”ASSERTIV ALMEN MEDICIN”

Hårdtarbejdende bestyrelse
Ved repræsentantskabsvalget i 2015 og den efterfølgende bestyrelsesudpegning skete der betydelig udskiftning af tillidspersoner. Jeg blev valgt som formand, og en stor del af bestyrelsens medlemmer var nyvalgte. Der var rigeligt at tage fat på, både organisatorisk og konkret fagligt.

Der har aldrig været flere møder og aktiviteter, der skal dækkes, som følge af sundhedspolitiske satsninger og handleplaner, endnu flere råd og udvalg, og et stigende antal organisationer, der udarbejder planer, retningslinjer og vejledninger som har betydning og relevans for almen praksis.

Formanden kan umuligt dække alle disse aktiviteter, og vi valgte hurtigt at udpege ordførere (i daglig tale ”ministre”) for en række kerneområder: Kvalitetsudvikling, økonomistyring, uddannelse, forskning, it-og data, yngre- og rekruttering, værdier og visioner samt kommunikation. Det har vist sig at være en succes, og alle bestyrelsesmedlemmer har arbejdet hårdt i det forgangne år. Mange timers arbejde er ydet uden kompensation. Jeg vil gerne takke alle i bestyrelsen for deres utroligt stabile fremmøde, store arbejde og sunde diskussionslyst. Selv denne beretning til selskabets medlemmer har de bidraget substantielt til.

Demokratiet er i det hele taget øget i DSAM. Det elektroniske valg betyder, at alle medlemmer i år har en nem mulighed for at stemme deres kandidater ind i repræsentantskabet, der, hvor der er medlemmer på valg. Den siddende bestyrelse håber rigtig mange af jer vil gøre jeres indflydelse gældende og afgive jeres stemme, og vi håber at I vil påskønne det arbejde de siddende repræsentanter og bestyrelsesmedlemmer har ydet, selvom I måske ikke er enig i alle prioriteringer.  

Det mindst kontroversielle - visionsprocessen blev til pejlemærker for faget
Mange af os deltog aktivt i PLO/DSAM's fælles visionsproces, men resultaterne blev aldrig formidlet, som det var planlagt.  Den nye bestyrelse besluttede, for ikke at tabe arbejdet på gulvet, og fordi vores fag både har brug for visioner og retning, at skele til formen på vores norske søsterselskabs kondenserede ”Syv teser for allmennmedisin”, som det lykkedes dem at vedtage for snart 15 år siden, og som de stadig bruger i uddannelse og kvalitetsudvikling i norsk almen medicin. Processen blev, at bestyrelsen og siden repræsentantskabet har afholdt workshops hvor vi tog udgangspunkt i råmaterialet fra visionsprocessen, som vores værdiordfører gjorde en ihærdig indsats for at samle og præsentere for os. Vi gennemgik og analyserede i fællesskab materialet for menings- og værdibærende udsagn, der ville kunne indgå i et sæt pejlemærker for vores fag. Dertil er kommet forskellige indspark fra det regionale niveau og fra forskellige udvalg.

Resultatet er syv pejlemærker for dansk almen medicin, som starter dybt inde i den relation vi opnår med langt de fleste af vores patienter, fortsætter med den diagnostiske proces og prioritering af vores ressourcer til fordel for dem med størst behov, henover konsultationsprocessen og en dialog, der fremmer sundhed, til vores deltagelse i at udvikle vores fag og efteruddanne os i hele faget, det lokale og tværsektorielle ansvar og endelig ytringspligten over for samfundet ift. det vi erfarer under udøvelse af vores fag.

Pejlemærkerne er stadig i proces, og kommer i høring i blandt alle medlemmer ganske snart. Vi glæder os til at præsentere resultatet på Lægedage 2016.

Det mest kontroversielle område – data
Det område vi nok kan blive mest uenige om internt må være dataområdet. Det er som om, vi ikke kan finde en fælles gylden middelvej mellem de to vigtigste hensyn:  

 1) hensynet til fortroligheden og tilliden i konsultationsprocessen; at vi hver især som borgere kan og vil bevare tilliden til at vores læge selvfølgelig vil bruge og dele de data med andre behandlere, der er nødvendige ift. bedst mulig behandling af mig, men ikke vil dele mine meget personlige oplysninger til sekundære og dårligt beskrevne formål uden mit vidende og tilsagn.

 2) hensynet til at genere og dele data fra almen praksis til kvalitetsudvikling og forskning, så vi kan blive klogere på vores fags resultater som gruppe og overskue vores egen lille praksispopulation.

Alle mener, at begge dele er vigtigt, men vi vægter dem nok forskelligt. Forskerne presser på for flere data og ser muligheder i nye og større databaser. Det kan man ikke fortænke dem i. Klinikerne presser på for at bevare fortroligheden af hensyn til tillid og kontinuitet, det kan man ikke fortænke dem i.

DAMD-sagen har lært os meget omkring det formelle og emotionelle. Data får os til at se muligheder, som kan overskygge de principielle og etiske aspekter omkring privatliv og personfølsomme oplysninger. Vi er nu alle sammen blevet klar over, at den enkelte læge er den dataansvarlige og at vi skal være meget omhyggelige med hvilke data, der afleveres til hvilke formål, og hvortil. Heldigvis er det nu kun sjældent, at møder man det fejlagtige synspunkt, som var udbredt da DAMD-sagen rullede; at sagen handlede om at nogle kolleger havde ødelagt vores muligheder og var skyld i vores enestående databases forlis.

DSAM har afgivet nogle kritiske høringssvar ift. ny lovgivning og bekendtgørelser, som til dårligt beskrevne formål åbner op for udbredt adgang til personidentificerbare data (senest Lægemiddelregistrene), ikke kun til forskere, men også til regionalt ansatte embedsmænd og andre. Når man dertil lægger den liberale praksis, der har hidtil været ift. at få adgang til identificerbare helbredsoplysninger, og de mange sager om lækager og fejl i systemerne, så har DSAM valgt at fokusere på hensynet til fortroligheden, som er en grundforudsætning for almenmedicinerens virke i almen praksis. Derfor har vi ladet pendulet svinge over og sat hensynet til fortroligheden op som punkt 1. Det betyder ikke, at punkt 2 om kvalitetsudvikling og forskning ikke er vigtigt.

DSAMs ordfører på området har gjort en kæmpe indsats som udsending i PLO's it- og dataudvalg, i det regeringsnedsatte udvalg STARS, ved møder i ministeriet, Sundhedsdatastyrelsen, og ift. RKKP-databaserne, samt medvirket til udarbejdelse af en række høringssvar på området.

I Danmark går udviklingen i retning af superdatabaser med udvidet tilgang til personidentificerbare data. I andre lande har man været eller er blevet langt mere restriktiv og forsigtig. I Storbritannien nedsatte man sidste år en kommission, der har kikket på datasikkerhed, borgertillid og respekt for menneskerettigheder, når det gælder sundhedsdata. Kommissionens anbefalinger er bl.a. at borgerne skal have ret til samtykke inden datadeling, og at borgerne skal gives retten til at trække personfølsomme data ud af registre. Desuden anbefales fuld gennemsigtighed med brugen af data, og at data ikke skal anvendes personhenførbart, hvis det ikke er nødvendigt. I Danmark har etisk råd foreslået et metasamtykke ift. sundhedsdata.

Opgaven for bestyrelsen er i det kommende år at videreføre og kvalificere den spredte dialog vi til nu har haft om data i relation til forskning og kvalitetsudvikling. En dialog om, hvorledes DSAM kan bidrage til at udbygge, etablere og generere et solidt og validt grundlag for forskning i almen praksis-sektoren og kvalitetsarbejde i egen praksis under hensyntagen til tavshedspligt, fortrolighed og dermed tillid i læge-patient relationen. DSAM's forskningsordfører har til nu bl.a. arbejdet hårdt for at etablere en transparent og effektiv kommunikation med repræsentanter for forsknings- og kvalitetsudviklingsmiljøerne, hvilket bl.a. har medført, at vi ser nærmere på Forskningsudvalgets rolle. Forskningsudvalget er et af 5 stående udvalg i DSAM, hvis position vi ønsker at styrke – også til flere formål end datadiskussionen. 

Samarbejdet med PLO
Vi ved alle, at det vigtigste det næste års tid for alle fagets parter, uanset primær interesse ift. faget, er at der kommer en holdbar aftale mellem regionerne og PLO om almen praksis i fremtiden. Faget er allerede truet af, at erfarne kolleger går af for tidligt og at yngre kolleger ikke ved, om de vil bruge deres speciallægeuddannelse i almen lægepraksis som selvstændige. Samtidig er arbejdsopgaverne stigende i omfang og antal og der er fortsat usikkerhed om, hvorvidt regionerne forstår problemets alvor og vil investere tillid og ressourcer i almen praksis, eller om de stadig dvæler ved deres styringsbekymringer og hellere vil satse på ny lovgivning end en forhandlingsløsning.

De udfordringer sundhedsvæsenet står over for, hvis accelerationen for lægemangel fortsætter, er uden sidestykke den værste krise for sundhedsvæsenet i nyere tid. Visitationen vil skride og antallet af forebyggelige indlæggelser vil stige, det siger den evidens, der er på området. Sammen med demografiens udvikling vil det føre til flere indlæggelser i et hospitalsvæsen, der i forvejen er overbelastet og i udvikling mod færre sengepladser. Taberne bliver patienterne, især de ældre med flere kroniske lidelser, som lige nu ikke kan få en tid hos deres læge i visse egne af landet.

DSAM samarbejder tæt med PLO for at sætte almen praksis på landkortet med bud på opgaver, hvor vi kan gøre en forskel (jf. seneste udspil: ”På patientens vegne”), men også for at afværge, at politiske motiverede opgaver som ikke kan forventes at gøre en meningsfyldt forskel (f.eks. de mange jo-før-jo-bedre forebyggelsesopgaver uden ordentligt evidensgrundlag) – ikke indføres i almen praksis eller anbefales uden videre.

På samme måde har DSAM stillet sig kritiske over for uddelegering af opgaver, som ikke naturligt hører hjemme i almen praksis – som f.eks. diagnosticering og opfølgning af psykiske lidelser hos børn. Det er ikke en kerneopgave og et eksempel på en opgave, som gennem årene flere gange har givet negativ presseomtale, når praktiserende læger varetager udskrivning af psykofarmaka til børn og unge, selvom det foregår efter en plan udfærdiget af en psykiater.

DSAM har afgivet kritiske høringssvar ift. den type opgaver og vi har taget til genmæle, når Sundhedsministeren har været for hurtigt ude med kritik af de praktiserende læger. Vi gør, hvad vi kan for at koordinere indsatsen med PLO. DSAM svarer på det faglige og PLO på det organisatoriske.

De almenmedicinske vejledninger
Vejledningsgruppen er blevet fornyet og sekretariatet er under rekonstruktion. Arbejdet med vejledningerne skal målrettes eksplicitte formål. Hvem skal bruge vejledningen og hvad skal de bruge den til? Er den skrevet til den nyuddannede eller erfarne læge, til sygeplejersken eller til dem alle på en gang? Hvad vil implementering sige i vejledningssammenhæng? Skal vi holde ved betegnelsen implementering, uanset vejledningens indhold?

Der er enighed om, at formatet skal bort fra det lærebogslignende og at vi skal arbejde hen mod en struktur, hvor selve vejledningen er elektronisk, meget kortere, med mulighed for i en træstruktur at linke til baggrundsviden/ evidens/forklaringer.

