- 204,6 KBJeg hedder Lise Dyhr, er 64 år, praktiserende læge i delepraksis på Vestegnen i København siden 1998 og formand for DSAM i Hovedstaden og med i DSAM's bestyrelse. Jeg genopstiller til bestyrelsen i DSAM-H, da jeg fortsat gerne vil være med til at præge og konsolidere fagets udvikling i en retning, som vi i de forløbne bl.a. har formuleret som fagets pejlemærker.

Pejlemærker, der angiver, at vi arbejder for, at almen praksis' faglighed fortsat bygger på læge-patient-relationen præget af nærvær, tillid, fortrolighed og kontinuitet; at vi bruger mest krudt på de syge og lader de raske være raske, og at vi deltager i forskning, efteruddannelse og kvalitetsudvikling med vore erfaringer. Det er lykkedes os at knytte bånd til det regionale kvalitets- og efteruddannelsesarbejde og forskning. Vi kan gøre disse stærkere, men oplever vist alle, at vi har nok at se til i den daglige klinik og med det nyeste skud på stammen: kvalitetsarbejde i klynger. Et skud, som set fra mit perspektiv har rigtig god grobund for kvalitetsudvikling med mening, selvom al begyndelse er svær. Jeg oplever bl.a. via min deltagelse i programstyregruppen for klyngearbejdet (www.KiAP.dk), at vi er godt på vej, og at der er mange spændende projekter i gang i de enkelte klynger og klinikker. Nationalt vil jeg arbejde for at styrke og udbygge de aktiviteter, bestyrelsen allerede har i gang i forhold til kvalitetsarbejdet; de kliniske vejledninger og forsøget på at være synlig i den offentlige sundhedsfaglige debat. Regionalt griber vi gerne bolde fra medlemmer ved behov. Vi ses evt. på valgmødet d. 3.9. kl. 17-19 i DSAM's lokaler.
lise.dyhr@dadlnet.dk ved afklarende spørgsmål.