Hermed en status på året, der er gået i DSAM. På repræsentantskabsmødet vil jeg supplere den skriftlige beretning. Beretningen viser ikke et fuldstændigt billede af alle de aktiviteter, der har fundet sted det sidste år. Mange betydelige og løbende aktiviteter er ikke nævnt, men det er ikke, fordi de er glemt. Rækkefølgen er heller ikke kronologisk.

  1. De vigtigste organisatoriske og økonomiske ændringer, høringer og udpegninger, og lidt om mål og strategiarbejde.
  2. Tre fokusområder: ”Personcentreret almen medicin” og ”Mest til dem med størst behov” har båret frugt og beskrives kort. Det tredje område ”Patienter med flere lidelser” er søsat.
  3. To vigtige vejledninger og en på trapperne omtales.
  4. Vores igangværende arbejde med kvalitetsudvikling skitseres.
  5. Fem tilbagevendende pressesager: Cannabis, tolkegebyr, forskningsformidling, deling af helbredsoplysninger uden samtykke, syge i beskæftigelse.
  6. Nogle fagligt spændende møder for DSAM.
  7. Nærmeste fremtid.
  8. Tak.

1. ORGANISATION, ØKONOMI, REPRÆSENTATION, STRATEGIARBEJDE

Bestyrelse og sekretariat
1. august fik DSAM ny næstformand, nemlig Bolette Friderichsen, der også tidligere har været næstformand i bestyrelsen. Hun afløste Annette Houmand, der efter knap et år på posten har sat sit tydelige præg på selskabet. Mens Annette var næstformand, blev der bl.a. udarbejdet politikker og holdningspapirer for RKKP-databaser, PRO-data og procedurer vedr. beslutningsstøtteprojekter. Annette bestrider fortsat posten som IT- og dataordfører i bestyrelsen. Bolette vil som næstformand tage sig af en række vigtige opgaver inden for bl.a. fremtidens lægevagt, psykiatri, kræft og patienter med flere sygdomme.

Også i sekretariatet er der sket forandringer. Niels Saxtrup valgte pr. 1. april at opsige sin stilling som lægefaglig leder. Niels fortsatte i sekretariatet frem til 1. september som lægefaglig konsulent med særligt fokus på det nordiske samarbejde og preventing overdiagnosis-kongressen – sideløbende med at han har nedsat sig som praktiserende læge i Region H. Til specifikt at varetage opgaverne inden for udpegninger og høringer er Lotte Hvas tilbage på pinden, og sekretariatschef Louise Hørslev er nu også direktør for NFGP. Som en nyansættelse blev Vinnie Andersen i april måned projektansat som kvalitetskonsulent. Vinnie arbejder primært med at servicere DSAM’s Kvalitetsudvalg og undergrupper. Thomas Birk Kristiansen stoppede i juni måned efter et år som lægefaglig vejledningskonsulent hos DSAM. Thomas er fortsat ansat – dog med færre timer og primært med opgaver inden for sundhedsdata og jura. Peder Ahnfeldt-Mollerup er blevet ansat som vejledningsredaktør en dag om ugen og skal med reference til bestyrelsen og i samarbejde med vejledningsgruppen og det øvrige sekretariat drive og udvikle arbejdet med de kliniske vejledninger og faglige opdateringer. Til at hjælpe med forberedelserne til Nordisk Kongres, som DSAM er vært for i 2019, har vi ansat Emma Bernard som studentermedhjælp. Se hele sekretariatet her.

Fokus på professionalisering
2018 har været et år, hvor der har været et fortsat fokus på professionalisering af organisationen. Blandt andet har bestyrelsen arbejdet med en strategi, der sætter retning på, hvilken vej DSAM skal bevæge sig. Se figur, der er udarbejdet, her.
Der er stor enighed om, at DSAM – som fagvidenskabeligt selskab – skal have særligt fokus på at udvikle og formidle værktøjer, der giver medlemmer faglig tryghed/sikkerhed. Behovet for faglig tryghed blandt de praktiserende læger er stigende pga. tiltagende arbejdspres med flere og mere komplekse opgaver. Flere og flere multisyge og -medicinerede patienter samtidig med tiltagende forsøg på detailstyring af konsultationens indhold, krav om omfattende dokumentation, og evaluering af kvalitet i forhold til guidelines, risikerer at fremme defensiv medicin og for meget undersøgelse, diagnostik og behandling.

