledninger, som vi fælles kan dele. Vores tanke er grundlæggende, at alle dybe tallerkener ikke bør genopfindes i alle klinikker…

Sideløbende med dette giver vi også input til en forlagsvirksomhed, der planlægger at udgive en grundbog for klinikpersonalet. Planerne for bogen ser spændende ud og en god kollega er fundet til at være hovedredaktør af udgivelsen.
 

”Praksiskommissionen”

2008 var præget af arbejdet i regeringens ”Praksiskommission”. Regeringen/Forebyggelses- og Sundhedsministeriet nedsatte et udvalg, der skulle analysere og beskrive en række forhold i almen praksis, men ikke komme med anbefalinger (det ville ministeriet vist selv gerne gøre…). 10 personer var sat til at løse opgaven. Vi var 3 praktiserende læger i udvalget: Michael Dupont, Bo Christensen og undertegnede – og udvalgsarbejdet blev styret kyndigt og godt af Sundhedsstyrelsens direktør, Jesper Fisker.

Udvalgets rapport blev offentliggjort på åbningsdagen for Lægedage 2008, og de tilstedeværende der husker nok, at diskussionerne meget tog udgangspunkt i rapporten.

Blandt hovedkonklusioner vil jeg nævne:

  • ”man” satser på os – opgaverne står i kø til os!
  • mantraet er ”større praksisenheder” og meget mere klinikpersonale
  • akut-området (incl. lægevagten) er også sat under lup
  • man foreslår en ny honorar- og incitamentsstruktur indbygget i fremtidige overenskomster

Mange har kritiseret rapporten for at være med for få anbefalinger – men jeg synes egentlig, at den på mange områder kommer omkring væsentlige problemstillinger og på mange af disse områder forholdsvist loyalt beskriver pro et contra vedr. foreslåede ændringer/initiativer.

Rapporten samler nok allerede støv på flere hylder – men jeg har dog indtryk af, at den har indgået i Danske Regioners overenskomstoplæg – og naturligvis også har været baggrundsmateriale for PLO’s forhandlere.
  

Forhandlinger om ny landsoverenskomst

PLO og Danske Regioners forhandlere nåede desværre ikke frem til enighed i forsommeren, som det ellers var planen. Det var vist primært økonomien, der til sidst var det største problem. En ny overenskomst skulle træde i kraft til årsskiftet – men hele processen er sat på hold. Vi håber meget i DSAM, at man igen sætter sig til forhandlingsbordet og at Danske Regioner finder de midler, der er nødvendige til at fortsætte udviklingen af dansk almen praksis. Almen praksis tillægges af alle store – læs større – opgaver, og det kræver nødvendigvis tilførsel af ekstra ressourcer.

Vi har nemlig hårdt brug for en ny overenskomst – og vi synes sammenbruddet er rigtig ærgerligt, idet der efter det oplyste var udsigt til øget fokus på nogle af DSAM’s kerneområder.

Vi har også brug for en revision af forløbsydelsen – og spec. en øget fokus på hele kronikerområdet, hvor diabetes jo blot er en del af det. De muligheder, der ligger i datafangst og DAMD (Den almenmedicinske database), bør være tilgængelige for alle praksis – det tror vi vil være et godt spring fremad på kvalitetssiden.

Når vi holder årsmøde i begyndelsen af oktober kunne vi måske håbe på nye signaler vedr. overenskomstsituationen?
 

Regional struktur

Vi har som bekendt nu en regional struktur i DSAM. Alle følte vist, at det var det eneste naturlige at lave denne ændring, når amterne nu blev nedlagt – men de større afstande og opbrud i de etablerede kollegiale samarbejdsfora har ikke gjort denne øvelse helt nem for os. Vi har fået de fem regionsbestyrelser etableret, og der udgår også nu vigtige aktiviteter i noget varierende grad i disse bestyrelser. Det gælder nok først og fremmest aktiviteter i forhold til at øve indflydelse i de nye samarbejdsfora i regionerne, men også aktiviteter i forhold til medlemmerne.

DSAM’s bestyrelse mødes med regionsbestyrelserne to gange årligt: ved et lukket repræsentantskabsmøde i foråret og ved det åbne repræsentantskabs møde i forbindelse med årsmødet. Ved sidste års årsmøde var der meget pænt fremmøde – og vi havde frugtbare diskussioner på tværs af forsamlingen. I foråret havde vi et noget mindre velbesøgt repræsentantskabsmøde – men god diskussion og vidensdeling fandt sted mellem os der var mødt frem. Vi har nok ikke fundet den endelige model for disse forårsmøder endnu.

