Forskningsnyt

Det kan være udfordrende for lægen at få mistanke om lungekræft pga. uspecifikke symptomer

• Blot 36 % havde specifikke symptomer på lungekræft som langvarig hoste og åndenød, mens 48 % udelukkende havde uspecifikke symptomer som f.eks. vægttab og appetitløshed.
•  
• Patienter med uspecifikke symptomer blev ofte først udredt for andre sygdomme end lungekræft, og de uspecifikke symptomer udgør en væsentlig udfordring for diagnostik af patienter med lungekræft.

Hvordan diagnosticerer praktiserende læger endometriose? Et kvalitativt interviewstudie fra Danmark

• Endometriose rammer 5-10 pct. af alle kvinder, men hos mange stilles diagnosen først 7-9 år efter symptomdebut (f.eks. mavesmerter, oppustethed og ændringer i afføringsmønster).
• Uspecifikke symptomer betyder, at lægen ofte overvejer et bredt spektrum af mulige diagnoser.
• Mistanken om endometriose styrkes generelt, når symptomudsving følger menstruationscyklussen. Derfor er det vigtigt at vurdere cykliske symptomer ved udredning af gastrointestinale gener.
• Studiet peger på, at endometriose kan være vanskelig at genkende i almen praksis, særligt når symptomerne ikke følger et klassisk gynækologisk mønster, og at endometriose ofte først kommer i betragning senere i udredningsforløbet, når andre forklaringer er blevet undersøgt.
• Resultaterne understreger behovet for fortsat opmærksomhed på sygdommens mange forskellige præsentationer samt betydningen af klare henvisningsveje og et tæt samarbejde mellem speciallæger og almen praksis.

Påvirker forældres socioøkonomiske forhold, hvilken hjælp deres børn får i lægevagten?

• Dette studie bygger på en kombination af registerdata og optagelser af telefonopkald til lægevagten i to danske regioner.
• Studiet undersøger, om forældres socioøkonomiske position påvirker, hvordan deres børn bliver visiteret ved telefonisk henvendelse til lægevagten.
• I alt 382 opkald blev analyseret, og 89 pct. af vurderingerne blev bedømt som korrekt visiteret, mens 11 pct. blev bedømt som unøjagtigt visiteret (for højt eller for lavt niveau).
• Resultaterne peger på, at børn af forældre med høj uddannelse, høj indkomst og høj socioøkonomisk position oftere blev visiteret korrekt, men sammenhængene var ikke statistisk signifikante.

Systematisk fokus på fysisk aktivitet i klinisk praksis kan styrke sundhed og livskvalitet

• Fysisk aktivitet kan vurderes rutinemæssigt hos alle personer, der er i kontakt med sundhedsvæsenet, ved hjælp af enkle og standardiserede metoder.
• Personer, der ikke opfylder WHO’s anbefalinger, kan tilbydes individualiserede anbefalinger (”recept”) på fysisk aktivitet tilpasset deres behov og helbredssituation.
• Opfølgning er vigtig for at støtte personer i at integrere fysisk aktivitet i hverdagen og dermed forbedre trivsel og livskvalitet.

Wearables tredobler diagnoser af atrieflimmer uden at forbedre patienternes helbred

I dette hypotesegenererende studie baseret på tilgængelige randomiserede kontrollerede forsøg undersøges det, om screening for atrieflimmer med wearable-teknologier fører til overdiagnostik hos asymptomatiske personer med øget risiko.

1. Kontinuerlig screening med wearables næsten tredobler antallet af atrieflimmer-diagnoser og fordobler brugen af blodfortyndende medicin – uden at reducere risikoen for slagtilfælde, emboli eller død.

2. Overdiagnostik estimeres til 47–65 % ved kontinuerlig screening, målt ved øget behandling der ikke efterfølges af forbedrede patientrelevante outcomes.

3. Wearables bruges oftest af yngre, lavrisiko-personer, som sandsynligvis har en endnu mindre gunstig nytte-skade-balance end de ældre højrisikogrupper, der indgår i de eksisterende forsøg.