Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Min Almen Praksis inviterer til netværksweekend på Bornholm

Oplev Bornholm i det tidlige forår sammen med andre læger under uddannelse med interesse for almen medicin. Vi skal ud i den smukke bornholmske natur og opleve øens unikke muligheder.

I løbet af weekenden vil I få et indblik i hverdagen som praktiserende læge på øen, og der vil være god tid til at netværke, dele erfaringer og tale om fremtidige muligheder. Programmet byder på spændende oplæg, praksisbesøg, naturvandring, sanketur og madlavningsworkshop med dygtige lokale kokke.
Deltagelse er gratis, men der er begrænsede pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Så skynd dig at sikre din plads.
 
Vi glæder os til at se jer!
Se mere om arrangementet og tilmeld dig her

Nyt Fjernsyn for FYAM

Hvordan kan du få din patient i tale om medicinen?

Det kan du blive klogere på, når Anna Mygind Rasmussen, lektor og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen praksis i Aarhus, gæster Fjernsyn for FYAM torsdag den 16. april 2026 kl. 13.00-13:30.

 VID lancerer webinarer med klinisk relevant forskning præsenteret af forskere fra Forskningsenhederne for Almen Praksis, målrettet uddannelses- og tutorlægers supervisionstid i almen praksis.

Alle interesserede er velkomne.

Læs mere og tilmeld dig her

Alle episoder af første sæson af PraksisPerspektiv er ude

I podcasten, PraksisPerspektiv, åbnes døren ind til hverdagen som praktiserende læge, fra den første tanke om at starte egen klinik til den dag, du giver nøglen videre. Igennem serien møder du læger på forskellige steder i deres karriere – nogle er på vej ind i praksis, andre har mange års erfaring bag sig. Fælles for dem er, at de brænder for faget og deler deres erfaringer, tvivl og gode råd med dig, der er nysgerrig på livet som praktiserende læge.
 
Glæd dig til sæson 2! 
Har du et emne, du gerne vil høre os tage op, eller et spørgsmål om livet med egen praksis? Skriv til vores brevkasse på rap.center-for-sundhed@regionh.dk. Skriv blot brevkasse i emnefeltet.

Lyt til PraksisPerspektiv her
Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
fyam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.