Hvad har vi nået og hvor skal vi hen?

Det overordnede

Der er pres på vores fag. Der er pres på almen praksis. Vi befinder os i en tid, hvor der er meget behov for formidling af, hvad det er for en opgave en almenmedicinsk speciallæge løser i almen praksis. En stor del af den almenmedicinske faglighed handler om relation og kontinuitet.

Selvfølgelig er den medicinske generalist, som den almenmedicinske speciallæge rummer, efterspurgt mange andre steder i det hyper specialiserede sundhedsvæsen, hvor de fleste andre speciallæger ved mere end nogensinde om lige deres eget område. Man kan blive ansat mange steder, hvor vores brede medicinske uddannelse værdsættes – psykiatrien, regionsklinikker, medicinsk akutmodtagelse, ambulatorier… listen er lang.

Men det er i almen praksis, at den almenmedicinske specialist kommer til sin ret.
Jeg har set forslag om, at vi dropper begrebet almen medicin og kalder os specialister i primærsektor medicin. Det er for mig at amputere et friskt ben af en rask krop.

Almen praksis er den setting, som vores uddannelse og faglighed er skræddersyet til, og det er her vores faglighed gør en kæmpe forskel. Relationsbåret, personcentreret faglighed med kontinuitet som grundstof, det giver grobund for solid evidensbaseret almen praksis, som forebygger sygdom og indlæggelse og giver ekstra leveår til patienterne. Når man har været praktiserende læge nogle få år, har lært en god del af sine patienter at kende, kan udøve faglig dømmekraft i forhold til den enkelte patient, og kan inddrage patienten efter dennes formåen, så er man et kæmpe aktiv for hele sundhedsvæsenet og for patienterne på listen. Og praktiserende læger er så noget man er, ikke bare noget man arbejder som. Og det er nok det mest spændende, man kan være.

Jeg stritter imod, når man reducerer den almenmedicinske speciallæge til alene at være medicinsk generalist eller bredt uddannet primærsektorlæge. Vi er specialister i almen medicin og en forudsætning herfor er, at vi har solide medicinske generalistkompetencer, deri er jeg enig.

Uden sammenligning i øvrigt kan skuespillere jo også performe og tjene gode penge på at lave reklamefilm eller deltage i tv-quiz og underholdningsprogrammer – fordi de kan spille skuespil. Men det er nu engang i teater og film, at deres faglighed kan udfoldes.

Det er en realitet, at for mange unge almenmedicinere tøver med at nedsætte sig i almen praksis, efter de har fået den nok mest grundige almenmedicinske uddannelse i hele verden. Der er så mange andre muligheder, og ansættelse i en almen praksis er sjældent så attraktivt økonomisk, som det man kan tjene som vikar eller episodelæge i regions- eller udbudsklinikker. Jo længere tid, der går før man får færten af at være ”egen læge” for nogen, jo større er risikoen formentlig for, at man havner udenfor almen praksis. Man bliver det, man gør. Og hvis for mange venter for længe med at blive praktiserende læger, så risikerer vi, at flere og flere patienter aldrig får deres ”egen læge” igen.

Summa summarum: Almen medicin hører hjemme i almen praksis, og almenmedicinske speciallæger er skræddersyet til at være nogens læge i en almen praksis.

Der er flere vigtige udfordringer for vores fags udøvelse i almen praksis.

Flere og flere opgaver med opfølgning på medicinske lidelser af kronisk karakter foregår i almen praksis. Vi bliver nødt til at organisere os på nye måder og hyre mere hjælpepersonale. Hvis vi skal bevare kontinuitet under nye betingelser, så må vi dele gode erfaringer, og forskning må fokusere på, hvordan vi kan organisere os ift. fremtidens opgaver, uden at den tillidsfulde, relationsbårne kontinuitet går tabt.

Vi bombarderes med anbefalinger og guidelines, som indeholder anbefalinger, som i for mange tilfælde baseres på sparsom evidens af ringe kvalitet. Man tør tilsyneladende ikke lade være med at give generelle anbefalinger, selv om man ikke har god evidens for dem. Det bidrager sammen med stigende specialisering og defensiv medicin i sundhedsvæsnet til at mange, især ældre, ender op med at blive udsat for polyfarmaci, som i værste fald er farlig. Vi bliver filteret, der skal forebygge overmedicinering og seponere medicin.