Regionalt bør vi stadig arbejde på at få etableret og udbygget samarbejdet med Kvalitets- og efteruddannelsesudvalgene, de regionale praksisudvalg og ”kasketfolkene” regionalt. Det giver dels synlighed – men også mulighed for at øve indflydelse i retning af forbedret faglighed – andre har så opgaven at sikre økonomien i fagligheden.

Jeg ser frem til vort næste åbne repræsentantskabsmøde lørdag 3. oktober 2009 – og håber at vi der kan få nogle gode diskussioner, der igen som sidste år kan give solid input til DSAM’s bestyrelse. Jeg håber at se rigtigt mange til såvel årsmøde som til det åbne repræsentantskabsmøde.
 

Kræftpakker

Arbejdet med kræftpakkerne kører nu på andet år – og endelig er alle forløbsbeskrivelser ved at være på plads. Implementeringen af pakkeforløbene i de 5 regioner er også langt fremme – men naturligvis er der stadig ting, der skal optimeres. Mange kolleger har med DSAM kasket forsøgt at gøre indgangene til disse kræftpakker så optimale for såvel patienter som vores praksiskolleger – en stor tak for det.

Vi ser nu stigende kapacitetsproblemer på en del afdelinger med helt at leve op til forløbskravene – men man må håbe, at det lykkes alle steder inden for en overskuelig fremtid.

Kræftspecialisterne inden for de forskellige kræftformer er organiseret i DMCG’er (De Multidisciplinære Cancer Grupper) – typisk én for hver kræftform. Der er nu kommet en DMCG Palliativ – og vi håber også at måtte se en DMCG almen praksis – dette arbejde vil vi gerne støtte.
 

Forebyggelse og kommunerne

I foråret fik vi den længe ventede rapport fra Forebyggelseskommissionen. Rapporten blev mødt med samme metode, som mange højt profilerede kommissionsrapporter mødes med gennem de senere år: mange forslag skydes ned af politikerne fra morgenen af på selve udgivelsesdagen – de fleste resterende forslag skydes ned lige omkring offentliggørelsestidspunktet – og stort set ingen af de vise forslag, som lærde hoveder har bakset med i et par år, overlever den sene TV-avis. Forstå det hvem der kan. Vi synes (som Lægeforeningen) at rapporten indeholder mange fornuftige forslag, og vi vil gerne arbejde videre med de tanker, som ligger i rapporten.

Primært er det jo kommunerne, der er ansvarlige på området for den borgerrettede forebyggelse, og efterhånden sker der også noget i en del kommuner på dette område. Kommunerne har haft meget svært ved at finde deres ben at stå på efter strukturreformen – og har haft svært ved at få styr på forebyggelses- og rehabiliteringsopgaverne. Begge områder bør ske i samarbejde med almen praksis – så et samarbejde med os er nødvendigt. VI skal være med til at sikre input til revisionen af sundhedsaftalerne.

Men: der er nu fremgang at spore! Kommuner lægger deres tilbud ind på sundhed.dk, så vi kan finde relevante tilbud til vores patienter, visse kommuner samarbejder godt med almen praksis – og den længe ventede e-kommunikation med kommunerne og herunder hjemmeplejen er nu på vej i flere kommuner. Ros til kommunerne for dette.

I DSAM har vi bedt de tre miljøer om at udpege forskere, der kunne beskrive i enighed en model for systematiske helbredssamtaler/-undersøgelser i almen praksis. Vi ønskede at få en oplistning af de samtaleemner og undersøgelser, der kunne være relevante ud fra et evidenssynspunkt. Et sådant forslag er opstillet – og det kunne danne baggrund for en afprøvning i en lidt større målestok – og såmænd også bruges i almen praksis i dag for at kvalificere den gråzonescreeening, der finder sted. Det er typisk undersøgelser som foretages efter anmodning fra den bedrestillede del af befolkningen, som måske ikke har det helt store behov. Vores tanke var, at man kunne afprøve en model, hvor man forsøgte at få tilbuddet bredt systematisk ud til alle – også dem der ikke i dag selv efterspørger det. Forslaget blev i 11. time overdraget til Forebyggelseskommissionen – men den videre skæbne for forslaget er p.t. uvis.
 

