DSAM Logo

Lad mig starte med at skrive, at dette er blevet en meget lang formandsberetning. Og dette, på trods af at den ikke på en fyldestgørende måde fortæller om alle de tiltag, der er sket i selskabet, eller hylder alle de personer, der har del i, at vi har et aktivt DSAM på vej fremad.

I skal derfor se det som et udpluk blandt alle af de aktiviteter, der finder sted, som jeg har valgt at fremhæve. Og det er også blot et lille udpluk af de mennesker, jeg nævner, for der findes mange, der hver eneste dag arbejder for faget både lokalt, regionalt og nationalt!

Da jeg overtog formandsposten i DSAM, havde jeg været næstformand i tre år og var derfor allerede med til at træffe beslutninger på fagets vegne. Det var efter mange og nøje overvejelser, at jeg valgte at stille op som formand og blev valgt uden modkandidater den2. oktober 2021 til repræsentantskabsmødet.Her var den nye bestyrelse også samlet for første gang, og der var mange nye ansigter. Det glæder mig meget, at der er så stor interesse for at deltage i det fagpolitiske arbejde!

En af de første opgaver for mig som formand var at få konstitueret bestyrelsen. Du kan se ordførerskaberne her (https://www.dsam.dk/organisation/bestyrelse/). Derudover etablerede vi en mentorordning på flere af de store faglige områder, nemlig kvalitet, hvor Claus Rendtorff fortsatte som formand for Kvalitetsudvalget og dermed observatør i bestyrelsen og med Christina Kjerulff som kvalitetsordfører. I foråret overtog Christina formandsposten i Kvalitetsudvalget. Claus har været en vigtig drivkraft gennem ca. 30 år for det fagpolitiske arbejde. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Claus for hans store indsats på dette område.

På det internationale område fortsatte Roar Maagaard som formand for Internationalt Udvalg og dermed observatør i bestyrelsen, flankeret af Niels Saxtrup som føl. Siden blev Niels min næstformand, og Daniel Derman Rotenberg overtog posten som føl på det internationale område. Ligeledes etablerede vi en mentorordning på efteruddannelsesområdet, hvor Marianne Dam Lentz satte sig i førersædet med opbakning fra mig, der tidligere har haft ordførerskabet.

På den måde sikrede vi ”gode afleveringer”, som vi jo kender som begreb mange andre steder fra i og uden for sundhedsvæsenet.

Formandsskiftereception

Efter at have passet godt på formandsposten i selskabet gennem seks år var det passende at sige pænt farvel til Anders Beich og goddag til mig som ny formand med en formandsskiftereception. Det blev en meget velbesøgt en af slagsen, hvor også flere af DSAM’s nære samarbejdspartnere og pressen kiggede forbi til et glas.Af den afgående formand fik jeg i bogstavelig forstand overrakt arvesølvet (lysestager, fade, you name it), som jeg har forsøgt at passe godt på i året, der er gået, og der er også kommet lidt mere til siden, da DSAM jo hele tiden udvikler sig.

Nye ansigter i selskabet

I første del af 2022 kom der flere nye ansigter til i DSAM’s sekretariat. Anders Beich blev ansat som lægefaglig konsulent 1. januar 2022 og har stillet sig til rådighed for vejledningsgrupperne og dernæst arbejdet med politikpapiret for vejledningsområdet. Sekretariatet har dannet et vejledningsteam, der forsøger at støtte op om vejledningsgrupperne, så det bliver nemmere at være vejledningsgruppe. I fremtiden forventer vi et større flow i vejledningsarbejdet og håber, at de relevante vejledninger kan blive opdateret regelmæssigt inden for to-tre år.

For mig som formand er det en god støtte, at Anders stadig er tæt på som en faglig ressource, da han bærer megen viden og erfaring med sig.

Anne Møller, vores hørings- og udpegningsansvarlige, har været en helt uvurderlig hjælp for mig det første år. Men hun er også lektor og forsker, og hun har nu købt egen praksis og har fået travlt som nybagt praksisejer. Hun har derfor måtte trække sig, men sørger heldigvis for at oplære sin efterfølger, Anne Holm. De fleste vil kende Anne Holm navn fra det gode arbejde, hun har gjort omkring urinvejsinfektionerne. Anne både en dygtig kliniker og forsker, med stor viden og stort netværk, og den helt rigtige afløser.

Et tredje nyt ansigt er Mie Christensen, som er vores nye, flittige studentermedhjælp, som til dagligt læser sin bachelor i film- og medievidenskab på Københavns Universitet. Mie hjælper sekretariatet med mange forskellige opgaver – alt fra kommunikationsarbejde, skriveopgaver og research til pakning, lagerstatus og andre administrative opgaver. Hun er en stor hjælp i det daglige arbejde.

Vi vil have flere medlemmer!

Et af de første projekter, jeg tog hul på sammen med sekretariatet, var en kampagne for at få flere medlemmer. Specifikt flere ordinære medlemmer. Ikke alle praktiserende læger er medlemmer – og for nogle skyldes det blot uvidenhed, da de selvfølgelig ønsker at bakke op om deres faglige selskab. Et budskab som bl.a. blev bakket op af PLO på de sociale medier. I DSAM benyttede vi i kampagneperioden enhver lejlighed til at fortælle potentielle medlemmer, hvordan de kan melde sig ind, og hvad de får ud af et medlemskab. Det sidste kan nogle gange være lidt fluffy i en interesseorganisation som vores. Meget af det arbejde, vi laver, er usynligt – ikke mindst interessevaretagelsen, når vi dagligt håndterer pressen og hhv. pusher og afværger historier, holder kaffemøder med interessenter og alliancepartnere og meget mere. Men vi har heldigvis også mange synlige ting som vores medlemsblad, de kliniske vejledninger og en hjemmeside, hvor man bl.a. finder Vidensbanken, der er fyldt med inspiration til alle praktiserende læger. Ved årets udgang have vi fået 92 ekstra medlemmer. Tak til jer nye – og tak til jer, der i mange år har bakket op om DSAM. Vi gentager kampagnen her i efteråret.

Apropos hjemmesiden så er der sat et arbejde i gang med at få moderniseret og ryddet op i denne. Jeg ved, at flere medlemmer har givet input til bl.a. design og navigation gennem fokusgruppeinterviews og surveys. Tak til jer for dette!

Coronaindsatsen i almen praksis

De praktiserende læger har spillet en formidabel rolle i indsatsen mod Covid-19. Det kan der ikke sås tvivl om. I december sidste år tilmeldte rigtig mange lægehuse sig ordningen med vaccination i almen praksis, og det var en stor succes, da mange af vores patienter foretrækker at få deres 1. stik i almen praksis. Af samme årsag udskød STPS alle stikprøvebaserede tilsyn i en periode, så alle kunne få ro til arbejdet og måske lidt familietid i juleferien.

Pandemien har været en væsentlig faktor i vores sundhedsvæsen, og for mange var det nok også en stor lettelse, da regeringen den 31. januar 2022 på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen besluttede, at covid-19 ikke længere skulle kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Det betød, at alle restriktionerne ophørte. På mange måder blev det nemmere at komme rundt i samfundet igen.

Covid-19 er stadig en pandemi og giver fortsat forskellige opgaver til almen praksis, blandt andet medicinsk behandling af ikke-indlagte. Lagevrio er nok lidt af en fuser, der stadig ikke har bevist at have nogen særlig stor effekt i en vaccineret europæisk befolkning. Men Paxlovid er et nyt præparat fra Pfizer, der er vist at kunne reducere risiko for alvorlig covidsygdom hos de sårbare grupper, hvis det gives indenfor fem dage efter symptomdebut. Det ser faktisk ud til at være virksomt, også i en vaccineret population, så det giver fagligt god mening. Men det er ikke helt ufarligt at bruge, da det blokerer leverens enzymsystem CYP3A4, så der er mange både skadelige og potentielt dødelige interaktioner med en lang række almindeligt brugte præparater, herunder antikoagulantia, opioider, statiner, calciumantagonister, østrogener. Almen praksis var tiltænkt opgaven med at vurdere alle henvendelser fra covidpositive og gerne proaktivt opsøge relevante patienter, udskrive præparaterne, incl. at lave Paxlovid-medicineringsplan. Man mente, at egen læge er bedst til at sikre, at patienten forstår, hvad der skal pauseres, reduceres, seponeres, substitueres. Det er vi nok også, men målgruppen er meget lille, så ingen af os vil opnå nogen rutine foreløbig. Daniel, vores medicinordfører, rejste sagen på et bestyrelsesmøde. Herefter holdt vi et par møder med Sundhedsstyrelsen (SST) og anførte bekymret, at et præparat, der både er nyt, sjældent, farligt og kostbart, ikke bør startes hos os, for almen medicin er specialet for almindelig medicin. Det lykkedes at få lydhørhed, så der bliver nu etableret en central instans i sygehusregi, som vi kan henvise til, og så kan vi overtage opgaven senere, når der er sket en erfaringsopsamling regionalt og nationalt. Det vil sige, indtil videre er vores opgave alene at visitere relevante patienter, som så vil blive ringet op af en central enhed med henblik på ordination og tilpasning af medicinering. Paxlovid er dog ikke landet i Danmark endnu, men vi giver besked, så snart vi ved mere om leveringsdato.

I forhold til høstens vaccinationsindsats omkring covid-19, influenza og pneumokok har DSAM’s bidrag blandt andet været at rådgive SST om målgruppebeskrivelserne – de skal nemlig ikke være så komplicerede, at det tager lang tid at gennemskue, om den enkelte skal have vaccine eller ej, for så kan vi ikke få flow i vaccinationsindsatsen ude i lægehusene. Det lykkedes at få SST-vejledningen ned på to A4-ark, der fx kan lamineres og ligge ved sekretæren eller sættes på praksisskærm. 

FYAM og SAMS

Vores nye formand for FYAM-udvalget, Thomas Purup, har vist sig at være et stort talent inden for organisering. Han har taget initiativ til, at kommissorium og valgregler i FYAM bliver mere gennemskuelige. Han er også god i pressen og markerer sig blandt andet på spørgsmålet om ny struktur i hoveduddannelsen. Jeg er i øvrigt spændt på deres næste FYAM-kampagne; det er de jo pr. tradition rigtig gode til.

I bestyrelsen har vi også haft fornøjelsen af Lasse Eck Karlsen, FYAM-udpeget af repræsentantskabet, der har deltaget aktivt i IT- og Dataudvalget med gode spørgsmål og initiativer.

SAMS er en voksende forening på alle de fire universiteter, med forskellige lokale aktiviteter. Det er spændende at høre, hvad disse unge mennesker tænker om deres uddannelse, og imponerende, at de allerede så tidligt ved, at de vil i almen praksis

Lægedage

På Lægedage sidste år blev DSAM fejret med sang og tale, og Jørgen Skadborg og jeg tog imod sundhedsministeren i Bella Centret. Sekretariatet delte i anledning af selskabets 50-års jubilæum muleposer og jubilæumsplakat ud til alle, der kom forbi på standen, og der blev langet ca. 2.000 ud. DSAM’s logo og vores budskab ”Det gør en forskel, at vi kender hinanden – hilsen din læge” er dermed bredt godt ud i landet.  Om lidt er det tid til Lægedage igen, og I kan på sædvanlig vis finde DSAM på Lægetorvet og møde repræsentanter fra bestyrelse, sekretariat og ikke mindst vores nye interessegruppe om plejehjemsmedicin.

Interessegruppen ”giv mest til dem med størst behov” fortsætter

Lise Dyhr fik Mahlerprisen sidste år for sit fantastiske, livslange arbejde for udsatte grupper. Hun fik samlet interessegruppen ”giv mest til dem med størst behov”, men er nu selv gået på pension. Gruppen har nu fået Torsten Risør som formand. Bestyrelsesmedlem Søren Due-Andersen er vores ulighedsordfører og skaber konneks til interessegruppen. Han har stået i spidsen for Redskabsark om sundhedstjek på bosteder, der netop er godkendt af bestyrelsen og nu er på vej ud at leve blandt medlemmerne.

Søren har også fået en plads på et DSAM-mandat i advisory board for udviklingsprojektet Deep End. Et meget spændende internationalt tiltag, der nu får en dansk afdeling. Alle almenmedicinske klinikker har socialt udsatte patienter, men nogle praksis har flere end andre pga. stor geografisk variation i social ulighed. Læger i marginaliserede områder har en stor praktisk erfaring med håndtering af problemstillinger knyttet til sårbare patienter og marginaliserede lokalsamfund; man kunne kalde disse praktiserende læger for specialister i social ulighed. Problemet er bare, at de har så travlt med den daglige drift, at de ikke har tid til at udveksle og videregive deres erfaringer, og de fleste læger i disse områder har ikke videnskabelig erfaring. De har derfor brug for et tæt parløb med et akademisk team, som understøtter vidensdeling. Det er Mogens Vestergård, klinikejer i Grenå og professor på forskningsenheden i Århus, der står i spidsen for initiativet.

Patientforeninger

Dialog med patientforeningerne fylder stadig mere. Vi vil rigtig gerne høre deres synspunkter, især når vi har indtryk af, at de rent faktisk taler patienternes sag og kan supplere med nye perspektiver. Vi har eksempelvis et fint samarbejde med Ældresagen om vejledningen ”Den ældre skrøbelige patient”.

Også Kræftens Bekæmpelse (KB) har i flere sammenhænge været konstruktive medspillere. De har bevilget 10 millioner kroner af Knæk Cancer-midlerne til et vidensnetværk for almen praksis, som skal bidrage til, at god forskningsviden kommer ud at arbejde i klinikkerne, og at klinikernes gode spørgsmål kommer ind i forskningen. De støtter også med bevillinger til Deep End.

ProPa er prostatakræftforeningen under KB, som kører en selvstændig kampagne for at screene usystematisk med PSA. Sammen med en lang række professorer og læger, ikke mindst John Brodersen, har DSAM kritiseret tilgangen. Opportunistisk screening med PSA gør mere skade end gavn; der skal være relevante symptomer eller familiehistorie. Nye undersøgelser har i øvrigt vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem LUTS og udvikling af prostatakræft. Det kommer nok som en overraskelse for mange af os. Brug rektalexploration, ikke DAN-PSS. KB har heldigvis meddelt, at de ikke bakker op om kampagnen og ikke ønsker deres logo på. 

Lungeforeningen har inviteret os med i en række rundbordssamtaler om en ny KOL-satsning, hvor de gerne vil have Christiansborg i tale. Vi har gjort det klart, at DSAM kan ikke støtte en indsats, hvor vi skal lægge en masse kræfter i at lave LFU på alle raske rygere. Men vi vil gerne gøre noget for dem, der har symptomer. Og vi vil gerne styrke diagnostikken, så vi bliver mere præcise i vores behandlinger af de syge. Mennesker med KOL har ofte mange konkurrerende lidelser og behøver en helhedsvurdering; det er ikke altid, at KOL er den mest belastende tilstand, de har. Der er brug for overblik og prioritering sammen med den enkelte patient, så funktionsniveauet holdes oppe og exacerbation holdes nede. Og der er brug for, at de sværeste KOL-patienter også kan få god palliativ behandling. 