En tiltagende kontrol- og dokumentationskultur har også ramt almen praksis. Selvom vi kæmper hårdt for at bevare fokus på kerneydelsen, så har de mange vilkårlige kontrolbesøg fra STPS og akkrediteringen givetvis ført til en del defensiv medicin, også i almen praksis. Vi bruger vores tid på flere og flere ting, som ikke gavner patienten. Vi risikerer, ligesom andre læger, at blive drevet mod hellere at behandle end turde lade være.

De ovenstående udfordringer kan føre til, at evidensbaseret medicin degenererer til guidelinebaseret medicin, så fokus på lægefagligt skøn og vurdering af det enkelte tilfælde, og på fremkaldelse af patientens værdier og ønsker kommer til at henstå i skyggen af efterlevelse af de mange anbefalinger. Der skal mod og meget mere dokumentation til i journalen, hvis man sammen med patienten skal vælge noget andet end der står i en rekommandation fra en styrelse.

Der er et højt aktivitetsniveau i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), og langt det største arbejde foregår uden større opmærksomhed. Vi har mange forskelligartede aktiviteter i gang, alle aktiviteter skal kunne rummes indenfor fagets udvikling, netværk, repræsentation og formidling, jf. formålet med DSAM - fagets selskab.

Der er både reaktive og mere opsøgende aktiviteter og deres indbyrdes vægtning skal selvfølgelig afvejes løbende. Under begge typer aktiviteter kan man tale om planlagte og mere spontane aktiviteter.

De planlagt reaktive består typisk af forespørgsler om deltagelse i aktiviteter i styrelser, råd, udvalg og arbejdsgrupper af alle slags, og høringer, hvor vi får mulighed for at kommentere på lovforslag, bekendtgørelser, vejledninger til love, retningslinjer, kliniske vejledninger, guidelines, anbefalinger, inden de skrives helt færdige. De spontant reaktive handler ofte om at kommentere i pressesager, hvor journalister eller forskere er ude med spørgsmål til almen praksis i forbindelse med en enkeltsag, registerudtræk eller egentlig forskning.

I det efterfølgende vil jeg prøve kort at gennemgå nogle af de vigtigste aktiviteter. Og det er ikke kun, fordi jeg ikke kan huske alt – men også fordi det vil blive for omfattende. Det har igen været et spændende år på mange måder.

Practicus i nyt design og nu med podcast

Practicus været igennem en omfattende makeover, både når det gælder indhold og design. Det er et blad, som vi godt kan være stolte af, og det er imponerende, at redaktionen lykkes med at få travle kolleger i både klinik, uddannelse, kvalitetsudvikling og forskning til at levere de mange gode indlæg. Ligesom alle andre organisationer, må DSAM følge med tiden. Bestyrelsen besluttede derfor at takke ja til, at DSAM skal forsøge sig med et nyt medie som tillæg til Practicus, nemlig podcast, så vi kan lytte til spændende temaer fra de praktiserende lægers verden på mobil, iPad eller computer. Det er Practicus-redaktionen, der står for den praktiske, og du kan følge med her.
 

Bud efter os med høringer og udpegninger

Der er fortsat bud efter DSAM, når det gælder udpegninger og høringer.
Selve ordet ”høringer” har for mange en klang af noget kedeligt og støvet, og ikke mange ved, hvor vigtigt det kan være, at vi bruger kræfter på at markere vores faglige holdninger ved at skrive relevante og gennemarbejdede høringssvar. Mange af presseomtalerne af vores fags indhold og kvaliteter starter faktisk i forbindelse med et gennemarbejdet høringssvar, som en journalist ”bider på” og bringer det videre til redaktionsbordet for i sidste ende at lande som nyhed i avisen.

Det er typisk SST, Sundheds- og Ældreministeriet (SUM) og STPS, der efterspørger DSAM's holdninger. Her finder du alle DSAM's høringssvar og presseomtale

Mængden af høringer stiger støt år for år. Vi svarer selvfølgelig ikke på alt, der kommer, og nogle besvares meget kortfattet. Til gengæld er en hel del svar meget grundige og ofte med klar markering af almenmedicinske kerneværdier og -principper.

Det har for eksempel handlet om ”Bekendtgørelse om behandlingstestamenter” (STPS), ”Holdningspapir om familiær hyperkolesterolæmi” (DCS), ”Udkast til bekendtgørelse over behandlerfarmaceuters virksomhedsområde og uddannelse” (STPS), ”Smerteguide – Behandling af smerter i almen praksis og på hospital” (SST), ”Kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - ændring af bekendtgørelse om hjemmesygepleje og vejledning om kommunale akutfunktioner” (SUM).