Det er også besluttet, at ikke alle emner behøver vejledningsformat /-status.  Uanset størrelse og form, så vil DSAMs guidelines bygge på evidens, men formen vil i højere grad tage udgangspunkt i de spørgsmål, der rejser sig i de komplekse problemstillinger, som almen medicin rummer.

Der er også enighed om at afprøve nye, kondenserede arbejdsformer for grupperne og at de skal bestå af (evt. kommende) almenmedicinske speciallæger og kun have andre speciallæger faggrupper med som konsulenter. På den måde sikres det, at vejledningerne ikke er for længe undervejs, og at det almenmedicinske indhold sikres. Hvis emnet er kontroversielt bør alle synspunkter være repræsenteret i arbejdsgruppen.

Det er foreløbig besluttet, at de vejledninger og opdateringer der er i gang (KOL og IHKS) ikke kan forventes at skulle indrette sig efter nye formater. Der er aftalt opdatering af DM vejledningen. Disse tre sygdomsentiteter vil det fortsat være nødvendigt at have specifikke almenmedicinske vejledninger for.

Som eksempel på en ny type vejledning/faglig guide kan nævnes, at vi planlægger en vejledning i ”den gode kræftopfølgning i almen praksis”, som skal sætte fokus på hvad vi kan give patienter, der er færdigbehandlede for kræft. Uddannelsesordføreren lavet et kæmpe forarbejde og holdt møder med Kræftens Bekæmpelse, PLO, Danske Regioner og mange andre.

Det er også besluttet, at grupperne skal have den hjælp og støtte de har brug for undervejs i processen, og at sekretariatet skal indrettes derefter.

Det er besluttet, at arbejde tættere sammen med RADS, NKR og RF om vejledninger, der omfatter arbejdet i almen praksis, ligesom det er besluttet, at Lægehåndbogen skal rumme hovedbudskaber fra og links til vejledningerne fra selskabet.

Det er besluttet, at vejledninger som er mere end 3-5 år gamle skal lægges i et arkiv, så det fremgår, at de ikke er aktuelle/opdaterede, men stadig godt kan læses.

Kommunikation udadtil og indadtil
Vi har bevidst arbejdet på at blive synlige udadtil som fagligt selskab for vores fag, ved at være klar til at svare på spørgsmål fra pressen, skrive kronikker og debatindlæg, og sige ja til interviews om faglige emner. Det er lykkedes i et vist omfang at få sat nogle almenmedicinske fingeraftryk på sundhedsdebatten. Målet er, at få formidlet hvad kerneopgaverne og arbejdsmetoden er i almen lægepraksis. Der er opdyrket et tættere samarbejde mellem kommunikationsmedarbejderne i DSAM og PLO.

Vi har også skabt kontakt til nogle af de samarbejdspartnere, som vi har fælles berøringsflader med på den ene eller anden måde. Vi har holdt møder med Dansk Psykologforbund og med Jordemoderforeningen for at findes mulige fælles interesser/problemer ift. udøvelse af fagene.

Vi har fortsat en ambition om, at DSAM's profil udadtil skal moderniseres. DSAM's hjemmeside er åbenlyst forældet, og der har i det små været arbejdet på at skabe en ny løsning. WONCA kongressen i juni tog dog mange ressourcer ud af sekretariatet og denne opgave er blevet udskudt til dette efterår af samme grund.

Også den interne kommunikation i selskabets styrende organer er forsøgt moderniseret, med et internt debatforum, som dog stadig er under indkøring og har sine børnesygdomme. 