Disse betingelser gør det endnu vanskeligere at skrive og lægge navn til vejledninger, som jo skal rumme denne balance mellem at kunne foreslå handling, uden at det opfattes som en facitliste, og sikre, at forslagene er tilstrækkelige, uden at de fører til unødige og potentielt skadelige indsatser i sundhedsvæsenet (kvaternær forebyggelse). Vi er først ved at lære at formidle viden under disse nye betingelser, og vi kan se af NKR-arbejdet, at vi ikke er alene om at skulle lære det.

Flittige og engagerede kolleger kondenserer og formidler sundhedsfaglig viden i vejledningerne og selskabet holder egne og udefrakommende tiltag og satsninger op mod de almenmedicinske pejlemærker og øvrige faglige politikpapirer, som er udarbejdet og vedtaget af bestyrelsen. I fremtiden, hvor vi ser ud til at blive det mest efterspurgte lægespeciale, skal vi nok have ressourceforbruget i forhold til forventet udkomme klart formuleret i vores udgivelser, en rammebegrænsning på formatet, ligesom vi skal prioritere at lave vejledninger på områder, hvor ændrede rutiner vil kunne flytte noget sundhedsmæssigt.

Også helt lavpraktisk har der været fokus på professionalisering af selskabets drift. I bestyrelsen har vi besluttet at holde færre møder. Det betyder ikke mindre tid til vigtige politiske diskussioner, for den tid har vi hentet ved at gøre alle orienteringspunkter skriftlige. Dvs. at bestyrelsesmedlemmerne på forhånd har kunne orientere sig om nyt fra udvalg, regionsbestyrelser etc.

Samarbejdet med PLO er struktureret, så vi på månedlige møder mellem formandskaberne kan drøfte aktuelle sager, og derudover koordinerer sekretariaterne løbende de overlappende og fælles aktiviteter.

For tredje år i træk afholdt DSAM elektronisk valg. I år var en lille smule anderledes. Det var nemlig FAS, der håndterede valghandlingen for os for at sikre, at valgproceduren ikke på nogen måde kan påvirkes indefra undervejs. I år var der kun elektronisk valg i to regioner, og valgene handlede alene om fordeling af FYAM-pladser. I de øvrige regioner var der netop kolleger nok til at stille hold til regionsbestyrelserne. Tak til alle, der tager en tørn (til).

En oversigt pr. 31. juli 2018 fra Lægeforeningen, som for godt et år siden indførte et nyt medlemssystem, viser, at DSAM i perioden januar til juli 2018 (7 måneder) har fået 244 nye medlemmer, mens 84 har forladt selskabet. Det er en flot nettotilgang af medlemmer, som desværre ikke kan specificeres på nuværende tidspunkt. Der er stadig et stykke vej til, at alle praktiserende læger er medlem af DSAM, hvilket naturligvis stadig er målet.

Høringer og udpegninger
DSAM bliver fortsat i stigende grad involveret i høringer og udpegninger. Der er bud efter den almenmedicinske vinkel på en række problemstillinger, og heldigvis har vi mange kolleger, der melder sig under fanerne til at repræsentere og formidle fagets substans som udpegede for DSAM. Tak til alle jer, der magter det og har lysten – det tager tid og energi, men det giver i langt de fleste tilfælde mere energi tilbage, og det er faktisk muligt at få almenmedicinsk indflydelse og gøre en forskel for vores fag.

Vi tæppebombes nærmest med stadigt flere høringer, fordi vores fag er i den centrale position, og fordi politik i højere og højere grad er reformer og lovændringer i stigende mængder. Vi prioriterer med fast hånd, hvilke høringer vi bruger tiden på. De almenmedicinske pejlemærker er anvendelige også her. Her kan I se de høringssvar, som DSAM har indgivet.

Økonomi
Momssagen har været undervejs i flere år og ligget som en skygge over selskabets økonomi. Vi kan nu med glæde konstatere, at momssagen for DSAM’s vedkommende er afsluttet. Der er mange detaljer i sagen, men den korte konklusion er; at DSAM er fritaget for moms ud fra den begrundelse, at vi ikke leverer ydelser mod vederlag til medlemmerne. Med den begrundelse har det også været muligt at søge om fritagelse for lønsumsafgift, hvilke vi har gjort. Her afventer vi svar, og vi har positive forventninger.

Da størstedelen af DSAM's medlemsindtægter opkræves i foråret, har det betydet, at vi på visse tidspunkter har store beløb stående på driftskontoen. Disse midler bliver anvendt løbende henover over året indtil næste kontingentopkrævning. Midlerne har ikke været sikret mod en eventuel bankkonkurs, idet der kun gives indskydergaranti på beløb op til EUR 100.000 = ca. 750.000 kr. Derfor besluttede bestyrelsen at oprette en konto i en af SIFI-bankerne, nemlig Danske Bank Forening Direkte, til placering af en del af DSAM’s frie midler.

2. TRE FOKUSOMRÅDER

”Personcentreret almen medicin”, ”Mest til dem med størst behov” og ”Patienter med flere lidelser”
Vi har fået sat de almenmedicinske pejlemærker mere i spil, når det gælder det personcentrerede fokus. Relation og kontinuitet (personcentreret almen medicin=PAM) er båret ind i Fagligt Råd under Fonden for Almen Praksis som et fokusområde med et pænt beløb afsat til forskning på området, og interessegruppen PAM, der startede som en interessegruppe i DSAM i 2014, er derfor ikke aktiv længere.

Interessegruppen ”Giv mest til dem med størst behov”, etableret i 2016, har til gengæld præsenteret en hvidbog, der beskriver, hvordan vi kan sætte de to pejlemærker ”vi giver mest til dem med størst behov” og ”vi tager ansvar lokalt, tværfagligt og tværsektorielt” i spil. Hvidbogen er drøftet på et bestyrelsesmøde med henblik på at få indtænkt forslag i flest mulige sammenhænge. DSAM lancerede desuden begrebet populationsomsorg som svar på forventninger om populationsansvar, som regioner og SUM ofte taler om.

Med hvidbogen i ryggen kan DSAM blive dagsordenssættende på den sundhedspolitiske scene. Vi vil forsøge at sikre, at kvalitetsudviklingen kommer til at omfatte de kvaliteter, der handler om at sikre en såkaldt differentieret ”populationsomsorg”, så svage borgere og potentielt sårbare patienter på listen får mest af lægens og klinikkens tid og opmærksomhed. Det er som bekendt, når vi lykkes med disse patienter, de største gevinster i forhold til morbiditet og mortalitet er at hente. Begrebet populationsomsorg arbejdes der videre på i Fagligt Råd, hvor både PLO, DSAM og danske regioner er repræsenteret.

For også eksternt at sætte fokus på området har DSAM-bestyrelsen vedtaget at være vært for en national konference for beslutningstagere og praktikere. Formålet skal være at highlighte emnet og videndele. Konferencen afholdes i DSAM’s jubilæumsår (2020). For at få ejerskab til konferencen og sikre, der kommer et så bredt fagligt funderet program som muligt, nedsættes en faglig gruppe med relevante deltagere fra andre videnskabelige selskaber, myndigheder og faglige organisationer.

Patienter med flere lidelser, som ofte bliver udsat for polyfarmaci og andre kilder til risiko, bliver prioriteret højt af DSAM i fremtiden, og vi er ved at opstarte og har som ambition at udbygge et netværk af forskere, kvalitetsfolk og klinikere med særlige interesse for området, som kan fungere som en ressource for høringer, udpegninger og samarbejde med de mange interessenter på dette område. Emnet fylder både meget i hverdagen i almen praksis og i utallige råd, udvalg og arbejdsgrupper, som DSAM bliver bedt om at deltage i, så det er vigtigt, at vi forsøger at koordinere aktiviteterne og de almenmedicinske udmeldinger. DSAM vil prøve at holde fast i ”Patienter med flere lidelser” som betegnelse for fænomenet, der jo ikke er nyt, men nok gør os ”multiudfordret” i flere og flere tilfælde.

3. TO VEJLEDNINGER I HÅNDEN OG EN PÅ TAGET

Vejledninger om kræftopfølgning, hjerte og diabetes
Også på vejledningsområdet har det været et spændende år – ikke mindst med udgivelsen af DSAM’s vejledning til alle praktiserende læger "Kræftopfølgning i almen praksis". Denne vejledning er ikke en onkologisk vejledning, men en almenmedicinsk. Den bygger på vores almindelige arbejdsmetoder: relationen, konsultationsprocessen, helhedssynet og den fortsatte dialog. Alle læger har fået tilsendt et laminatark, som beskriver de opmærksomhedspunkter, du kan have i konsultationen med patienten, der har eller har haft kræft. Vejledningen blev godt modtaget i pressen, hvor medier over hele landet bragte nyheder om den under overskriften: ”Læger hjælper kræftoverlevere til livsmod”. Indadtil har jeg selv mødt alt fra begejstring til reaktioner som ”der står jo intet nyt”. Og begge reaktioner er jo i virkeligheden i orden og bekræfter, at vejledningen rammer inden for målrammen. Se vejledningen her.

DSAMs nye ”hjertevejledning” er blevet lanceret under navnet ”Iskæmisk hjerte-kar-sygdom – spørgsmål og svar om forebyggelse, udredning og behandling”. Vejledningen er et meget ambitiøst projekt, der satte sig for at svare på alle tænkelige spørgsmål, som praktiserende læger fra hele landet havde til emnet. Den er derfor blevet en slags megaFAQ for IHKS. På trods af mange praktiske forhindringer undervejs er det lykkedes at komme i mål. En stor udfordring har været evidenskondensering til daglig brug på et område, som fylder meget i almen praksis, og som fletter sig ind i de øvrige sygdomme, som er påvirkelige af vestlig levevis og vores kultur, måske især diabetes og en del psykiske lidelser. Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom og brug af medicin til raske i risiko er også et område, hvor evidensen, også de kontrollerede forsøg, til stadighed giver anledning til diskussion, og arbejdsgruppen har, med bistand af eksterne eksperter, givet deres pragmatiske bud på, hvordan vi kan gribe det an. Se vejledningen her.

Så i alt har vi udgivet to store vejledninger i år og en tredje er godt på vej; DSAM's egen vejledning om type 2-diabetes har været i præhøring hos vores vigtigste samarbejdspartnere og er snart på vej i offentlig høring. Desuden er der udgivet en vejledning i opstart af insulinbehandling, ligesom behandlingsvejledningen for den farmakologiske behandling af type 2-diabetes i samarbejde med Dansk Endokrinologisk Selskab er blevet opdateret. Når det gælder faglige opdateringer, er der igangsat FAQTAark om hjemmefødsler, UVI og PTSD. Herefter skal vi evaluere formatet FAQTAark.

4. KVALITETSUDVIKLING OG KLYNGER

Kvalitetsområdet i opblomstring
DSAM oprettede i januar sit eget kvalitetsudvalg. Udvalgets overordnede formål er at medvirke til, at almen praksis yder behandling af høj faglig kvalitet og vedvarende udvikler sine ydelser og kvaliteten af dem, guidet og indrammet af DSAM’s almenmedicinske pejlemærker, med skyldig hensyntagen til de nationale sundhedsmål og PLO's bud på kvalitetsmål.

Udvalget har under sig nogle arbejdsgrupper (spor). Erfaringssporet skal udvikle og vedligeholde en idébank/database med tidligere og kommende erfaringer fra kvalitetsarbejde og -projekter, der kan inspirere medlemmer og klynger på kryds og tværs af landet. Vi behøver næppe starte helt forfra, blot fordi kvalitetsarbejdet nu skal foregå i klynger.

Et andet vigtigt spor er Indikatorgruppen, der skal udvikle bud på et almenmedicinsk indikatorkatalog, der har som ambition at dække almenmedicinske kernefunktioner og -kvaliteter med forslag til indikatorer, og at de skal kunne bruges i klyngesamarbejdet og inspirere til projekter.

På hjemmesiden kan du læse referater fra kvalitetsudvalgets struktur og møder, og vi vil også i nyhedsbreve løbende informere om de tiltag, der er på vej.

Som kickstart til DSAM’s arbejde med indikatorer, blev der i marts afholdt forårsrepræsentantskabsmøde under temaet ”Kvalitetsudvikling i almen praksis”, hvor repræsentantskabet drøftede, hvilke områder/aspekter som de fandt vigtige (og dækkende) for almen praksis og kvalitetsarbejdet i klyngestrukturen. Det var et møde med god energi og konstruktive debatter som særligt indikatorgruppen, arbejder videre på. Derudover har DSAMs årsmøde jo temaet ”Klynger, kvalitet og udvikling" (se senere).

5. FEM TILBAGEVENDENDE PRESSESAGER

Fem tilbagevendende pressesager: Cannabis, tolkegebyr, underlødig forskningsformidling, deling af helbredsoplysninger uden samtykke, syge i beskæftigelse.

Medicinsk cannabis 
Forsøgsordningen, som trådte i kraft ved årsskiftet, og som alle lægefaglige organisationer er enige om ikke er fagligt i orden, afføder hele tiden nye spørgsmål til DSAM, fordi vi rettidigt var ude og fraråde DSAM’s medlemmer at påtage sig ansvar for, uden behandlingsvejledning og protokol, at udskrive let forarbejdede cannabisprodukter med blandet indhold, som ingen har erfaringer med, og hvor evidensgrundlaget er spinkelt, hullet og ikke taler for andet end flere forsøg.

Vores aktuelle vinkel er, at vi gerne vil bidrage til, at forsøgsordningen blev et protokolleret forsøg, samlet på færre læger end de 24.000, der lige nu kan udskrive medicinsk cannabis, ved at være med til at stille nogle videnskabelige spørgsmål, som vi savner svar på for medicinsk cannabis. På den måde ville patienterne skulle tage ansvar for at deltage i et forsøg og kunne blive informeret tilsvarende omhyggeligt af færre læger, som ville kunne svare på de spørgsmål, patienterne måtte have. Det ville være op til Multipraksisundersøgelsesudvalget at undersøge, om praktiserende læger ville kunne deltage i et sådant forsøg på forsvarlig vis, hvis de blev inviteret.

Tolkegebyrsagen
Desværre er denne signalpolitiske håndgranat mod patientsikkerheden kastet ind i sundhedsvæsenet og herunder almen praksis, stik imod al lægelig rådgivning og alle lægelige høringssvar. Politikerne er ligeglade med, at det i sidste ende koster penge at indføre gebyret, fordi de, stik imod al sprogfaglig rådgivning, bare synes det er ”rimeligt”, at man kan klare sig på dansk i sundhedsvæsenet efter tre år i landet. DSAM har henvendt sig til Styrelsen for Patientsikkerhed med påstand om alvorlige risici for patientsikkerheden. Det vil de slet ikke tage stilling til, de har oversendt sagen til SUM, hvorfra svaret var et ikke-svar, som ikke gav nogen mening. Vi har altså at gøre med et tilsyn, som ikke lytter til læger, der råber vagt i gevær, når patientsikkerheden for alvor trues, mens de bruger tiden på såkaldt risikobaserede tilsyn med fokus på journalføringsdetaljer og dokumentation, som ikke er dokumenteret direkte at have med patientsikkerhed at gøre.

Politikernes standardsvar på vores konkrete problemer i kølvandet på tolkegebyrets indførelse er, at det jo ikke er os, der skal opkræve tolkegebyr, vi skal bare gøre, som vi plejer, og bestille tolk, som vi plejer. Det er mildest talt en både ignorant og arrogant holdning over for de helt konkrete problemer, som dette gebyr giver udøverne i sundhedsvæsenet, men som vi ikke kan få svar på, hvad vi skal stille op med, hverken af ministerium eller tilsynsmyndigheden. Patientsikkerhed vil de ikke høre om.

Derfor kommenterer vi stadig på sagen, hvis vi bliver spurgt.

Forskningsformidling eller præfaktuel viden
De enestående danske registre giver mulighed for at finde mange samvariationer. I nogle tilfælde, når det formodede udkomme er en kræftsygdom, som typisk forekommer marginalt hyppigere blandt brugere af bestemte lægemidler, så kan disse eksplorative case-control-studier bære videnskabelig publikation af sådanne statistiske sammenhænge. Det er vigtigt at lede efter sjældne medicinbivirkninger. Der er tale om, at man finder hypoteser, som kan danne grundlag for nye studier og undersøgelser, altså mellemresultater, som ikke kan bruges klinisk. Det nye er, at nogle få forskere føler sig kaldet til, med hjælp af presseafdelinger på universitet eller i en patientforening, at gå i dagspressen proaktivt og præsentere deres resultater som ”ny viden” om risiko og årsager samme dag, som de publicerer videnskabeligt.

I en sag om et blodtryksmiddel opfordrede man samtidig på universitetets hjemmeside de ca. 250.000 brugere af stoffet til at tage en snak med deres praktiserende læge. Da forskeren bag studiet selv havde lagt alle sine kontaktoplysninger ud, så valgte jeg at foreslå, at man fra almen praksis henviste til forskeren selv, fordi ingen praktiserende læger ville kunne sige noget fornuftigt, andet end generel beroligelse, og at vi alle har vigtigere ting at tage os af, end at rydde op efter forskere, der mangler videnskabelig og objektiv distance til egne frembringelser og sælger statistiske sammenhænge og hypoteser som ny viden i pressen.

Det gav anledning til diskussion, både internt og i Dagens Medicin, at jeg i min formandsblog havde foreslået mine kære kolleger at henvise patienterne til en forsker, der selv havde lagt sine kontaktoplysninger ud ved siden af pressemeddelelsen, som jo opfordrede til, at ¼ mio. mennesker skulle søge rådgivning på baggrund af en statistisk sammenhæng i et registerstudie.

Episoden har givet anledning til, at spørgsmålet om populærformidling tages op på officielle møder i Lægemiddelstyrelsen og iblandt journalister, så helt forgæves har den utraditionelle boomerangmetode da ikke været. Vi bliver nødt til at værne om den tid, vi har til rådighed for konsultationer i almen praksis (pejlemærke 3 - giv mest til dem med størst behov) og kan hverken stille op som skraldespand for bekymringsindustrien eller for videnskab, der oversælges i pressen (pejlemærke 7 - ytringspligt ift uhensigtsmæssig ressourceudnyttelse).

Derfor kommenterer vi stadig på sager om hypoteser forklædt som viden i dagspressen, hvis vi bliver spurgt.

Deling af helbredsoplysninger uden samtykke
Sagen om genomcentret viste med al tydelighed, hvor langt man er villig til at gå for at optimere antallet af oplysninger om borgerne i centrale registre i Danmark. Danskerne, som i alle andre sammenhænge i langt højere grad skal inddrages som patienter, skal absolut ikke have mulighed for at give samtykke til deling og opbevaring af meget følsomme personlige helbredsoplysninger i centrale registre. Hvis man giver samtykke til behandling, så giver man også automatisk samtykke til, at alle data, der måtte skulle bruges i behandlingssammenhæng, overføres til centrale registre, hvor anvendelsen er legio for fremtidige formål.

Der mangler et samtykke, gennemsigtighed og retten til at blive glemt/slettet i de danske registre. Der bygges registre på bekostning af privatlivets fred med de love, der vedtages for tiden. Når det går op for befolkningen, at formålene er så mangfoldige, og endda ofte siden kan udvides af den siddende minister, så kommer det til at ramme tilliden, og data vil korrumperes. Så kan det godt være, man har mange data, men datas validitet bliver for ringe til forskning.

Det mest kritiske er, at forskerne og De Lægevidenskabelige Selskaber og sågar også Danske Patienter som organisation har kæmpet imod en egentlig samtykkemodel for dataopbevaring og -deling, og at ingen af dem til gengæld har kæmpet imod en lovgivning, der blander kliniske og forskningsmæssige sundhedsformål sammen med kontrol-, administrations- og forvaltningsformål. Det er kortsigtet ikke at sikre, at tilliden vil holde. Vi ved, at danskerne gerne vil deltage i forskning, og vi ved, at de gerne vil spørges først. Vi ved også, at danskerne ikke aner, hvor mange andre formål deres personlige helbredsoplysninger kan bruges til med den lovgivning, der vedtages i Danmark i disse år. Tillid skal optjenes løbende, og det er påfaldende, at mens alle andre med GDPR skal indhente samtykke til alt, der ligner dataopbevaring, så gælder dette ikke for den danske stat, som hele tiden lovgiver uden om borgerrettigheder i forhold til dataopbevaring og -deling i staten.

Vi vil gerne bevare fortrolighed og tillid, fordi vi er så afhængige af læge-patient-relationens kvalitet, som vi er i almen praksis. Derfor kommenterer vi stadig på sager om patientinddragelse i sundhedsdatadeling og taler for gennemsigtighed og samtykke, hvis vi bliver spurgt.

Hører de kronisk meget syge hjemme i beskæftigelsespolitikken?
Der er alt for mange eksempler på, at svært syge borgere med et kronisk svært nedsat funktionsniveau af helbredsmæssige årsager forsøges jobprøvet og -trænet igen og igen i et system, der tilsidesætter selv gentagne lægelige udtalelser om varigt funktionsevnetab fra de læger, der kender patienten. Sagsbehandlere uden særlige kompetencer sætter spørgsmål ved lægelig behandling, foreslår anden behandling, eller trækker sagsbehandlingen i langdrag, så sagsbehandlingen gør patienten mere syg af uvished og langvarig stress.

DSAM har bakket op om et fælles initiativ ”#værdigreform” blandt 62 faglige og sociale organisationer (heriblandt FAS, YL, DSR og DJØF), der bl.a. stod bag et forslag om ændring af reformen fra 2013, som fik Folketinget til at lempe lidt på lovgivningen. Vi bakker stadig op, for vi er ikke i mål endnu. Alt for mange kommuner forvalter så stramt og i nogle tilfælde ulovligt, at man sætter de mest syge borgeres helbred over styr for at spare penge og for at afsløre de få simulanter og bedragere, som altid vil være der.

Jeg har gentagne gange kommenteret på sager og principielle spørgsmål og vil stadig kommentere på kommunale rutiner, hvor de svageste og kronisk syge borgere udsættes for helt åbenlyst grundløse jobtræningsforløb uden realistisk mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles, men hvor de udsættes for en helbredsmæssig risiko ved disse foranstaltninger.

6. DE MEST SPÆNDENDE AKTIVITETER, DSAM HAR ARRANGERET ELLER DELTAGET I

Folkemøde og kampagne for faget – et slag for MIN EGEN LÆGE
Lige før sommerferien var vi en mindre delegation afsted til Folkemødet for at varetage DSAM’s og fagets interesser. Her deltog jeg og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, der var med, i flere spændende debatter. Det handlede fx om cannabis, alkohol, HPV-vaccination, psykisk lidelse, mænds sundhed og prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvor vi også kunne henvise til vores pejlemærker og den faglighed de indrammer.

På Folkemødet tog vi også hul på forarbejdet til en kampagne under arbejdstitlen ”hvis din læge ikke var her”. Et lille dynamisk hold interviewede og filmede tilfældigt udvalgte borgere om deres relation til og erfaring med deres læge og betydningen heraf. Utroligt så præcist og rammende borgerne betoner og værdsætter de samme ting, som vi selv som læger gør: kontinuitet, relation, nærhed, tillid, tryghed, at blive lyttet til. Dette vigtige pilotarbejde lagde grunden til, at vi arbejder videre på kampagnen. Bistået af et professionelt bureau forventer vi at søsætte en landsdækkende kampagne for betydningen af ”min egen læge” efter årsskiftet, hvor sociale medier, men også venteværelset skal kunne fungere som platform for at vise vores fags betydning. Det gør vi især for at holde fast på befolkningens positive opmærksomhed i en tid, hvor der reklameres med teknologiske løsninger på alle spørgsmål.

Preventing Overdiagnosis
DSAM var i uge 34 den stolte lokalvært for den internationale kongres ”Preventing Overdiagnosis”, som er arrangeret af komiteen af samme navn, der rummer repræsentanter fra BMJ, Wiser Healthcare, the University of Oxford’s Centre for Evidence Based Medicine og The Dartmouth Institute for Health Policy and Clinical Practice, med professor John Brodersen som dansk repræsentant. Kongressen havde tiltrukket flere end 450 deltagere fra over 30 forskellige lande. Det højeste antal deltagere i kongressens levetid. Der deltog en del repræsentanter for de danske sundhedsmyndigheder, som var specielt inviteret, og kongressen var en tankevækkende succes. Kongressens budskab om at fokusere på de syge og lade de raske være raske er et af DSAM’s pejlemærker, og derfor var der også iværksat en intensiv presseindsats, der resulterede i dækning i både nationale, regionale, fagspecifikke medier samt udenlandske medier.

Nordisk Lederseminar – truslen mod fortrolighed og tillid i fokus
PLO og DSAM var i august værter for Nordisk Lederseminar, og formandskaberne for både de fagligt-videnskabelige selskaber og faglige organisationer fra hele norden var repræsenteret. Her blev udvekslet erfaringer og set på en fælles strategi for de faglige udfordringer, praktiserende læger står med, når det f.eks. kommer til uddannelse, rekruttering og arbejdsliv i hele Norden. Der blev udarbejdet et fælles statement som afslutning på kongressen, som fokuserer på, at vores fag hviler på en fortrolighed og en tillid, som er under pres på grund af kravet om flere og flere personidentificerbare data til mange forskellige formål, og her er dansk almen praksis klart hårdest ramt foreløbig. Den danske lovgivning på området giver patienten mindst mulig indflydelse og rettigheder i forhold til deling og brug af private data til forskellige formål, som ikke har med behandlingen at gøre.

Almen praksis i Norden oplever stor interesse for vores journaloplysninger, hvoraf mange er afgivet i fuld fortrolighed. Vi ser en stigende mængde af data, der indsamles centralt fra alle dele af patientjournalen. Disse data er bestemt værdifulde, når brugen af dem handler om behandling, forskning og kvalitetsudvikling. Det er vigtigt, at klart formulerede sundheds- og forskningsformål med indsamlingen af personidentificerbare data holdes adskilt fra andre formål som kontrol, forvaltning og administration.

På tværs af landene er de nordiske praktiserende læger enige om, at tillidsforholdet mellem læge og patient er en hjørnesten, der bl.a. sikrer, at patienten åbent og tillidsfuldt kan berette sin sygehistorie uden frygt for, at f.eks. kommunen eller staten søger at få adgang til private og personlige oplysninger til sekundære formål.

Vi frygter, at en stadig øget adgang til patienternes data uden samtykke og til en bred vifte af formål kan true fortroligheden, og i værste fald stopper patienterne med at fortælle os, hvordan de har det eller hvordan de lever – hvilket vil skade både diagnostikken her og nu og den tillidsfulde relation – en relation, vi som læger er dybt afhængige af. Faktisk kan vi ikke udføre vores lægearbejde uden den. Samtidig vil data til helt nødvendig forskning blive mindre valide og brugbare i fremtiden.

Så hvordan kan en model for brug af data se ud? Hvis information eller elektroniske data gøres tilgængelige uden for konsultationsrummet, skal systemet være gennemsigtigt. Det skal ligeledes være oplyst på en letforståelig måde overfor borgeren, hvilke typer personlige og personidentificerbare data, der overføres til central lagring hos andre institutioner eller administrative enheder inden for sundhedssystemet og til hvilke formål. Borgerne skal underrettes fuldt ud af de ansvarlige myndigheder om en sådan overførsel af data, og borgeren skal give en form for samtykke. På samme måde skal alle have en sikret ret til oplysningerne, og nye måder at bruge oplysningerne på i databaser i fremtiden bør kræve personligt samtykke fra patienten.

EU's generelle databeskyttelsesforordning introducerer "retten til at blive glemt", som sikrer individets ret til at få slettet sine personoplysninger i registre. Rettighederne skal set fra sundhedsfagligt synspunkt gives borgerne af hensyn til, at vi fortsat kan regne med at data fra journaler og sundhedsregistre er valide og kan bruges til formål for behandling og forskning, som vi ved, at både læger og patienter i høj grad støtter, hvis disse formål holdes separat adskilt fra andre formål.

Den fælles nordiske udtalelse, The Elsinore Statement, kan læses her.

7. NOGLE NÆRE FREMTIDIGE BEGIVENHEDER

Nordisk Kongres 2019
DSAM er vært for Nordisk Kongres 2019. Vi skal til Aalborg, og vi kan godt begynde at glæde os. Kongressen samler klinikere, forskere og administratorer, unge og erfarne med en fælles interesse i almen medicin og praksis med det mål at skabe rammerne for udveksling af ideer, diskussion af forskning og at fremme viden om almenmedicinske perspektiver. Der er åbnet for indsendelse af abstracts, så det er bare om at komme til tasterne eller opfordre en kollega til at sende ind.

Årsmøde og repræsentantskabsmøde
Fredag 5. oktober holder DSAM årsmøde, og for første gang i mange år er der tilmeldt flere DSAM’ere end FYAM’ere. Emnet er ”KLYNGER, KVALITET OG UDVIKLING – fremtiden for almen praksis”. Vi har været så heldige, at Gregor Smith, som jo er en af nøglepersonerne bag et landsdækkende netværk af klynger i Skotland, deltager og deler erfaringerne fra Skotland med os. Desuden er der oplæg fra PLO’s formand, og jeg har også fået taletid.

Derudover er der en række parallelle sessioner med spændende emner og endelig jo festmiddag med talentprisuddeling og efterfølgende dans.

Lørdag 6. oktober er der repræsentantskabsmøde for det nyvalgte repræsentantskab. Alle medlemmer er velkomne til dette møde, hvor det selvfølgelig kun er de valgte repræsentanter, der har stemmeret til de ting, der skal stemmes om.

Hvor skal vi hen?
DSAM vil gerne høre medlemmernes holdning til, hvor selskabet skal bevæge sig hen. Hvilke sager og dagsordener skal vi prioritere? Hvilke projekter skal fylde mest? Derfor bliver der på årsmødet en seance, hvor vi beder om input til dette. Dette vil senere udkrystallisere sig til en medlemsundersøgelse. Men hold dig ikke tilbage – du er altid velkommen til at skrive til os på dsam@dsam.dk, hvis du som medlem har forslag til forbedringer.

8. AFSLUTNING

Tak til alle, der ydede en indsats for fagets selskab, DSAM, i det år, der er gået.

Der har været mange opgaver i årets løb, og der bliver ikke mindre at se til i fremtiden for DSAM. Jeg vil gerne takke alle de mennesker, som har arbejdet for at fremme fagets interesser både indenlands og udenlands. Tak for et engageret repræsentantskab og tak for et godt samarbejde i bestyrelsen. Tak til de mange ildsjæle, som repræsenterer almen praksis i udvalg og arbejdsgrupper. Tak til FYAM for at være en central drivkraft i selskabet, og tak også til de øvrige udvalg for solidt arbejde.

Endelig en særlig tak til sekretariatet, som i endnu et år tålmodigt har stået model til en del forandringer i organisationen, og som i det daglige lykkes med at samle de mange bolde op, som spilles ind af de mange engagerede og kommende kolleger, som befolker bestyrelsen.

Mvh
Anders Beich
formand