Videnskabeligt møde: Er der gået inflation i sygdom og diagnoser? Kan man i grunden være sund, rask, velbefindende, normal eller ...?
Start: tirsdag 24. marts 2020 kl. 16:00
Slut: tirsdag 24. marts 2020 kl. 20:00
Sted: Panum Instituttet, København

24. marts 2020 kl. 16-20 holder Dansk Selskab for Medicinsk Filosofi, Etik og Metode (DSMFEM) i samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) et videnskabeligt møde på Panum Instituttet i København.  

‘Sygdom er hver mands herre’ – og kan således tjene som undskyldning for ikke at komme til en kusines fødselsdag eller ikke at komme på arbejde i morgen.  

Sygdom er jo også en adgangsbillet til sundhedsvæsenet og mange andre offentlige ydelser.

Hvad er det, som afgør, om noget er en sygdom eller ej? Hvem bestemmer?

Vi har inviteret 5 oplægsholdere, med forskellig konkrete emner og tilgang til spørgsmålene:

Klemens Kappel, professor, Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet
Ezio Di Nucci, professor i bioetik, Københavns Universitet
Anders Petersen, lektor, Samfundsvidenskabeligt Fakultet, Aalborg Universitet
Janne Rothmar Herrmann, professor MSO, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet
Anders Beich, praktiserende læge, fmd. Dansk Selskab for Almen Medicin.

Reservér foreløbig dagen, og find flere detaljer på DSAM’s hjemmeside i løbet af januar 2020.