Samarbejdet med PLO

Arbejdet i praksiskommissionen intensiverede det i forvejen gode samarbejde mellem DSAM og PLO – og det gode samarbejde har heldigvis kunnet fortsætte i det forløbne år.  Der er nu meget tæt kontakt mellem formænd, direktører og bestyrelser, som også faciliterer mange fælles initiativer.

Vi ser de samme udfordringer på såvel videre- og efteruddannelsesområdet, og kvalitetsområdet er et fælles satsningsområde. Den gensidige observatørpost i de to bestyrelser er med til at hindre mytedannelser – og er med til at sikre, at vi trækker på sammen hammel: vi i DSAM vil meget gerne have stor indflydelse på indholdssiden – og PLO er dygtige til at forhandle de rigtige rammer hjem til praksis. Jeg ser det som en fornuftig arbejdsdeling – men naturligvis kunne samarbejdet også organiseres anderledes, kan man se i Norge, hvor der er opstået et endnu tættere samarbejde.
 

Kvalitetsudviklingsområdet

Specielt kvalitetsområdet venter på en ny landsoverenskomst. Her er blandt andet DAK-e på vej med nye spændende muligheder, der kræver at datafangstmodulet kan udrulles til alle praksis.

Både DSAM og PLO har været involveret i forslaget om en kvalitetsmodel for almen praksis – og DAK-e er kommet med et forslag til e konkret afprøvning af en model i en mindre gruppe praksis.

Dette forslag vandt gehør i Praksiskommissionen, og jeg håber fortsat, at afprøvning af en model kan iværksættes. Vi bør ikke læne os tilbage og vente på, at andre ”overbringer en evt. hadegave” – nemlig en akkrediteringsmodel, som vi ikke har haft afgørende indflydelse på udformningen af.

Kvalitetsarbejdet koordineres af det fælles kvalitetsudvalg med PLO – og vi har fortsat stor glæde af at lederen af DAK-e, Søren Friborg, er med som fast gæst ved vores bestyrelsesmøder.

Jeg vil også omtale UTH (Utilsigtede hændelser) her. Inden for sygehusområdet er en obligatorisk indrapportering indført – nu kommer turen snart til primærsektoren. Inden for almen praksis området har vi sammen med PLO en UTH arbejdsgruppe, der har fremlagt planer for hvordan opgaven kan gribes an på bedste vis, så der kommer læring til klinikken og til os alle sammen ud af det. Læring af UTH skal være i fokus hele tiden. Planen ser således ud nu, at vi fra første halvår af 2010 kan indrapportere UTH fra almen praksis – og de øvrige aktører kan indrapportere UTH i almen praksis også. Forud for igangsætning, skal en struktur og UTH-organiseringen være på plads – men arbejdsgruppen vil komme med endeligt forslag herom.

En lille krølle, der kan have negativ indflydelse på kvaliteten af vores arbejde i almen praksis er

”tolkesagen”. En lov fra 2004, der træder i kraft i 2011, betyder, at personer, der har boet i Danmark i mere end syv år ikke længere ret til gratis tolk ved besøg hos lægen, hvis der er sproglige problemer. Vi har løftet problemstillingen over i Lægeforeningen og dagbladene har også beskrevet problemstillingen her i sommers. Vi vil fortsat forsøge at motivere for en lovændring. Det er problematisk, når ideologier skygger helt for faglighed og sund fornuft…
 

Nordisk Kongres

16. Nordiske Kongres i almen medicin fandt sted i København i maj 2009. www.gp2009cph.com.

Det har været en kæmpeopgave for specielt den videnskabelige komité og arrangementskomiteen at få dette arrangement stablet på benene. 3 år har planlægningen stået på. Der var lavet et meget godt forarbejde allerede i de to første år – men finanskrisen og nedjusteringen af kronen i såvel Norge, Sverige og Island gav os en meget nervøs vinter og forår i år. Det tegnede længe til, at der kom for få deltagere, og vi frygtede en større økonomisk og faglig bet – men med fælles indsats lykkedes det at få næsten 700 kongresdeltagere til København. Økonomien holder kan vi se nu – og fagligheden holdt hele vejen igennem! En meget stor TAK skal lyde til såvel videnskabelig komité som arrangementskomité.

Ja, vi havde en fantastisk kongres i København i maj: vejret var med os, lokalerne virkede, alle fik vist også frokost og pausekaffe. De musikalske indslag faldt, hvor de skulle falde – og rådhusmodtagelsen blev rost af mange. Ja, vi har fået mange meget positive tilbagemeldinger – og heldigvis også konstruktiv kritik, som kan bruges af fremtidige kongresarrangører.