Organisatoriske udfordringer – høringer og udpegninger
Selskabets organiseringsgrad har vist sig overraskende lav. Der arbejdes hårdt på at samle op på mange års tradition for, at direktøren havde det hele i hovedet, når det gælder om at sikre kontinuitet og holde styr på selskabets aktiviteter og udpegninger til råd, udvalg og arbejdsgrupper. DSAM har ikke haft noget journaliseringssystem, som kunne hjælpe til at holde rede på hvem, der repræsenterer selskabet i forhold til myndigheder og alle de andre interessenter i sundhedsvæsenet. Ej heller har der været tænkt i, hvordan man blev udpeget eller udstyret med et mandat, eller hvordan man meldte tilbage til selskabet om, hvad der foregik i hvilke grupper og udvalg.

Af samme grund har det nogle gange ikke været muligt at afgive høringssvar, som i tilpas omfang tager hensyn til de synspunkter som DSAM's udpegede har fremført i de arbejdsgrupper, der måske har ledt op til udgivelsen af den lov, bekendtgørelse, retningslinje eller vejledning, der er i høring.

Selskabet har i høj grad brug for overblik over selskabets aktiviteter, udpegede og ressourcepersoner indenfor de forskellige emner, problemstillinger og sygdomme som DSAM bliver bedt om at deltage i eller tage stilling til. Det arbejde er nu i gang, og det skrider langsomt men sikkert frem. Selskabet har tilknyttet Lotte Hvas på timebasis som konsulent på dette arbejde og andre relaterede opgaver, herunder at få overblik over det danske almenmedicinske landskabs mange ressourcepersoner indenfor klinik, forskning, kvalitetsudvikling, undervisning og efteruddannelse. Dette arbejde med organisering kan kommende generationer af repræsentantskaber, bestyrelser og formandskaber forhåbentlig få godt gavn af.

Det internationale – WONCA, NFGP og ICPC
WONCA kongressen i København var en faglig og organisatorisk succes, det er uomtvisteligt, og det skyldes det store arbejde som blev lagt i forberedelserne fra de danske komitemedlemmer, FYAM og sekretariatet i DSAM. Selskabet og formanden takker alle, der svedte og brugte deres dyrebare tid på at få succesen hevet hjem. Desværre bliver der alligevel nok et mindre underskud, som vi deler blandt de nordiske organisationer (NFGP), der var fælles om arrangementet, og vi håber det kan dækkes af en fælles opsparing til den slags situationer.

NFGP samarbejdet bør opdyrkes, desværre blev jeg forhindret i at deltage i årets møde i Helsinki. NFGP bliver i år udvidet med en yngre læge gren NYGP - Nordic Young general Practitioners. DSAM har som de andre nordiske selskaber støttet denne udvidelse, og FYAMs medlemmer kan se frem til at blive inviteret til blandt andet prækonference for yngre læger før Nordisk kongres på Island samt få mulighed for at deltage i pan-nordiske sommerskoler med fokus på forskningsmetode og kvalitetsudvikling.

Forude venter også en WONCA World kongres i november, hvor DSAM kun sender en enkelt repræsentant for ikke at belaste budgettet.

ICPC udviklingsarbejdet har traditionelt haft dansk medvirken i WICC, som endelig for nylig har fremlagt en ICPC-3 projektbeskrivelse, som lægger op til en systematisk registrering og kodning af mange livsstilsfaktorer, sociale og psykologiske forhold hos den enkelte patient. Rimeligheden, og det betimelige i så grundig registrering af meget personlige og private detaljer om hver enkelt patient, må diskuteres i forhold til, hvilke formål alle disse kodninger skal tjene. Og DSAM skal finde ud af, hvor mange ressourcer der skal kanaliseres over i udviklingsarbejdet og på hvilke præmisser ved de førstkommende bestyrelsesmøder

Årsmøde og repræsentantskabsmøde 2016
Jeg håber, vi ses til årsmødet – hvor brugerinddragelse i sundhedsvæsenet er emnet, og hvor vi har fået gode kolleger til at inspirere og undervise os i en række workshops. Vi skal uddele årets priser og danse til Danish Music Award vinderen Mike Andersens lytte- og dansevenlige musik. Glæd jer.

Anders Beich
Formand
DSAM