Datadeling og -anvendelse uden patienternes samtykke har også fyldt meget. Nationale Genom Center har været et projekt, som udstiller de mange problemer der er ved at etablere registre på basis af personidentificerbare data, hvor formålene er utallige, uden at borgeren er sikret indflydelse. Vi ved fra surveys, at langt de fleste gerne vil deltage med deres data i forskning, og at de gerne vil spørges. Det kontroversielle er, at lovgivningen ikke indhegner registrets formål og datas anvendelse, og at borgerne er uden for indflydelse på alle de formål, som intet har at gøre med forskning.

Vi bruger en del tid på at afgive både kritiske og konstruktive svar omkring de mange nationale kliniske retningslinjer, som kommer løbende og som ofte indeholder svage anbefalinger (bygget på sparsom evidens af suboptimal kvalitet) eller GCP-anbefalinger (ingen evidens). Vi har en løbende dialog med SST om det hensigtsmæssige i at udmønte NKR-konceptet på denne måde og har holdt bilaterale møder med dem i flere omgange.
 

Udpegninger

Det er ikke altid let at være udpeget til at repræsentere DSAM og dermed faget i arbejdsgrupper, styregrupper og følgegrupper. Man skal ofte have en del stamina for at holde fast på det almenmedicinske perspektiv, når emnet er smalt, men vi får heldigvis ofte tilbagemeldinger om, at det er meningsfuldt og berigende at være med til at skabe fremtidens sundhedsvæsen i samarbejde med andre faggrupper og myndigheder. Vi får også tit at høre, hvor stor lydhørhed der er fra de andre aktører, når praktiserende læger fortæller om dagligdagen og fagligheden i almen praksis. På den måde laver alle jer, der siger ja til at være udpegede, et stort og ofte usynligt image-arbejde på vegne af hele standen. Tak til alle der på den måde gør og har gjort en indsats for faget.

Multimorbiditet og polyfarmaci har været et emne, der har fyldt i det år, der er gået. Vi har i flere sammenhænge deltaget i arbejde, der har fokus på, hvad der skaber polyfarmaci og hvordan det kan forebygges og tackles, når det finder sted. Medication without harm (Dansk Selskab for Patientsikkerhed) og Multimorbiditet og polyfarmaci (SST). Ofte ender aben i almen praksis, og en af vores gennemgående pointer har derfor været, at læger i hele sundhedsvæsenet er nødt til at arbejde forebyggende ift. polyfarmaci. Almen praksis kan ikke overkomme med alt for korte intervaller at lave medicingennemgange på et stigende antal ældre borgere med polyfarmaci som problem. Andre aktører melder sig, men hvis man ikke kender patienten eller sygehistorien, kan man kun gennemgå medicinkortet, hvorefter arbejdet falder tilbage på egen læge alligevel. Vi ved dog, at grundig medicingennemgang af farmaceut ved udskrivelse af ældre med polyfarmaci, hvor patienten inddrages, og der sker en god overlevering til egen læge, faktisk kan være til hjælp for alle.
 

Vigtige samarbejder

Vi har samarbejdet tæt med Dansk Psykologforening om et afbalanceret respons på NKR-arbejde i Det Nationale Sorgcenters regi om sorg som diagnose. Begge organisationers repræsentanter i en arbejdsgruppe havde problemer med at stå inde for arbejdet, som det skred frem, og vi valgte at komme med et fælles svar, som fik den konsekvens, at NKR-arbejdet er på pause.

Vi har holdt flere møder med Rigsrevisionen, som undersøger implementering af lægemiddelanbefalinger i sundhedsvæsenet.

Vi har holdt flere møder med Kræftens Bekæmpelse – både i forhold til senfølger og opfølgning af kræftsyge, men også i relation til forebyggelse og kampagner, hvor manglende præcision vil kunne drukne almen praksis i bekymrede borgere. Vi oplever lydhørhed.
 