Diabetesforeningen kører en kampagne i øjeblikket og resten af året. Vi har forsøgt at komme i dialog med dem om begrebet ”prædiabetes”, men det er ikke rigtig lykkedes. I et nyhedsbrev har jeg skrevet lidt om, hvordan jeg ser, vi nogenlunde afbalanceret kan håndtere det, når patienterne henvender sig efter at have været i kontakt med kampagnen. Se nyhedsbrev her

Faglig visitationsstandard til akutarbejdet i lægevagten

I foråret 2020 nedsatte Fonden for Almen Praksis en arbejdsgruppe for at udarbejde en faglig visitationsstandard. Corona kom i vejen, og sammensætningen af arbejdsgruppen nåede at ændre sig.  Siden maj 2021 har Charlotte Voglhofer stået i spidsen for arbejdsgruppen, og i løbet af et år lykkedes det at få en overordnet vejledning. Arbejdsgruppen består af udpegede speciallæger i almen medicin fra de forskellige regioner, yngre læger og administrative medarbejdere fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), PLO og DSAM. Se evt. arbejdsgruppens sammensætning her.

Den fælles visitationsstandard er et opslagsværk, som har til formål at give et overblik over, hvilke visitationsmuligheder der er i de regionale lægevagter, og hvordan vi arbejder sammen med vores samarbejdspartnere i lægevagten. Samarbejdet mellem sektorerne er en kernekompetence i visitationen af akutpatienter. Derfor har arbejdsgruppen lagt vægt på netop dette samarbejde, da det til tider kan være vanskeligt at have overblikket i den konkrete situation. Visitationstandarden lanceres inden længe.

Pressearbejdet i selskabet

Der er stadig stort bud efter lægefaglig ekspertise i medierne, og flere af bestyrelsens medlemmer har medvirket i forskellige pressehistorier. Blandt andet har professionsetikken fået medieopmærksomhed, da vi solgte historien proaktivt ind, og journalisterne ringer jævnligt for en kommentar. Siden vi sidst sås, har bestyrelsen været igennem et pressetræningsforløb, og det forlyder fra presseansvarlig Sine Barrett-Madsen, at det er gået godt. På de sociale medier får selskabet hele tiden flere og flere følgere, hvilket giver mulighed for at skrive om de almenmedicinske værdier til et større publikum.

På rundtur til forskningsenhederne for almen praksis i foråret 2022

Sammen med Troels Mengel-Jørgensen, som er forskningsordfører, har jeg været på besøg hos forskningsenhederne. Anne Møller, lægefaglig konsulent med ansvar for høringer og udpegninger i DSAM, var med ved nogle af besøgene, og endelig har enten Louise Hørslev eller Anette Sonne Nielsen, hhv. sekretariatschef og chefkonsulent, deltaget. Rundturen har været vigtig af hensyn til dialog og samarbejde og har skabt et godt grundlag for det videre samarbejde. Besøgene har været tilrettelagt i fællesskab, og hver institution har bragt emner med, som de gerne ville drøfte.

DSAM’s økonomi

Vi sluttede 2021 med et lille overskud på 200.000 kr. Der kom i 2021 gang i diverse aktiviteter og møder igen efter corona, dog ikke på den internationale scene, men det er så til gengæld sket her i 2022.

Til gengæld brugte vi flere penge på både Årsmødet og Lægedage i 2021, hvilket var meget bevidst. Der skulle ske noget efter aflysningerne i 2020.

I 2022 er der kommet gang i mødeaktiviteterne igen, også de fysiske møder, selvom virtuel afholdelse af møder bestemt er kommet for at blive.

Det forventede resultat for 2022 er budgetteret til et minus på 300.000 kr. Vi har heldigvis en god buffer opsparet af tidligere tiders overskud, som vi kan trække på, når det giver mening.

Core value-film

”Tillid er hjørnestenen i menneskelige relationer – og derfor også hjørnestenen i vores arbejde som praktiserende læger. At stole på nogen omkring dit helbred er ikke en ting, man kan tage for givet.”