Der var meget positiv omtale af kongressen i British Medical Journal – og en opfordring til briterne om at følge udviklingen i Danmark og Norden tæt – ligeledes ros fra vores kolleger i Østeuropa, der vil forsøge at få flere kolleger med til fremtidige nordiske kongresser.

Jeg overværede mange sessioner med høj faglig standard og oplevede ivrige og diskussionslystne kolleger blande sig. Ligeledes vil jeg gerne fremhæve de 4 plenum forelæsninger som fremragende på hver deres måde – denne vurdering er kongresdeltagerne enige i, kan vi se af tilbagemeldingerne.

I plenumforelæsningerne var der mange forskellige vinkler på almen praksis – og vi blev både strøget med og mod hårene af indlægsholderne – og også meget tankevækkende forelæsninger, som bragte helt andre perspektiver ind. Tak for det!

Vi glæder os allerede til næste nordiske kongres – i juni 2011 i Tromsø, hvor solen vil være på himlen hele døgnet.

Nordisk Kongres trak tænder ud på sekretariat og os andre, og det har naturligt nok givet lidt afmatning på nogle andre områder i nogle måneder – men nu er der igen fuld skrue på.
 

Uddannelsesområdet

Der henvises primært til selvstændig beretning fra uddannelsesudvalget.

Vi begynder nu at få de første klinisk basislæger ud i praksis – de får jo 6 mdr. i almen praksis som led i deres ”amputerede turnusuddannelse”. De foreløbige erfaringer fortæller, at de selv efterspørger yderligere 6 mdr. i basisuddannelsen og tutorlægerne finder, at støtte- og supervisionsbehovet i praksis er større for disse læger.

Vi har stadig en god rekrutteringssituation generelt i forhold til specialeuddannelsen – men meget betydelige problemer i at motivere de unge læger for at søge uddannelse bare en lille smule mere perifert i forhold til de tre universitetsbyer. Det er en stor udfordring for os alle – og en opgave, som det nye rekrutteringsudvalg (fælles med PLO) nødvendigvis må kigge nærmere på.

Både basislæger – men også vores specialeuddannelseslæger – vil i fremtiden nok få en del af deres hospitalsuddannelse på de nye FAME’s (fælles akut modtage enheder). Principielt lyder det meget godt, hvis supervision af erfarne speciallæger i 24 timer var en mulighed – men det viser sig visse steder, at der er langt fra de tænkte scenarier til virkelighedens scenarier – en udfordring for vores uddannelseskoordinatorer ligger her.
 

Forskning

Jeg glædede mig sidste år over etableringen af forskningstræningsmodulet i specialeuddannelsen – og det vil jeg gerne gøre igen i år. Jeg oplever således, at en del af vores unge kolleger trods eventuel begynderskepsis får noget meget fornuftigt ud af forløbet – og på sigt skulle en sidegevinst gerne være, at flere fristes til at starte forskning i det små – eller i det store!

Der er fortsat grøde i forskningen ved de tre miljøer i København, Odense og Århus. Nye professorater sås op – nye adjungerede professorer. Der er kommet flere meget spændende PhD afhandlinger i det forløbne år – og der er en pæn tilgang af nye PhD-studerende.

Samarbejdet mellem de tre miljøer er meget vigtigt – det skulle gerne afføde nogle synergigevinster.
 

Internationalt

Vedr. internationale forhold henvises særskilt til beretningen fra Internationalt Udvalg.

Jeg vil blot her nævne, at vi i DSAM fortsat finder det ekstremt vigtigt at engagere os i dette samarbejde med selskaber og kolleger i Norden, i Europa og på verdensplan. Talrige er de eksempler, hvor vi med succes har ”stolen with pride” fra udlandet og hjemført tanker, principper eller projekter, der nu har slået rod i dansk almen praksis. Jeg mener også vi har en forpligtigelse til at yde så meget som muligt til gengæld. Vi har på mange måder et rigtig godt og stærkt almen praksis i Danmark, og det kan fint være til inspiration for selskaber og kolleger i andre lande, der ikke har systemer, der tillader, at almen praksis blomstrer på tilsvarende vis.

