- 4 MBDSAM har ganske stor indflydelse på vores fags udvikling og de områder, der understøtter udviklingen.

Der er meget brug for os allevegne, hvor der udvikles faglige indspark, værktøjer, guidelines, anbefalinger, vejledninger, retningslinjer. DSAM prøver at prioritere indsatsen og rekruttere kolleger og kommende kolleger, der vil repræsentere selskabet i de mange sammenhænge.

Jeg genopstiller til repræsentantskabet med den åbenlyse hensigt at genopstille til posten som formand for selskabet de næste to år.

Jeg mener vores fag har nogle iboende værdier og principper, som det er værd at kæmpe for ikke at skylle ud med teknologisk badevand i tider, hvor mange er optaget af at udvikle løsninger, programmer og planer, som kan spare os for menneskelig kontakt.

Jeg mener bestemt, vi skal udvikle os i forhold til de opgaver, vi skal løse flere af i fremtiden. Vi bliver nødt til at omgive os med mere personale.

Vi skal bevare fagligheden
Det er klart, at når vi skal påtage os meget af det arbejde, som før blev varetaget af sygehusambulatorier (patienter med kroniske lidelser), så bliver vi nødt til at omorganisere, men med fokus på at kunne bevare den del af vores faglighed, som gør den største forskel: kontinuiteten baseret på en tillidsfuld og professionel relation. Det er bl.a. her, dokumentationen for vores værdi findes.

Der er nogle, der ser denne del af vores faglighed som en modsætning til biomedicinsk, klinisk faglighed. Det gør jeg på ingen måde. Jeg ser den biomedicinske faglighed som en forudsætning for at kunne være almenmedicinsk speciallæge. Enhver speciallæge har pligt til at holde sig opdateret ift. de sygdomme, man skal kunne diagnosticere og tage mennesker i behandling for. Enhver almenmediciner skal kunne sin medicinske generalistrolle og være ajourført til et vist niveau, når det gælder medicin bredt (inkl. geriatri og psykiatri i stigende omfang).

Det er op til hver enkelt at erhverve og holde vidensniveauet og færdighederne intakte, både de biomedicinske og de relationelle færdigheder i vores fag. Det er det, der gør os i stand til at udøve evidensbaseret praksis- Vi kan ikke erstatte vores fag med algoritmer, forløbsplaner, programmer og uddelegering. Vi har brug for forskning i, hvordan vi kan organisere os i små patientnære teams – især i de større enheder med mere personale, så vi ikke ender i en hälsovårdscentral-model.

Mere samarbejde på tværs af faggrænserne
Jeg vil også arbejde for, at vores fag går forrest i forhold til løsninger, der sikrer, at alle fagligheder og sektorer gives redskaber og incitamenter og mere uddannelse i samarbejde hen over grænserne. Fælles diagnose-/stamkort for hele sundhedsvæsenet arbejder vi videre på, ligesom vi arbejder på forslag til rammer for udfoldelse af individcentreret opfølgning på kronisk sygdom. Samarbejde fremmes af gode afleveringer imellem sektorerne, så det skal der mere af i uddannelsen. Vores yngre almenmedicinere i selskabet (FYAM) er flot gået foran med deres kampagne ”Er patientens problem løst?”

Repræsentantskabet er DSAM’s højeste myndighed og vælger også formanden. 25 repræsentanter vælges regionalt, og hver region sender en repræsentant til bestyrelsen for DSAM. Men der er ingen krav om regionale aktiviteter i DSAM-regi.

Stem mig ind i repræsentantskabet for Region Hovedstaden, så lover jeg at stille op til at tage de sidste to år af min mulige funktionstid som formand for DSAM med.

Anders Beich