Det har været et begivenhedsrigt år, og der er sket mange ting, siden vi sidste år mødtes, og jeg afgav beretning. 

DAMD

DAMD-sagen har fyldt meget efter Statens Serum Institut og senere Datatilsynet slog fast, at databasen var ulovlig. Rigsarkivet kom så med forskellige meldinger om, at arkivalierne var bevaringsværdige. Det protesterede både DSAM og PLO imod. Det krævede dog en lovændring, som den daværende kulturminister var parat til at gennemføre på rekordtid. Heldigvis var der flertal i Folketinget for, at loven ikke skulle ændres. Der var dermed sat et punktum udadtil, men i egne kredse var sagen ikke slut. På PLO’s repræsentantskabsmøde i april blev det besluttet at adskille det fælles Dataudvalg, så der nu er et Dataudvalg i både PLO og DSAM. Og DAMD blev hovedemnet på DSAM’s forårsrepræsentantskabsmøde i april, hvor de to tidligere direktører fra DAK-E var inviteret med.

Vi er i en fase, hvor vi dels skal genvinde såvel de praktiserende lægers som befolkningens tillid til, at vi godt kan håndtere personlige data på en lovlig måde, og dels skal have besluttet retningslinjerne og godkendelseskriterierne for en ny database, som primært skal bruges til kvalitetsmæssige formål, også gerne til forskningsmæssige formål, men under ingen omstændigheder til kontrol. DSAM håber, at dataudvalgene kan finde sammen igen.

Helbredstjek

En anden sag, som i årets løb har haft bestyrelsens og medlemmernes store interesse, er arbejdet i ministeriet med kortlægningen af målrettede helbredstjek. Både arbejdsgruppens kommissorium og mit mandat har givet anledning til undren og debat. Lad mig derfor endeligt slå fast, at opgaven ikke var at indføre generelle helbredstjek, men derimod var opgaven at finde ud af, i hvilke tilfælde helbredstjek med fordel kan anvendes, og i givet fald, hvilken metode der ville være bedst egnet. Det var derfor forskere bredt repræsenteret fra de almenmedicinske forskningsmiljøer, som skulle kunne komme med input for at belyse emnet. De pågældende forskere har bredt trukket på ekspertise fra deres forskningsmiljøer. Der har været kritik af, at arbejdsgruppen kunne have været bredere repræsenteret. Og jeg er enig i, at det kunne have været tilfældet. På den anden side mener jeg ikke, at det var udelukket, at gruppen blev udvidet. Arbejdet er langt fra færdiggjort, og med regeringsskiftet er sandsynligheden for, at arbejdsgruppens arbejde bliver genoptaget, meget spinkel. Så det er ikke sandsynligt, at helbredstjek forskningsmæssigt bliver belyst.

Politisk lobbyisme, visionsproces og DSAM på Folkemøde

I februar holdt bestyrelse og sekretariat sit årlige internatmøde på mit domicil i Stampenborg i Rødekro. Vi havde fokus på, hvilke opgaver DSAM-sekretariatet har. Desuden havde vi besøg af en tidligere politisk spindoktor Hans Jørgen Nielsen, der gav os et oplæg om politisk lobbyisme og hans syn på PLO-konflikten. Det var interessant og lærerigt. En af hans pointer var, at det er vigtigt at have allianceparter, når man vil rejse en politisk sag.

Året har også været kendetegnet af et stort arbejde med at få udarbejdet fælles visioner i samarbejde med PLO. Vi holdt velbesøgte medlemsmøder, hvor udfordringer i almen praksis blev diskuteret, og der kom mange rigtig gode forslag til, hvor vi skal bevæge os henimod. På PLO’s repræsentantskabsmøde i april 2015 besluttede PLO imidlertid, at arbejdet med visionsprocessen skulle stoppe, og et allerede planlagt topmøde på Christiansborg måtte derfor aflyses. I DSAM har vi i bestyrelsen valgt at se nærmere på, om vi kan bruge de mange input i visionsprocessen til noget konstruktivt. Der er derfor nedsat en lille arbejdsgruppe, som kigger nærmere på det. 

Bestyrelsen besluttede, at DSAM i samarbejde med PLO skulle være repræsenteret i et fælles telt på Folkemødet i juni 2015 på Bornholm. Vi valgte i bestyrelsen at forberede os på Folkemødet på Bornholm ved at deltage i et seminar om netværk, og hvor vigtigt det er at kunne netværke for at få politisk indflydelse.

I samarbejde med PLO forberedte vi temamøder i vort fælles telt: Det var temamøderne: 1) Skal vi alle sammen have en diagnose, 2) Hvordan ser almen praksis ud i 2022, 3) Den ældre medicinske patient og det nære sundhedsvæsen, 4) På vej mod et 50-50 samfund?, 5) Hvordan sikrer vi lægedækning til alle?, 6) Hvad vil vi med data – og hvordan kan de bruges rigtigt og 7) Giver sundhedshuse mening og hvad skal de indeholde.

Jeg var derudover repræsenteret ved debatter organiseret af andre, hvilket også er en effektiv måde at få venner og formentlig indflydelse på.

Folkemødet var en stor succes, og der kom rigtigt mange forbi vores fælles telt. Det er dog svært at måle, hvor meget impact det reelt har haft for os, at vi har været til stede på Folkemødet. Vi fik dog noget god presse, idet vores to FYAM repræsentanter begge var i TV og forklarede om den alvorlige lægemangel, der er. Vi vil i begrænset omfang deltage i Folkemødet til næste år, da vi i 2016 holder en stor Wonca kongres i København på samme tidspunkt.  

