DSAM har de seneste år haft en linje som jeg støtter fuldt og helt. Både fagligt og politisk er DSAM's bidrag vigtige. Stadigt flere ejerformer bør ikke lede til stadigt flere måder at lave godt alment lægearbejde på. Med de 7 pejlemærker er der god støtte for fagligt arbejde både indadtil og udadtil, og det vil jeg hjælpe med at videreføre. Vi skal fortsætte med at tilbyde patienterne den hjælp de har brug for, skræddersyet efter deres behov - ikke efter regioners eller styrelsers ønsker.

Som solo-læge vil jeg gøre solo-lægers styrker gældende: mange af pejlemærkerne er en indbygget del af arbejdsgangene i en solo-praksis. Der må gerne komme flere solo- og samarbejdspraksisser i fremtiden.

Desuden søger jeg at støtte samarbejdet med SAMS, de er inspirerende at arbejde sammen med, og i bedste fald gavner det rekrutteringen.