Kurser og temadage
De specialespecifikke kurser
I hver af de 3 uddannelsesregioner (Nord, Syd og Øst) udbydes der specialespecifikke kurser i almen medicin. Det specialespecifikke teoretiske kursus er obligatorisk består af 30 dage i alt. Information om kurserne, kontaktinformationer, oversigter, indhold, emner, undervisere mm. finder du her
Temadage
Der afholdes temadage i de enkelte regioner for de specialeuddannelsessøgende i almen medicin. Det drejer sig om hele eller halve dage, der arrangeres af de lokale almenmedicinske uddannelseskoordinatorer. Formålet med disse dage er, at give teoretisk undervisning og uddannelse med fokus på områder, hvor lokale forhold har indflydelse på diagnostik, behandling og samarbejde, samt skabe lokal netværksdannelse mellem de uddannelsessøgende.
Temadage Region Nord
Temadage Region Midt
Temadage Region Sjælland
Temdage Region Syd - alle ansatte i H- stillinger modtager invitation til temadage direkte pr. mail
Temadage Region Hovedstaden
Forskningstræningen
I speciallægeuddannelsen i almen medicin indgår et specialespecifikt tilrettelagt forskningstræningsmodul på 20 dage. Kurset har til formål at lægen skal kunne indhente viden om et afgrænset problem samt kunne forholde sig kritisk til ny viden. Kurset i forskningstræning er et obligatorisk element på linje med det specialespecifikke kursus
Forskningstræningen består af 3 dages grundkursus, 7 dages undervisning, seminarer, vejledning og projekfremlæggelse samt 10 dages selvstændigt projektarbejde.
Forskningstræningen er forankret ved de 3 almen medicinske forskningsmiljøer i Århus, Odense og København.
Læs mere vedrørende forskningstræningen:
SOL kurser- Ikke specialespecifikke
Sundhedsstyrelsen har opdateret og omstruktureret de generelle kurser i speciallægeuddannelsen. Ændringerne bliver indført i løbet af 2011 og 2012. De indebærer, at LAS kurserne (Ledelse, Administration og Samarbejde) ophører og erstattes af SOL (Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse). SOL kurserne er i alt 9 kursusdage, fordelt på 3 kurser, SOL1,2 og 3, hvoraf to kurser etableres decentralt og et kursus centralt. Formålet med kurserne er at understøtte de uddannelsessøgende lægers muligheder for at erhverve sig kompetencer inden for områderne organisation og ledelse.
Alle SOL kurserne afvikles i løbet af hoveduddannelsen. SOL 1 (LAS 1)- Kurset gennemføres i begyndelsen af hoveduddannelsen til speciallæge. SOL 2 (LAS 3) og SOL 3 (LAS 2)-Kurserne afvikles i sidste halvdel af hoveduddannelsen til speciallæge.
Læs mere her
Region Sjælland og Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Midtjylland
SOL 2 (LAS 3) kurser
Husk forberedelse og opfølgning, når din uddannelseslæge skal på kursus!
Det er en stor fordel for både uddannelseslægen, men også for din praksis, hvis uddannelseslægens ny viden bliver umiddelbart forankret og integreret i hverdagen i din praksis.
• Kig kursusprogrammet i gennem sammen med uddannelseslægen inden kurset.
• Planlæg, hvordan det lærte skal anvendes i praksis efter kurset.
• Spørg til indholdet af kurset, eller lad uddannelseslægen holde et oplæg til konference eller intern undervisning.
Efteruddannelseskonto for uddannelseslæger i fase 2 og 3
Her finder du information om praksisamanuensers efteruddannelseskonto