Forskningsnyt

Prevalence of multimorbidity during 18 years in Denmark

• Forekomsten af multisygdom (defineret som to eller flere kroniske sygdomme fra ti forskellige sygdomsgrupper) er mere end fordoblet i Danmark mellem år 2000 og 2018.
   
• I 2018 havde mere end halvdelen af alle danskere ≥80 år multisygdom.
   
• Den øgede forekomst af multisygdom er formentlig med til at skabe mere komplekse behandlingsforløb både i det primære og sekundære sundhedsvæsen.

Uplanlagte diagnostiske forløb er forbundet med højere dødelighed ved lymfekræft

Dette landsdækkende registerbaserede kohortestudie undersøger, hvordan patientens personlige og kliniske karakteristika er forbundet med diagnose af lymfom i uplanlagte udredningsforløb. Et uplanlagt forløb blev defineret som et forløb, der startede med en akut indlæggelse inden for 30 dage før diagnosen (altså ikke primært i kræftpakke eller anden almindelig henvisning). Studiet omfatter 7.157 konsekutive patienter med lymfekræft. I alt 21 pct. blev diagnosticeret i et uplanlagt forløb.

• Sandsynligheden for at blive diagnosticeret i et uplanlagt forløb var markant højere ved øget komorbiditet og dårlig performance score, B-symptomer og unormale blodprøveresultater.
   
• At blive diagnosticeret i et uplanlagt forløb var forbundet med 2 gange højere dødelighed.
   
• Studiet viser, at hver femte patient med lymfom bliver henvist på et tidspunkt, hvor sygdommen er fremskreden og mindre kurabel.

Patienter oplever styrket inddragelse og fælles beslutningstagning efter introduktion af beslutningsstøtteværktøj til skuldersmerter

I dette mixed method-studie observerede vi klinikernes adfærd i relation til fælles beslutningstagning før og efter introduktionen af et beslutningsstøtteværktøj i primærsektoren. Beslutningsstøtteværktøjet er et fysisk ”kortsæt”, der understøtter samtalen ved at præsentere evidensbaserede behandlingsmuligheder for skuldersmerter, deres statistiske prognoser og risici. Derudover undersøgte vi også den patient-oplevede grad af fælles beslutningstagning hos patienter med skuldersmerter. Vi fandt at:

• Både den observerede adfærd og patienternes oplevelse af klinikernes indsats for fælles beslutningstagning var mangelfuld.
   
• Den observerede adfærd og den patient-oplevede grad af fælles beslutningstagning blev signifikant forbedret efter introduktionen af vores beslutningsstøtteværktøj.
   
• Der var en tydelig sammenhæng mellem patienternes oplevelser, og de observerede målinger. Dette viser, at klinikerens adfærdsændring førte til, at patienterne oplevede en højere grad af fælles beslutningstagen og mere inddragelse. Sammenhængen styrker værktøjets relevans i klinisk praksis.

De praktiserende læger vurderer deltagelse i klyngearbejdet positivt

• En spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læger to år efter indførelsen af kvalitetsklyngerne viser, at de fleste oplever moderat til højt udbytte af klyngearbejdet, og at 30-45% har ændret praksis i forhold til organisering, lægemiddeludskrivning og patientbehandling.
   
• Flertallet vurderer møderne som godt organiserede og relevante, og to tredjedele finder de præsenterede data brugbare for kvalitetsarbejdet.
   
• Produktive møder med relevante data og engagerede deltagere har betydning for det selvvurderede udbytte.
   
• Da studiet er gennemført to år efter indførelse af kvalitetsklyngerne, vil det være relevant at lave en opfølgende undersøgelse samt studere effekten på den samlede patientbehandling.

Trajectories towards poor mental health: Can general practice contribute to prevention of bad outcomes for young children?

• Der er en stærk sammenhæng mellem faktorer tidligt i livet, såsom forholdet mellem forældre og barn, genetiske forhold og tidlige indikatorer for neurologisk udvikling (især sprogudvikling), og livstidsrisiko for psykiatriske lidelser. Mange af disse faktorer kan håndteres effektivt af praktiserende læger i samarbejde med andre instanser.
   
• Observation af barnets adfærd under konsultationer i almen praksis samt interaktionen mellem forældre og barn, kan give værdifuld information om barnets risiko for fremtidige problemer med mental sundhed. Information fra andre instanser (f.eks. sundhedsplejen og institutioner som børnehave og vuggestue) kan også være nyttig.
   
• Der er behov for at udvikle acceptable og brugbare metoder til at registrere barnets familiebaserede risiko, som samtidig respekterer fortrolighed og juridiske forhold.

Løbeskader opstår, når man løber for langt i ét træningspas

Dette kohortestudie undersøger, om en længere løbedistance på én løbetur øger risikoen for at få overbelastningsskader. Studiet omfatter over 5.205 løbere, der pådrog sig 1.820 løberelaterede skader i løbet af studieperiodens 588.071 træningspas over 18 måneder.

• Forekomsten af løberelaterede overbelastningsskader steg markant, når distancen for en enkelt løbesession oversteg 10 pct. af den længste løbetur, der var gennemført i de forudgående 30 dage.
   
• Cirka 10-15 pct. af alle løbeskader skyldes formentlig for kraftig dosering af træningsdistancen i ét træningspas. Årsager til de resterende skader kendes endnu ikke, men antages at vedrøre for hurtig øgning af intensiteten, løbe for langt i nye sko, på nyt underlag og/eller i nyt terræn.
   
• Resultaterne viser, at de algoritmer, der anvendes af løbere, trænere og industrien ikke kunne forudsige skader. Millioner af løbere får dermed forkert vejledning af den software, der indgår i de fleste sportsure.

Antibiotika på recept – indikationer i dansk almen praksis

Dette registerbaserede studie – baseret på data fra ”Antibiotikastatistik” – har undersøgt, hvilke kliniske indikationer der blev angivet på antibiotikarecepter fra dansk almen praksis i 2023.

• Der blev udstedt i alt 1.916.910 recepter. Knap en fjerdedel af recepterne havde angivet en ”uspecifik indikation” eller havde ingen indikation påført. 
   
• Mere end halvdelen af recepterne blev udskrevet til behandling af enten en luftvejsinfektion (28,4 %) eller en urinvejsinfektion (26,7 %).
   
• Profylaktisk antibiotikabehandling blev primært anvendt til ældre patienter – og oftest mod urinvejsinfektioner.

Konsekvenser af afviste henvisninger

• Den nuværende brug af henvisningsafvisninger risikerer især at ramme socialt sårbare patienter og patienter med flere samtidige sygdomme. Der er behov for kritisk gennemgang af de modtagende afdelingers afvisningskriterier med fokus på ”ikke-standardiserbare” patienters behandlingsbehov.
   
• Afvisninger kan vanskeliggøre praktiserende lægers gatekeeperrolle og påvirke samarbejdsrelationer på tværs af primær- og sekundærsektoren negativt. 
   
• Patientbehandling vil formentlig forbedres, hvis det nuværende henvisningssystem suppleres med en videreudvikling af konferencefunktionen mellem praktiserende læger og hospitalslæger i retning af dialogbaserede drøftelser.