DSAM vil også gerne opfordre til den personlige kontakt og udveksling mellem læger i forskellige lande. For læger under uddannelse har vi Hippokrates programmet – men også for vi lidt/noget ældre læger kan sådanne personlige kontakter være meget værdifulde og inspirerende til glæde for såvel læge som dennes patienter. DSAM kan ofte være med til at skabe kontakten, hvis du har tanker i den retning.
 

Kliniske vejledninger mv.

Vi lægger stor vægt på udvikling (og implementering, som det har haltet lidt mere med) af evidensbaserede kliniske vejledninger om de store kliniske områder i almen praksis. I det forgange år har vi set vejledningen ”Nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder” og inden længe kommer en med spænding ventet vejledning om dyspepsi – og der er rigtigt mange nye vejledninger på vej – så glæd jer!

På vores kliniske arbejdsplads anvender vi ud over DSAM’s vejledninger også en del andre hjælpeværktøjer. Jeg kan nævne vores fælles portal www.sundhed.dk, som fortsat udbygges, og som forhåbentligt får løst nogle af teknik- og hastighedsproblemerne. Praksiskonsulenterne forsøger at opdatere og koordinere det regionale indhold og samle noget til nationale forløbsbeskrivelser. Det har vi brug for.

Vi har også brug for et velfungerende linkmodul, så man hurtigt kan hoppe fra sin ICPC-kodede patientjournal ud til de relevante oplysninger på nettet.

Når vi skal søge viden er det godt at have tilbud ud over Google! – og her har Danske Regioner jo investeret et større beløb i den norske ”Lægehåndbogen”. Lægehåndbogen er nu tilgængelig for alle, og et dansk redaktionsarbejde er igangsat. Vi har tre almenmedicinske redaktører med i arbejdet – og godt for det.

Ind fra højre kommer så Sundhedsstyrelsens nyeste initiativ med en mulig lancering af ”Map of Medicine” fra England/Wales. I daglig tale kaldes den for MoM. Den er altså ikke udbredt til hele UK – men måske får vi den så til gengæld. MoM’ens placering i forhold til sundhed.dk og Lægehåndbogen er for mig lidt uklar endnu – men en pilotafprøvning af MoM er iværksat allerede.
 

Tidsskrifter

På dette område er det business as usual – men det er nu heller ikke så ringe:

  • vi har Scandinavian Journal of Primary Health Care som det videnskabelige tidsskrift
     
  • vi har Månedsskrift for Praktisk Lægegerning som giver meget værdifuld relevant klinisk opdatering til brug i hverdagen – det kan desuden understøttes af internetudgaven af Medibox
     
  • vi har det af bestyrelsen uafhængige Practicus, der både udkommer på papir og findes i en net-version. Papirudgaven er meget velkomment hos mange – en ros, der primært skal gå til redaktørerne. Netudgaven kan vi bestemt arbejde videre med – og på trods af anstrengt økonomi har vi valgt at fortsætte med papirudgaven af Practicus.
     

Tak!

Til slut vil jeg gerne række en stor tak til bestyrelsen, udvalg, arbejdsgrupper og enkeltvis udpegede DSAM-repræsentanter for et stort arbejde igen i år – uden denne indsats var DSAM ikke til megen nytte!

I året løb har vi måttet sige farvel til Bjarne Søgaard Jørgensen – en stor tak for indsatsen Bjarne! For ganske nylig har vi også måttet sige farvel til det ene af vores FYAM-medlemmer, Elma Korac, på grund af, at Elma er flyttet til en ny region – en stor tak til Elma for indsatsen i bestyrelsen!

Og ligeledes en meget stor tak til sekretariat og direktør for en stor og dedikeret indsats for selskabet – som tidligere vil jeg håbe at det må fortsætte.

Personligt vil jeg tilføje, at jeg fortsat finder arbejdet i bestyrelsen udfordrende og spændende – og jeg synes, der er adskillige opgaver, der ligger og venter på os i DSAM – og i det arbejde deltager jeg gerne fortsat. Jeg har derfor valgt at forsøge at genopstille til en ny formandsperiode. Hvis det skulle ende med et valg, vil det blive min sidste formandsperiode – det lover jeg (for sådan er vedtægterne heldigvis skruet sammen)!
 

Jeg glæder mig til at se såvel nye som gamle DSAM-ansigter ved Lillebælt i begyndelsen af oktober til årsmøde og åbent repræsentantskabsmøde, hvor der skal ske flere nyvalg til bestyrelsen.

August 2009
Roar Maagaard