Forskningsnyt

Ældre indvandreres brug af almen praksis i Danmark

• Sundhedsudgifterne i indvandrernes hjemland spillede en vigtig rolle — kommer man fra et land, der bruger få penge på sundhed, så kommer man sjældnere til lægen i Danmark.
• Næsten alle indvandrergrupper havde en øget risiko for slet ikke at have besøgt deres praktiserende læge i løbet af et år, uanset hvilket land de kommer fra.

Kliniske tilstande, der kan undersøges med point-of-care ultralyd (POCUS)

• I studieperioden blev der registreret 26.839 konsultationer, hvoraf 2.430 omhandlede én af de 29 kliniske tilstande svarende til en forekomst på 9,1 %.
• De hyppigste tilstande var pneumoni (11,1 %), skuldersmerter (10,8 %), ledhævelse (9,5 %) og residualurin (7,5 %).
• Brugere af POCUS henviste færre patienter til yderligere billeddiagnostik og til specialister i primær- og sekundærsektoren samt afsluttede flere patienter i almen praksis end ikke-brugere.

Psykiske udfordringer hos børn og unge forekommer ofte samtidig eller i forlængelse af hinanden

Formål og studiedesign

Formålet med studiet var at kortlægge, hvordan psykiske vanskeligheder udvikler sig fra barndom til ungdom, og hvordan forskellige typer problemer optræder sammen over tid. Studiet er et register- og kohortestudie baseret på 49.361 børn og unge fra kohorten ‘Bedre Sundhed i Generationer’, som følges fra barndom til ungdom.

Hovedfund

• En mindre gruppe børn og unge står for hovedparten af belastningen: Ca. 6 % af drenge og 8 % af piger modtager størstedelen af psykiatriske diagnoser og psykofarmaka.
• Psykiske vanskeligheder optræder sjældent isoleret: Psykiatriske diagnoser optræder sjældent alene, og psykiske vanskeligheder i et område er ofte forbundet med psykiske vanskeligheder inden for andre områder.
• Flere udviklingsforløb: Der blev identificeret seks overordnede mentale helbredsforløb for både drenge og piger, hvilket understreger variationen i, hvordan psykiske vanskeligheder udvikler sig over tid.

Dosisdispensering opleves både som en hjælp og en ekstra byrde for læger

Formål og studiedesign

Formålet med studiet var at undersøge, hvordan praktiserende læger og hospitalslæger oplever brugen af dosisdispenseret medicin (DD) efter integrationen i det Fælles Medicinkort (FMK). Studiet er et kvalitativt interviewstudie baseret på semistrukturerede interviews med 15 læger (8 praktiserende læger og 7 hospitalslæger) fra Region Hovedstaden og Region Nordjylland.

Hovedfund

• Opleves som en øget arbejdsbyrde: Arbejdet med DD kan være komplekst og tidskrævende, blandt andet på grund af udfordringer med it-systemer, beregning af doseringsperioder og kommunikation med apoteker.
• Usikkerhed om hvilke patienter der passer til ordningen: Især ved sygdomsforløb, der ændrer sig, eller hvis patienten bliver indlagt.
• Både potentiale og begrænsninger: DD blev vurderet som en hjælp for nogle patienter med komplekse behandlingsbehov, men kræver fleksibilitet og bedre organisering for at fungere optimalt i praksis.

”Vi bruger ikke ordet ’bæredygtighed’” – et interviewstudie med praktiserende læger

• Dette studie undersøger praktiserende lægers syn på bæredygtighed gennem 11 kvalitative interviews med læger fra forskellige egne af Danmark.
• Bæredygtighed var et vigtigt emne for de fleste læger, men mange oplevede, at begrebet er svært at omsætte til konkrete handlinger i hverdagen, og at ansvarsfordelingen i den grønne omstilling er uklar.
• Selvom alle deltagere kendte til begrebet ’bæredygtighed’, blev denne term sjældent brugt. I stedet italesættes ’grøn omstilling’, ’klima’ og lignende begreber ofte som ’at undgå overbehandling’. Disse handlinger ses ofte i relation til klinisk kvalitet, patientsikkerhed eller omkostningseffektivitet snarere end som led i en bæredygtighedsdagsorden.
• Flere læger mente, at økonomiske rammer er afgørende for at kunne arbejde mere bæredygtigt, ligesom mange efterlyste mere viden, vejledning og klare retningslinjer.
• Studiet peger på, at der er behov for et større politisk fokus på bæredygtighed i almen praksis.