1. En DSAM-interessegruppe er en gruppedannelse under DSAM bestående af interesserede læger, der beskæftiger sig med et almenmedicinsk fagligt emne, som udgør et væsentligt sunhedsproblem og/eller er væsentligt for fagets udvikling.
     
  2. Interessegruppens aktiviteter støttes økonomisk af DSAM med et årligt rammebeløb, der fastlægges af bestyrelsen. DSAM's bestyrelse kan udover rammebeløbet bevilge støtte til kurser/seminarer/workshop efter ansøgning.
     
  3. Interessegruppen er godkendt af DSAM's bestyrelse. Godkendelsen af nye interessegrupper sker årligt i slutningen af hvert kalenderår, således at bestyrelsen har mulighed for at fastsætte et rammebeløb. Interessegruppen vælger en ansvarlig "tovholder", som står for kommunikationen med DSAM's bestyrelse.
     
  4. Interessegrupper forpligter sig til ved årets udgang at rapportere om årets aktiviteter, aflægge regnskab og udfærdige en plan for det kommende år med budget.
     
  5. DSAM yder sædvanligvis ikke sekretariatsmæssigt bistand i form af udsendelse af mødeindkaldelser, referater og tilmeldninger, praktiske forhold omkring møder etc. Dette arbejde påhviler således gruppen. Finansiering af møder, fortæring, rejser etc. aftales indbyrdes i gruppen. Undtaget herfra er dog særbevillinger fra DSAM's bestyrelse. Tabt arbejdsfortjeneste og deltagelse i videnskabelige konferencer for gruppemedlemmer dækkes ikke. Såfremt der ønskes sponsorering fra tredjepart, skal dette forelægges og godkendes i DSAM's bestyrelse.
     
  6. Interessegruppen er åben for alle medlemmer af DSAM. Andre læger og fagpersoner kan tilknyttes efter gruppens beslutning i gruppen.
     
  7. Referater fra gruppens arbejde skal ikke offentliggøres, men bestyrelsen skal orienteres, jf. punkt 4. Den erfaring/viden som gruppen erhverver, skal skal gøres tilgængelig for alle medlemmer på DSAM's hjemmeside og evt. gennem møder, seminarer, workshops eller lignende.
     
  8. Interessegruppen eller medlemmer af denne kan udtale sig i og til offentlige medier med reference til gruppen, men kan ikke udtale sig på vegne af DSAM, hvilket skal pointeres i disse situationer.
    Det kan fx gøres ved at afslutte brev/artikel med "Ovenstående er ikke nødvendigvis udtryk for DSAM's holdning".
    Hvis budskabet er godkendt i bestyrelsen, kan man udtale sig på selskabets vegne.
     
  9. Udpegning af DSAM-repræsentanter til arbejdsgrupper i andre fora foretages fortsat af bestyrelsen. Bestyrelsen har ingen forpligtigelse til at lade udpegningen ske gennem interessegruppen. Bestyrelsen bør dog i sit arbejde tage hensyn til den viden, der findes i interessegruppen.
     
  10. DSAM's bestyrelse kan anmode gruppen om responsa.



DSAM's bestyrelse april 2004