Vejledningsområdet

Den opdaterede diabetesvejledning kommer i trykken om lidt, helt bogstaveligt. Den kommer nemlig ikke bare elektronisk. De seneste år har vi fået mange henvendelser fra medlemmer, der ønsker, at DSAM’s kliniske vejledninger igen bliver udgivet på print. Nogle har ringet, nogle har skrevet, andre har taget fat i bestyrelsesmedlemmer osv. Og på trods af beslutningen om at digitalisere vejledningerne (som primært bundede i, at det ville blive nemmere at opdatere dem og korrigere fejl) har bestyrelsen - på baggrund af medlemmernes respons - for nylig besluttet, at de skal udkomme på print igen. Udover diabetesvejledningen lander også vejledningen Kræftopfølgning i almen praksis i papirform i postkasserne om kort tid.

På vejledningsområdet har bestyrelsen desuden besluttet en række andre emner vejledninger og FAQtaark foruden dem, der har været i gang et stykke tid. Her nævnt i vilkårlig rækkefølge: FAQtaark om; UVI, PTSD, Hjemmefødsler, Demens, Årsstatus for kronisk lidelse. Samt vejledninger om Stress-angst-depression, Osteoporose, Ældre patienter og Dyspepsi.

Vi har et politikpapir for kommende vejledninger i proces i selskabet. DSAM har i 2018 besluttet, at principper for ”Realistic Medicine” skal tilgodeses i kommende vejledninger fra DSAM. Et stadigt stigende antal personer lever med multiple, komplekse og hyppigt fluktuerende helbredsproblemer, som kræver en anden tilgang end den, der fokuserer på optimering af behandling af en enkelt sygdom ad gangen. Dertil er der forventning i samfundet til mere inddragelse af den enkelte patient og fælles beslutningstagning.

Konsultationsprocessen kræver generiske kompetencer, som lægen må forventes at have og vedligeholde, men også værktøjer til fælles beslutningstagning og personcentrering i forhold til specifikke sygdomme/problemstillinger kan være relevante. Det bør afspejles i vejledningerne, at der er en stigende produktion af videnskab om patientperspektiver, værdien af personcentrerede tilgange og fælles beslutningstagning, og principperne for realistisk medicin kan være til hjælp for at få besvaret de rigtige spørgsmål i en vejledning.
 

Pressesagerne

De lægefaglige og forskningsmæssige pressesager fylder hvert år i DSAM, fx hvor medierne ringer for at få svar eller kommentarer på en medicinsk problemstillinger og nyheder, som f.eks. historierne om udbrud af mæslinger, Kræftens Bekæmpelses kampagne ”Red din far”, eller den stigende brug af hjemmetests, medicin i restordre, googlemedicin, rehabilitering og medicinering af ældre. Derudover har sager som Nationalt Genom Center, medicinsk cannabis, tolkegebyret og syge i jobcentrene også fortsat fyldt i pressen. Det er blevet til flere læserbreve, debatindlæg og kronikker i store morgenaviser såvel som fagmedier, hvor et af de gennemgående budskaber har været, at vedligeholdelse af tillid og en læge/patient relation, der vedligeholdes over tid, er forudsætningen for alt godt almen medicinsk lægearbejde.
 

Kvalitet i Klynger

Der er mange forskellige organisationer, programmer og mennesker involveret i kvalitets- og klyngearbejdet. Faktisk fylder arbejdet så meget, at det bliver stadigt vanskeligere at rekruttere til DSAM, både til repræsentantskabet og vigtige udpegninger.

DSAM’s kvalitetsudvalg aflægger selvstændig årsrapport.

Kort kan siges, at ambitionen om et dynamisk indikatorkatalog i DSAM-regi er opgivet. DSAM’s deltagelse i arbejdsgrupper om målepunkter og indikatorer i både KIAP og PLO-regi har affødt en nødvendig prioritering i DSAM’s arbejde. Målet er nu, at DSAM laver en slags pixivejledning for arbejdet med kvalitet, kvalitetsmål og indikatorer til brug for klyngernes arbejde. Derudover arbejder græsrodssporet videre med etablering af en database over det hidtidige kvalitetsarbejde i almen praksis, til inspiration for fremtidens arbejde. Patientsikkerhedssporet arbejder på sammen med PLO at få det fælles udvalg op i omdrejninger igen, og med ved møder med dem at sikre, at STPS måler på områder, som kan være relevante at måle på ift. kvalitet i almen praksis. På dataområdet er vi repræsenteret i PLO’s it og data-udvalg og i RKKP-arbejdet med databaser.
 

