Den skæve skolioseryg (sidekrumning) giver ifølge Patienthåndbogen sjældent symptomer, og det er ikke bevist, at fysioterapi hjælper mod skævheden, men korset og operation kan hjælpe. Den idiopatiske form starter tidligt, oftest i 10-12-års alderen, og progredierer til afslutningen af voksealderen. Sekundær skoliose optræder ved hemivertebra, polio og neurofibromatose. Skævhed kan også fremkaldes af smerter, som ved ischias, eller anisomelli med skævt bækken. Skævheder med knæk ses i ulandene hyppigt som følge af tuberkuløs knoglebetændelse og herhjemme som ”enke-pukkel” ved senil osteoporose eller vertebral kompressionsfraktur, sjældnere som resultat af metastaser. Hyppigt fremkommer ”husmandsryg” ved Morbus Scheurmann og skævhed ved ankylose spondylit. Tidligere kunne rachit også være årsagen.

En del af skoliosepatienterne har ret til vederlagsfri fysioterapi, disse diagnoser er oplistet af Sundhedsstyrelsen. Det drejer sig primært om patienter med svært fysisk handicap. Hvis man kan klare sig selv uden hjælp eller hjælpemidler i dagligdagen, er man ikke omfattet; og hjælp defineres som fx til påklædning, personlig hygiejne eller madlavning. Personer, der har funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, kan dog også uden svært handicap tilbydes vederlagsfri terapi, oftest som holdtræning, men efter undtagelsesredegørelse som individuel behandling. Sundhedsstyrelsen har ligeledes gjort en liste over, hvilke lidelser der anses for progressive. Her kommer neurofibromatose, muskeldystrofi, dystonier, Bechterew, polyarthritter og flere gigtsygdomme med.

Idiopatisk skoliose med en betydende skævhed (Coop-vinkel større end 20 grader) er medtaget både ved svært fysisk handicap, og som progredierende sygdom, dog anfører styrelsen, at den kun er progressiv i teenageårene, og at der her tillige skal foreligge speciallægeerklæring. I Hovedstadsregionen får 3.252 borgere vederlagsfri fysioterapi for medfødte eller arvelige sygdomme, heraf 543 for idiopatisk skoliose; 103 før 20-års alderen, 160 var 20-40-årige, 280 jævnt fordelt i de ældre grupper.

En 92-årig rask kvinde havde moderate rygsmerter, klarede ellers dagligdagen og kørte stadig bil. Efter nogle behandlinger ønskede fysioterapeuten billeddiagnostik, der viste slidgigt og skoliose. Til min overraskelse kom der ugen efter brev fra en anden røntgenlæge, der nu havde beregnet Coop-vinklen til 35 grader. Jeg spurgte, hvorfor hun havde revurderet kollegaens beskrivelse, og svaret var, at det var af venlighed, og at fysioterapiklinikken i byen ofte bad hende derom. Hun sendte derfor svaret både til mig som henvisende læge og til fysioterapeuten, hvorefter familien mødte op med krav om vederlagsfri behandling. Og fysioterapiklinikken skrev, at det nu var en rettighed. Da hun var selvhjulpen, måtte det være som progressiv skoliosepatient, dette skulle gives. Jeg synes nu, hun var en lidt for gammel teenager, og det har medført et dårligt forhold patient og læge imellem.

En 75-årig kvinde med to nye knæ og spinalstenose-operation havde også hyppige rygsmerter, og en skoliose over 20 grader. Hun passede børnebørn hyppigt, var selvhjulpen og havde fået fornyet kørekort uden anmærkninger. Speciallægen kunne ikke bedømme, om hun var berettiget til vederlagsfri behandling, men patient og fysioterapeut pressede på og fik beregnet Coop-vinklen. Så hun blev henvist af praktiserende læge for idiopatisk skoliose uden svært fysisk handicap men med progressiv sygdom, og dette er nu i flere år accepteret og betalt af regionen.

Efter dette tænker jeg: Hvor mange af de 440 voksne skoliosepatienter får behandling som progressive, altså efter Sundhedsstyrelsens vejledning som livsvarige teenagere? Fysioterapiklinikken havde flere – og et fast samarbejde med overlægen om udmåling af skævheden. Regionen synes ikke at studse. Skulle vi stramme op, eller skulle styrelsen åbne op for vederlagsfri behandling af alle eller acceptere, at selvom skoliosen ikke progredierer, så kan smerter af og til gøre det? Det er i al fald altid ubehageligt at komme i klemme.