Wonca kongres 2016

Vores nordiske sammenslutning NFGP (Nordic Federation of General Practice), som DSAM også er en del af, holdt sit årlige forårsmøde i København. Formanden for NFGP er p.t. nordmand, Gisle Roksund, men af regnskabstekniske grunde er organisationen hjemhørende i Danmark. DSAM’s direktør er derfor også direktør for NFGP, og DSAM’s sekretariat varetager sekretariatsfunktion for NFGP. Det er NFGP, som formelt er arrangør af Wonca kongressen til næste år. Og vi arbejder på, at mange almen praktiserende læger fra både Danmark og det øvrige udland sætter kursen mod København, Bella centret, onsdag den 15. juni til lørdag den 18. juni 2016. Der er et stort arbejde forbundet med at arrangere en kongres af en sådan dimension, og herunder aftale nærmere med økonomi mv. med de øvrige nordiske lande i NFGP ApS. Disse ting har vi nu fået afklaret, og vi ser frem til en velbesøgt kongres til næste år. 

Flytning

Sekretariatets lejemål på Kommunehospitalet var i efteråret 2014 ramt af vandskade, og medarbejderne måtte derfor flytte i skurvogn. I begyndelsen af det nye år flyttede sekretariatet permanent til deres nuværende domicil i Stockholmsgade 55 på Østerbro. Udover en skyhøj husleje i det tidligere lejemål på Kommunehospitalet, var der blandt sekretariatets medarbejdere generel utilfredshed med arbejdsmiljøet, hvilket var årsagen til, at sekretariatet flyttede. Valget af domicil på Stockholmsgade 55 – er lidt pudsigt, da det var her, DSAM boede, inden sekretariatet rykkede til Kommunehospitalet 10 år tidligere. Men i og med at Lægevagten var overtaget af 1813, var der nu blevet nogle væsentlig bedre kontorer ledige, end de kælderkontorer, der havde været DSAM’s domæne tidligere. DSAM har nu fået kontorfællesskab med Månedsskrift for Praktiserende Læger, PLO-Hovedstaden og Lægeforeningen Hovedstaden og nyder samarbejdet på kryds og tværs.

Personalet i DSAM

DSAM har en aktiv bestyrelse, der sætter mange aktiviteter i gang. Sekretariatet prøver at følge de mange ideer og projekter til dørs. For at kunne magte den ekstra arbejdsopgave med at forberede Wonca kongressen har det været nødvendigt at ansætte Sanne Bernard. Og for at styrke den lægefaglige bistand er endnu en lægefaglig konsulent, Ynse de Boer, blevet ansat. Ynse behandler de mange forespørgsler, som vi får fra ministerier og styrelser, herunder høringssvar og udpegninger til arbejdsgrupper. Ynse supplerer derved sekretariatet og vores anden lægefaglige konsulent Thomas Drivsholm. DSAM bliver hyppigt bedt om at udpege repræsentanter til eksterne arbejdsgrupper og udvalg. Personer til disse opgaver har hidtil typisk været fundet ved forespørgsel i PKO-netværket, forskningsmiljøer og i bestyrelsens og den tidligere direktørs netværk. Vi vil gerne arbejde for en mere gennemsigtig procedure og vil også gerne tilstræbe en bredere rekruttering. Det vil være en målsætning for det kommende år at skabe en ny procedure herfor, herunder arbejde for at interesserede medlemmer kan blive inddraget i dette arbejde.

DSAM’s vejledninger og interessegrupper

DSAM’s vejledningsgruppe ”Vejledning om vejledninger” har i de sidste par år arbejdet med, hvordan vi i DSAM sikrer en høj kvalitet af selskabets kliniske vejledninger, og hvordan implementeringen af vejledningerne forbedres. Desuden har DSAM’s sekretariat det sidste år arbejdet med en model for, hvordan vi fremadrettet sikrer, at flere af DSAM’s medlemmer bliver inddraget i selskabets faglige arbejde. Vi vurderer, at redskabet hertil bl.a. kan være at etablere et antal interessegrupper under brede faglige temaer, som kendetegner faget almen medicin. Det er noget, som især vores lægefaglige konsulent Thomas Drivsholm er ansvarlig for at få etableret, men det kræver selvfølgelig ressourcer og opbakning, hvorfor det er noget, som vi skal have afklaret nærmere.

DSAMs love

DSAM’s love har flere gange været udsat for fortolkningstvivl, senest på efterårets repræsentantskabsmøde i 2014. Udover at der kan være grundlag for at præcisere lovbestemmelserne, så kan der også være behov for en diskussion og vurdering af, om lovbestemmelserne fortsat er tidssvarende. Sekretariatet har i samarbejde med en lovforberedende arbejdsgruppe set på lovene. Sekretariatets og arbejdsgruppens foreløbige forslag til lovændringer blev kort diskuteret på bestyrelsesmødet i august 2015. Bestyrelsen mener, at vi skal arbejde videre med DSAM’s love og tage større principielle diskussioner, inden lovforslagsændringer forelægges for repræsentantskabet til vedtagelse. Hele opbygningen af DSAM, både centralt og regionalt samt fx FYAM’s rolle, afstemningsmetoder og beregning af stemmevægtning mellem regioner kan være oplagt til diskussion.

Tak!

Der har været mange opgaver i årets løb, og der er mange spændende ting at følge op på fremover. Jeg vil gerne takke alle de mennesker, som har arbejdet for at fremme almen praksis både indenlands og udenlands. Tak for et engageret repræsentantskab og tak for et godt samarbejde i bestyrelsen. Tak til de mange ildsjæle, som repræsenterer almen praksis i udvalg og arbejdsgrupper. Tak til FYAM og øvrige udvalg i selskabet. Og endelig tak til sekretariatet, som i det daglige forsøger at samle de mange tråde i dette flermaskede selskab.

Lars Gehlert Johansen