Synlighedskampagne for faget

En kampagnegruppe i DSAM har det seneste års tid arbejdet på en befolkningsrettet kampagne for vores fag og speciale. Efter udviklingen af en testfilm og mange drøftelser blev det besluttet, at fokus skulle være på betydningen af kontinuitet i almen praksis. Forskning viser, at det reducerer dødeligheden, når patienter møder den samme læge over længere tid. Der er udarbejdet en kampagnefilm, som vil blive lanceret i det nye og år og I vil komme til at høre meget mere til kampagnen i den kommende tid. Budskabet er: ”Det gør en forskel, at vi kender hinanden”, og filmen bliver fulgt op af kampagnesiden www.vikenderhinanden.dk (denne er ikke aktiv endnu).
 

Det regionale arbejde

DSAM er organiseret med fem regionsbestyrelser, der på hver deres måde arbejder for medlemmerne regionalt. I nogle regioner har man taget initiativ til at fejre de nye speciallæger i almen medicin, og i andre har man holdt spændende medlemsmøder. Vi har også netop holdt valg i to ud af fem regioner, og det glæder mig, at vi nu har et fuldtalligt repræsentantskab, der tegner selskabet de kommende år.
 

Nordisk Kongres

Hvert 10. år er Danmark vært for Nordisk Kongres, og det var netop i år, hvor omkring 1.000 kolleger mødtes i Aalborg til 4 festlige og indholdsrige dage. Der var deltagere fra 20 lande og et spændende program. Evalueringerne viser generelt tilfredshed med kongressen.
 

Det nordiske fællesskab

Vi har et tæt samarbejde med vores nordiske kolleger og mødes jævnligt i regi af Nordic Federation of General Practice. Der blev holdt årsmøde i København i april, hvor især uddannelse og kerneværdier og -principper for faget blev drøftet. 

Nu hvor DSAM har overstået ”sin pligt” (sagt med et glimt i øjet, da det har været sjovt og lærerigt at være værter) med kongressen for de næste 10 år, ser vi frem til bare at deltage i næste nordiske kongres i Stavanger i 2021.
 

Overskud på budgettet

Vi kom i 2018 ud med et overskud på 1,8 million kr. Det betyder, at vi har en pæn opsparing til fremtidige projekter. Overskuddet skyldes blandt andet, at DSAM i 2018 fik medhold i en sag om fritagelse for lønsumsafgift.
  

Realistisk medicin

DSAM har siden årsmødet 2018, hvor vores kollega Gregor Smith fortalte om Realistic Medicine (RM) i Skotland, undersøgt konceptet og ved to møder diskuteret berettigelsen af Realistisk Medicin i det danske sundhedsvæsen. RM omfatter i stort omfang DSAM’s pejlemærker. De problemer, der søges løst, er parallelle til dem, vi har i Danmark: Defensiv medicin og journalføring, som svar på målepunktskontrol og klager, fører til spild af sundhedsprofessionelles tid og fremmer silotænkning i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for prioritering og samarbejde. Både lægernes arbejdsmiljø og patienternes sikkerhed presses.

Principperne i RM er i overskrifter

  • Fælles beslutningstagning
  • Personcentreret omsorg og behandling
  • Reduktion af skade og spild i sundhedsvæsenet
  • Variation i sundhedsydelser som en kilde til læring
  • Forståelse og styring af medicinsk-juridisk risiko
  • Værdsættelse af arbejdsstyrken som det vigtigste aktiv i sundhedsvæsenet.

Vi ved godt, at almen medicin ikke kan gøres mere ”realistisk” uden det sker i et samarbejde med det samlede sundhedsvæsen og politikerne. I regi af LVS (Lægevidenskabelige Selskaber) arbejdes med ”Choosing Wisely”, som på sin vis er en delmængde af RM, og i en arbejdsgruppe på Københavns Universitet deltager DSAM’s formandskab sammen med en række andre vigtige aktører fra styrelser, selskaber og patientrepræsentanter i et arbejde med at undersøge Realistisk Medicins muligheder i Danmark. Derudover har vi besluttet, at principperne for RM skal forsøges implementeret i DSAM’s vejledningsarbejde og har som tidligere skrevet affødt beslutning om et politikpapir fra DSAM, der tilgodeser principperne.
 

Medlemstilgang

Der kommer fortsat flere medlemmer til selskabet. For øjeblikket er vi ca. 5.000, og det glæder mig meget, at flere og flere bakker op om selskabet.

FYAM og SAMS er i den forbindelse engagerede drivkræfter, da mange af vores nye medlemmer er yngre læger.
 

Nyt koncept for DSAM på Lægedage

I år afprøver vi efter ønske fra bestyrelsen et nyt og mere stilrent koncept for DSAM’s stand på Lægedage. Vi har fået en indretningsarkitet til at designe standen, hvor man kan møde repræsentanter fra DSAM's bestyrelse, udvalg samt medarbejdere. Lige bagved standen har vi planlagt et fælles loungeområde med PLO, som indbyder til kollegial hygge og snak. 
 

Politikpapirer

Som en del af den professionalisering, vi har arbejdet på i DSAM, har vi i bestyrelsen taget initiativ til en række politikpapirer, der sætter retning for et område. Det betyder også, at dem der gerne vil involvere os eller trække på os på området, kender DSAM’s politik.

Senest har vi taget initiativ til og vedtaget politikpapirer for følgende områder:

Overblik over uddannelseslandskabet - fra novice til ekspert

Almen medicin starter på medicinstudiet, og i en spiral kommer vi hele faget igennem på seks niveauer i løbet af vores lægeliv. Udgangspunktet er målbeskrivelsen, men curriculum og det konkrete indhold bestemmes af mange forskellige interessenter. Der er ret store geografiske forskelle på uddannelsen, som – afhængigt af niveau – defineres af de fire universiteter, de fem regioner, de tre videreuddannelses-regioner samt PLO-E og Fonden for Almen Praksis.

Kasketfolket undervejs hedder også noget forskelligt: PKL, PUK, PUF, AMU og DYNAMU er kolleger, man kan møde undervejs. Bolette Friderichsen, næstformand for DSAM's bestyrelse og ordfører for uddannelse, har forsøgt at kortlægge det almenmedicinske uddannelseslandskab. Det kan du se her.

Et stort og flot arbejde.
 

Vi ser frem til jubilæumsåret

50 år. Det er midtvejs i livet cirka (i hvert fald for den yngre generation). Det er også her, midtvejskrisen sætter ind. For nogle giver det anledning til at være lidt rebelske…

Det ved jeg ikke, om man kan sige gælder for DSAM, som jo næste år fylder 50 år. Men man kan i hvert fald sige, at vi de senere år nok har haft en mere offensiv stil end tidligere. Vi siger fra, når det er nødvendigt, og korrigerer og justerer, når der er behov for det. Det gælder både udtalelser i pressen, kampagner fra patientforeninger, når vi er repræsenteret i arbejdsgrupper mm. Vi kan nok ikke betragtes som den stille pige i klassen, men vi er heller ikke blevet sat uden for døren. Tværtimod oplever vi i stigende grad at blive inviteret med i arbejdsgrupper for at give relevant lægefagligt input, og flere vil gerne lave alliancer med os. Vi oplever også et stigende antal medlemmer, hvor flere og flere medlemmer engagerer sig aktivt i selskabet ved at melde sig til f.eks. arbejdsgrupper, hvor de repræsenterer faget. Stor tak til alle jer.

Men først et årsmøde…

Hvad skal du den 4. oktober? Hvis ikke du allerede har sat i kryds i kalenderen til DSAM’s Årsmøde, så håber jeg, at du vil gøre det. Temaet er ”Faglighed og forandring - fra udfordring til mulighed”. Professor Martin Marshall kommer fra England og fortæller om en engelsk model for ”upscaling general practice” og ”rethinking medicine”. Temaet for årsmødet er som altid præget af den aktuelle hverdag i almen praksis. Og hverdagen lige nu sætter fagligheden på spidsen. Der er brug for forandring, hvis vi skal nå det hele. Der skal tages kloge beslutninger, og vi må være kreative, hvis vi skal tage os godt af patienterne og bevare arbejdsglæden. Læs mere her, hvor du også kan se, hvad parallelsessionerne byder på. 
 

OUTRO

Tak for godt samarbejde i det forgangne år til PLO. Jeg synes, at vi supplerer hinanden godt, når det gælder om at fremme fagets interesser. Tak til alle DSAM’ere, der har ydet og knoklet for selskabet i det år, der er gået. Det gælder både ansatte, udpegede, repræsentanter og bestyrelse, som hver dag bidrager til at holde selskabet i drift og skabe respekt om DSAM og vores fag. Jeg oplever en meget positiv ånd på tværs af titler, organisationer og embeder. Også her gør det en forskel, at vi kender hinanden.

 

Mvh.

Anders Beich, formand