Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Forskningsnyt

Markering af anbefaling om opfølgning ved den praktiserende læge i epikriser bedrer overlevering og øger patientsikkerheden

  • Hospitalsansatte læger skal i deres epikriser markere, hvorvidt patientens praktiserende læge anbefales at følge op på patienten efter udskrivelse, og hvilke tiltag den praktiserende læge anbefales at inkludere i sin opfølgning.
     
  • I et spørgeskemastudie blandt praktiserende læger viste vi, at 2/3 praktiserende læger mente, at epikrisemarkeringerne bidrager til en bedre overlevering af patientansvaret fra sygehus til almen praksis.
     
  • Omkring 75 % af de praktiserende læger oplevede også, at epikrisemarkeringerne øger patientsikkerheden.
Læs artiklen her

Videokonferencer mellem specialister i primær- og sekundærsektoren har effekt på medicinering af diabetes

  • Den kliniske effekt af videokonferencer mellem specialister i primær- og sekundærsektoren synes lovende, men der mangler evidens på området i form af lodtrækningsforsøg..
     

  • Dette studie undersøger, om fire fælles videokonferencer (fordelt over 12 måneder) mellem endokrinologer og praktiserende læger kan forbedre medicinering af type 2-diabetes (T2D)..
     
  • Resultaterne viser en klinisk relevant og statistisk signifikant effekt på patienter med T2D og samtidig iskæmisk hjertesygdom, der behandles med GLP1-RA og/eller SGLT2-hæmmere..
     
  • Studiet indikerer, at specialist-videokonferencer kan styrke vidensdeling, forbedre medicinsk behandling og fremskynde implementeringen af nye/reviderede behandlingsretningslinjer i almen praksis.

Læs artiklen her

Relevant og meningsfuld brug af kunstig intelligens i almen praksis begynder med de lavthængende frugter

  • Kunstig intelligens forventes i nær fremtid at have stor indflydelse på sundhed – også i almen praksis.
     
  • I dette kvalitative studie med udgangspunkt i semistrukturerede interviews og vignetter blev det undersøgt, hvilke forudsætninger praktiserende læger vurderer som vigtige for anvendelsen af kunstig intelligens i almen praksis.
     
  • Studiet fandt, at kunstig intelligens bør introduceres med opgaver, der har lav kompleksitet men høj klinisk nytteværdi, f.eks. administrative opgaver.
     
  • AI skal understøtte – ikke erstatte – det kliniske arbejde og relationen til patienten.
     
  • Fleksibilitet, kontrol og integration i journalsystemet er nødvendig for accept af kunstig intelligens blandt praktiserende læger
Læs artiklen her

Kan social prescribing fremme fysisk aktivitet? En litteraturgennemgang af forandringsmekanismer

  • Social prescribing kan måske bidrage til sundhedsfremmende adfærd, f.eks. fysisk aktivitet, ved at henvise til sociale fællesskaber i lokalsamfundet.

  • Effektive interventioner kræver en bedre forståelse af de forandringsmekanismer, der er forbundet med social prescribing, og hvordan de fremmer fysisk aktivitet.

  • Denne litteraturgennemgang sammenfatter de væsentligste forandringsmekanismer i interventioner med social prescribing og præsenterer en model for, hvordan social prescribing kan fremme fysisk aktivitet.

Læs artiklen her
Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk.
Copyright © 2025 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve