Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Østdanmark

Invitation til valgmøde med besøg fra flere sundhedsråd 

DSAM’s bestyrelser i Region Sjælland og Region Hovedstaden inviterer til fælles valg- og medlemsmøde torsdag den 20. august i Roskilde for alle i den nye Region Østdanmark. Du kan allerede nu tilmelde dig arrangementet.

I første del af mødet får du lejlighed til at møde formændene for sundhedsrådene i Region Østdanmark, mens du i anden del kan høre mere om det kommende repræsentantskabsvalg, møde kandidater med videre. Læs mere nedenfor.

Bemærk, at man kan også deltage online i mødet.
 

Tid og sted

  • Dato: 20. august kl. 17.30 til 20.00
  • Sted: Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde
  • Pris: Ganske gratis
  • Der vil blive serveret en let anretning i forbindelse med mødet.
Tilmeld dig medlemsarrangementet i Region Østdanmark

Sundhedsrådene og almen praksis

Første del af arrangementet handler om de nye sundhedsråd. Vi vil gerne blive klogere på sundhedsrådene, herunder hvordan vi fra DSAM’s side kan bistå sundhedsrådene med at udvikle sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Det kan være alt fra lægedækning til samarbejdet med det lokale sygehus mv.

På mødet kan du møde formændene for disse sundhedsråd:
  • Camilla Hove Lund, formand for Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland
  • Torben Hollmann, formand for Sundhedsråd Østsjælland og øerne
  • Christoffer Buster Reinhardt, formand for Sundhedsråd Nordsjælland
  • Randi Mondorf, formand for Sundhedsråd Hovedstaden Nord
Der er mange nye tiltag i gang i sundhedsvæsenet, og en vigtig forudsætning for, at det hele lykkes, er, at vi kender hinanden og deler idéer og viden.

Valg i Region Østdanmark

Anden del af arrangementet er DSAM Østdanmarks valgmøde, hvor du kan høre mere om det kommende repræsentantskabsvalg, møde kandidater med videre.

Vi har brug for flere kræfter i regionsbestyrelsen – både DSAM’ere og FYAM’ere. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det kunne være noget for dig, så kom med til mødet og hør mere, eller kontakt os på mail. DSAM’s sekretariat kan formidle kontakten.

Har du allerede besluttet dig for at blive mere aktiv i DSAM-regi, kan du læse mere om opstillingsprocessen på DSAM’s hjemmeside.

Nedenfor kan du læse mere om valget i DSAM Østdanmark. Du kan fx se, hvor mange der er på valg, og hvem der indtil nu har meldt sig som kandidater i Østdanmark.

Vi glæder os til at se jer.

På vegne af DSAM-bestyrelserne i Region Sjælland og Region Hovedstaden
Asthildur Arnadottir, formand for DSAM Sjælland
Christina Kjerulff, formand for DSAM Hovedstaden
 
Læs mere om valget i Region Østdanmark og se hvem, der er på valg
Tilmeld dig medlemsarrangementet i Region Østdanmark
Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.