Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Tilmeldingen til DSAM's årsmøde 2026 er nu åben. Årsmødet finder sted 2. oktober på Hotel Comwell i Kolding. Skal du med? Sidste år satte vi deltagerrekord med  mere end 500 tilmeldte.

Årsmødet afholdes under titlen:
"Vores patienters virkelighed – hvor kan vi gøre en forskel?"

Til åbningssessionen har vi inviteret to internationale oplægsholdere til at hjælpe os med at blive klogere på prioriteringer og kommunikation.

Victor Montori, endokrinolog og professor ved Mayo Clinic (USA), vil tale om: ”Hvordan raffinerer vi vores omsorg for vores patienter og kommunikation, samtidig med at vi planlægger undersøgelser og behandlinger ud fra patientens eget perspektiv? Hvordan undgår vi at dvæle ved ting, der virker vigtige for os, men ikke er det, uden at miste professionalisme.”

Minna Johansson, praktiserende læge og associate professor på ”Global Center for Sustainable Healthcare” (SE), vil tale om: ”Hvordan prioriterer vi tid bedst, i forhold til de opgaver vi får, så vi kan bruge tiden relevant i forhold til patientens virkelighed.”


Både formiddag og eftermiddag vil der være en række parallelle sessioner. Du kan læse mere om årsmødet, de parallelle sessioner og tilmelding nedenfor.

DSAM's årsmøde 2026 - læs mere om årsmødet og tilmeld dig

Repræsentantskabsvalg i DSAM: Vil du være med i et stærkt fællesskab?


Derfor har vi brug for kolleger, der vil noget med deres fag – og som vil være med til at sætte retningen, ikke bare følge den.
 
Hvis du har lyst til at stille op til valget, skal vi have dit valgoplæg senest 26. august. Du må gerne sende det ind allerede nu. Du kan se de foreløbige kandidater her.

Regionale valgmøder
Der afholdes fire regionale valgmøder, og vi kan allerede nu løfte sløret for temaet for møderne i Region Syddanmark og Region Østdanmark, der begge planlægger debat med og om sundhedsrådene.

Datoerne for de fire regionale valgmøder er:
  • 17. august 2026 Region Nordjylland
  • 18. august 2026 Region Midtjylland
  • 19. august 2026 Region Syddanmark
  • 20. august 2026 Region Østdanmark
Læs mere om valget og hvordan du stiller op

Medicinrådet opfordrer til at indsende ønsker til nye behandlingsvejledninger

Frem til den 1. juni 2026 modtager Medicinrådet forslag til nye behandlingsvejledninger for lægemidler. Det gælder både vejledninger til lægemidler, der bruges i primærsektoren og på sygehusene.

Regioner, Amgros, patientforeninger, lægemiddelvirksomheder, lægevidenskabelige selskaber og andre kan nu stille forslag til, hvilke behandlingsvejledninger for lægemidler Medicinrådet skal udarbejde i 2027.  

I denne omgang modtager Medicinrådet forslag til og med den 1. juni 2026.  

Medicinrådets behandlingsvejledninger omfatter medicinsk behandling af forskellige sygdomme, som behandles i primærsektoren og/eller på sygehusene.

Professor, ph.d. og praktiserende læge Janus Laust Thomsen sidder i Medicinrådet som repræsentant for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

Læs mere om Medicinrådets opfordring til at indsende forslag nedenfor.
 
Læs Medicinrådets opfordring om at indsende ønsker til behandlingsvejledninger
Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.