Sådan lyder indledningen (v. Anna Stavdal) i en core value-film, som Nordic Federation af General Practioners fik produceret sidste år. DSAM i form af Sanne Bernard og Louise Hørslev udgør sekretariat for føderationen. Det var et spændende og givtigt samarbejde mellem de nordiske lægeforeninger. I filmen præsenterer syv nordiske læger et sæt fælles pejlemærker og principper for almen praksis i hele Norden. Det blev til syv korte film og en længere version. Filmen blev præsenteret på Nordisk Kongres i Stavanger i juni måned og taget rigtig godt imod. Det var givende at diskutere core values med kolleger fra hele Norden. Se filmen her.

Høringer og udpegninger i DSAM

Vores lægefaglige konsulent Anne Møller har haft nok at se til med arbejdet med høringer og udpegninger, godt bistået af Dorthe Pedersen og Thomas Birk Kristiansen. Sidstnævnte hjælper os med høringer, som indeholder brug af data fra almen praksis samt jura. Selvom vi naturligvis ikke udarbejder høringssvar på alle de høringer, som vi modtager, skal de alligevel registreres og gennemlæses. I 2021 modtog og registrerede vi i alt 110 høringer.

Alle vores høringssvar offentliggøres på DSAM’s hjemmeside.

Sideløbende modtager vi også regelmæssigt forespørgsler, hvor der er behov for den faglige ekspertise i almen praksis. Det kan være fra Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, andre faglige selskaber, interesseorganisationer og mange flere. De fleste gange lykkes det at finde en praktiserende læge, der gerne vil indgå i det pågældende arbejde, men det er også en opgave, der tager tid. I 2021 havde vi 70 registrerede henvendelser, hvor almen praksis blev efterspurgt.

Professionsetikken

Dokumentet har været igennem en spændende proces i hele branchen. Udkastet til professionsetik er blevet diskuteret i bestyrelse, repræsentantskab, forskningsenheder og blandt medlemmerne. Vi har modtaget mange høringssvar, som skrivegruppen har indarbejdet, og alle der har givet høringssvar modtager tak og oplysning om, hvordan deres input er blevet brugt. En særlig tak til Niels Saxtrup, Benny Ehrenreich og Marianne Dam Lentz for deres kæmpe arbejde. Se dokumentet her.

Et spændende år venter forude

På det seneste bestyrelsesmøde blev Christina Kjerulff udpeget til ny næstformand i stedet for Niels Saxtrup, som af personlige årsager har måtte trække sig fra posten. Christina og jeg udgør et godt makkerskab og glæder os til snart at byde den nye bestyrelse velkommen.

Det nye år kommer også til at byde på en patientsikkerhedsworkshop, hvor formålet er at samle aktører nationalt og regionalt for at styrke kendskabet til hinanden og for at bane vejen for mere patientsikkerhed til gavn for de enkelte klinikker og klynger. I det nye år er DSAM desuden medvært for konferencen Preventing Overdiagnosis, og vi kommer helt sikkert også til at fortsætte vores arbejde i corona-taskforce og på mange andre fronter. Interessevaretagelsen finder løbende sted via vores høringer, udpegninger og arrangementer, herunder Folkemøde 2023, hvor vi opruster ved at arrangere egne debatter.

I er altid velkomne til at kontakte mig eller sekretariatet ved spørgsmål, input eller kommentarer til selskabets arbejde.

Tak

Tak for godt samarbejde i det forgangne år til PLO. Jeg synes, at vi supplerer hinanden godt, når det gælder om at fremme fagets interesser, og jeg er glad for den løbende koordinering vi har – både formelt og uformelt. Tak til alle DSAM’ere, der har knoklet for selskabet i det år, der er gået. Det gælder udpegede, repræsentanter og bestyrelse, som hver dag bidrager til at holde selskabet kørende og skabe respekt om DSAM og vores fag. På tværs af titler og tilhørsforhold oplever jeg, vi har en positiv og konstruktiv ånd, som jeg vil gøre mit til at bevare og udvikle.

En særlig tak til sekretariatet, der som en motor – lydløst og effektivt – får DSAM frem på en meget professionel måde.

Bolette Friderichsen
formand, DSAM