Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

I morgen er sidste chance for at spare!


I morgen onsdag den 24. juni er absolut sidste chance for at tilmelde sig DSAM's årsmøde 2026 til early bird-pris.

På dagen for årsmødet kan du se frem til flere spændende ting, herunder et væld af faglige indspark, konkrete værktøjer som du kan tage med videre i dit (arbejds-)liv, adskillige sessioner omhandlende hvad lige nu rører sig i almen praksis og ikke mindst rig mulighed for at netværke med kolleger landet over.

Efter det faglige program er slut, har du desuden muligheden for at deltage i en lækker 3-retters festmiddag, hvor du kan sidde til bords med velkendte såvel som nye bekendtskaber. Her vil der være et festligt indslag og den famøse Talentpris vil blive tildelt. Aftenen slutter af med dans og live-musik fra "Verdens Bedste Band".

Der er altså masser at se frem til - vi håber på at se dig!
 
Tilmeld dig årsmødet her

Hvem fortjener FYAM-prisen 2026?


Foruden de mange interessante præsentationer, livlige debatter og lærerige sessioner samt en intens Ph.D.-cup, så skal vinderen af FYAM-prisen 2026 også kåres.

I 2026 ønsker vi med FYAM-prisen at hylde en person, der gør en særlig indsats for at skabe bæredygtighed i bredeste forstand. Vi leder efter én almenmediciner eller kommende almenmediciner, der yder en særlig indsats for det bæredygtige arbejdsliv, den bæredygtige behandling og bæredygtighed for klimaet. 
Det kan være en kollega, som har fokus på ét eller flere af følgende temaer:
  • Patienternes sundhed
    • Arbejder aktivt for at forebygge overdiagnosticering og overbehandling
    • Udfører patientcentreret behandling af høj kvalitet
  • Sundhedspersonales sundhed
    • Er opmærksom på sine kollegers velbefindende og tager initiativ til fællesskab og støtte
    • Inspirerer andre til at finde balance i arbejdsliv og privatliv
  • Planetens sundhed
    • Tager initiativer for at mindske klimaaftrykket
Prisen gives til én, der sætter bæredygtighed i fokus og inspirerer andre til at gøre det samme. Du kan indstille kolleger i almen medicin, både fra SAMS, FYAM og DSAM.

Sammen med æren følger en flot gavekurv til både vinder og indstiller.
FYAM-udvalget udvælger vinderen på baggrund af de indsendte nomineringer.
Din indstilling (max. en halv A4-side) skal sendes til dsam@dsam.dk senest den 4. september 2026.

Så kom til tasterne – og hjælp os med at hylde den, der gør hverdagen mere bæredygtig!
Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
fyam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.