Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Forskningsnyt

Tid, penge og vægttab: en kvalitativ undersøgelse af patientperspektiver på randomisering til bariatrisk kirurgi over for et intensivt ikke-kirurgisk vægttabsprogram

  • Undersøgelsen er baseret på data fra fokusgrupper og interviews med patienter på venteliste til bariatrisk kirurgi i Region Hovedstaden.
     
  • Formålet var at identificere faktorer, der kan påvirke beslutningen om at deltage i et lodtrækningsforsøg mellem kirurgi og intensivt vægttabsforløb med GLP-1 receptor agonister.
     
  • Vi fandt fire centrale faktorer, der kan påvirke deltagelse:
    1. Tidligere mislykkede vægttabsforsøg og lange ventetider på kirurgi
    2. Høje udgifter til medicin
    3. En travl hverdag
    4. Ønsket om et hurtigt og vedvarende vægttab, samt kirurgi som en mere velafprøvet metode til vægttab.
Læs artiklen her

Cross-sectoral collaboration of mental health problems in children and adolescents

(Tværsektorielt samarbejde vedr. børn og unge med psykiske vanskeligheder)
  • Studiet er et kvalitativt studie med data fra interviews med syv praktiserende læger og tre medarbejdere i PPR.
     
  • Praktiserende læger vil gerne være tovholdere, men føler sig koblet af kommunale indsatser og savner feedback. 
     
  • Kommunale medarbejdere efterlyser bedre muligheder for kontakt og konkret information fra lægerne, men bl.a. juridiske gråzoner og manglende digitale løsninger spænder ben for samarbejdet.
     
  • Artiklen foreslår tiltag med henblik på forbedret samarbejde mellem almen praksis og kommunen.
Læs artiklen her

Patienter med skuldersmerter har brug for mere støtte i beslutningsprocessen

  • Behandlingen af skuldersmerter kan være kompleks, og ofte er træning ikke nok. Dette interview-studie undersøgte patienternes beslutningsbehov for at afdække mangler i nuværende praksis. Studiet fandt følgende:
     
  • Patienterne oplever ofte usikkerhed i mødet med sundhedsvæsenet (inkl. i almen praksis) – særligt når diagnosen er uklar, eller når behandlingsmulighederne ikke er tilstrækkeligt forklaret. Flere patienter oplever manglende viden om reel effekt og bivirkninger ved eksisterende behandlinger
    . 
  • Beslutninger skal tage afsæt i personcentreret omsorg: En paternalistisk tilgang kan føre til konflikter og fortrydelse på sigt. Fælles for alle er, at de ønsker valget om at blive involveret i beslutningsprocessen – men i forskellig grad og afhængig af konteksten.
     
  • Et støttende miljø gør en forskel: Beslutningsprocessen påvirkes af emotionel støtte, livsomstændigheder og tilgængelige ressourcer. Afgørende for en god oplevelse i processen er en tillidsfuld relation til den sundhedsprofessionelle, tilstrækkelig tid samt hjælp til at navigere sundhedssystemet.
Læs artiklen her

Fra fag til funktion: opgaveflytning fra praktiserende læger til sygeplejersker i lægevagten

  • Dette kvalitative studie undersøger en teambaseret samarbejdspraksis i lægevagten med særligt fokus på opgaveflytning fra praktiserende læger til sygeplejersker.
     
  • Praktiserende læger og sygeplejersker arbejdede sammen i et team, hvor sygeplejerskerne selv håndterede de fleste patienter med skader og udførte diagnostiske tests.
     
  • Den teambaserede arbejdsgang blev understøttet af fortrolighed i teamet, hvor sygeplejerskerne udførte uformelle koordineringsopgaver og fik støtte gennem uddannelse, protokoller og supervision.
     
  • Denne arbejdsgang resulterede i effektiv brug af ressourcerne og høj jobtilfredshed.
     
  • Opgaveflytning skal ikke sigte imod at erstatte praktiserende læger med sygeplejersker. I stedet skal deres to forskellige roller ses som komplementære, så der mere er tale om opgavedeling.
Læs artiklen her

En model for omsorg til pårørende med brug for støtte i almen praksis

  • Dette studie beskriver “Caregiver Care”-modellen for omsorg til pårørende i almen praksis, som er afprøvet blandt 40 pårørende i fem klinikker i almen praksis i Region Midtjylland.

  • Modellen består af et dialogspørgeskema, som den pårørende udfylder før konsultation for at kortlægge den pårørendes belastning, en oversigt over henvisningsmuligheder til lokale aktiviteter og forslag til spørgsmål til brug i sorgfaciliterende konsultationer.
     
  • Modellen flugter fint med kerneværdierne i almen praksis. Dialogspørgeskemaet fokuserede konsultationerne på relevante emner for den pårørende. De pårørende havde i gennemsnit 3 konsultationer inklusive samtaleterapi i almen praksis, og 8 (20 %) blev henvist til kommunale tilbud eller psykologordningen.
     
  • Resultaterne opfordrer til øget fokus på pårørende og uddannelse af praktiserende læger og personale for at lette pårørendes reaktioner i forbindelse med tab og sorg.
Kilde: Figur 1 - https://bmcprimcare.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12875-025-02833-x/figures/1
Læs artiklen her
Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk.
Copyright © 2025 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve