I maj-nummeret af Practicus slår Pia Müller et velbegrundet slag for at bremse udvanding af almen praksis. Pas
på praksis' patienter, minder hun os om. Jeg er helt enig og vil udbygge påmindelsen. I 10 år har jeg undervist på hoveduddannelsen i almen medicin, og det har vist sig, at vores kommende kolleger ikke nødvendigvis er ordentligt introduceret til, hvordan man passer på praksis' patienter. Så også fra den vej er der risiko for en udvanding eller afsporing af almen praksis. Derfor understreger jeg over for vores kommende kolleger tre grunderfaringer, som efter min mening er brugbare, hvis man vil lave et godt lægearbejde.

  1. Patienter henvender sig velbegrundet.
  2. Når du sidder overfor en patient, skal du kun tænke på den pågældende patients behov.
  3. Afslut gerne med at sige til patienterne: Det var godt, du kom. 

Vi tager emnerne fra en ende:

  1. Patienterne henvender sig velbegrundet. Men i medierne er der udbredt snak om misbrug af almen praksis, og mange efterspørger endda et patientgebyr for at standse dette uvæsen. Der er imidlertid ikke noget misbrug af almen praksis af den enkelte grund, at vi ikke vil lade os misbruge. Jovist, der er smuttere, småting, og enkelte solide skæverter ser man da i ugens løb. Men det er ikke misbrug, for disse "kiksede" henvendelser er en del af den kæde af kontakter, der på lang sigt sikrer et godt forløb i almen praksis. Knasterne får man så høvlet af undervejs. I og med patienterne kommer velbegrundet, kan man i øvrigt med sindsro benytte sig af at "se an", for patienterne er som hovedregel udmærket klar over, hvornår de skal henvende sig igen.

  2. Vores kommende kolleger døjer med en uhensigtsmæssig stor omsorg for ambulatorieplaner, operationslister og sågar regionernes driftsøkonomi. Hvorfor de har udviklet denne omsorg, kan man kun gisne om, men det kan forstyrre den mere nødvendige omsorg for patienten, de sidder overfor. For sygehusets lister og økonomien i sundhedssektoren har vi folk til at håndtere, det skal en nybagt almen praktiker ikke bruge meget opmærksomhed på. Han eller hun sidder jo overfor en patient, der har henvendt sig velbegrundet.

  3. I og med patienterne henvender sig velbegrundet, er det god støtte og oplæring af dem at runde af med at anerkende deres kontakt med et "det var godt, du kom/ ringede/ kontaktede mig''. Så ved de, at de er blevet hørt og respekteret, og det styrker deres egenomsorg, når de får anerkendt deres egen vurdering: at søge læge. Navnlig overfor mændene er dette vigtigt at understrege, for de udmærker sig uheldigt. Mænd er alt for gode til at fatte sig i korthed, og de bruger for ofte udtrykket at "ulejlige lægen" om en velbegrundet kontakt. Alene det at være mand er en af de tre vigtigste risikofaktorer for tidlig død. De andre to risikofaktorer er rygning og type 2-sukkersyge. Tankevækkende, at kvinder har 45 % flere kontakter til almen praksis end mændene.

I almen praksis skal vi minde både samarbejdspartnere og kommende kolleger om, hvad det indebærer at passe på praksis' patienter. Ellers bliver patienterne ladt i stikken, især mændene.