Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Syddanmark

Fyraftensmøde om kardiologi i almen praksis


Tirsdag den 17. februar afholder FYAM Syddanmark fyraftensmøde med fokus på kardiologi i den almenmedicinske hverdag. Undervisningen vil tage udgangspunkt i cases, EKG’er m.m. og give et praktisk brush up på den bagvedliggende fysiologi, helt uden krav om udenadslære.

Arrangementet er gratis, og du er velkommen til at deltage, selvom du ikke er medlem af FYAM.

På dagen får vi besøg af læge Magnus Holm, kommende HU læge i almen medicin ved Lægerne i Skårup. Magnus har stor erfaring inden for både kardiologi og undervisning, da han tidligere blandt andet har været instruktør i kardiovaskulær fysiologi ved SDU og har arbejdet tre år som kardiologisk forvagt.

Oplægget vil være konkret og praksisnært, så du allerede dagen efter eller på din næste returdag vil være bedre klædt på i mødet med kardiologiske problemstillinger.

Send meget gerne anonyme EKG'er/cases til fyamsyddanmark@gmail.com forinden, som vi sammen kan gennemgå på aftenen.

Vi håber meget at se dig!
Program
Kl. 16.55 til 17.00: Ankomst
Kl. 17.00 til 19.00: Oplæg inkl. pause med aftensmad
Kl. 19.00 til 19.30: Styregruppemøde - frivilligt om man har lyst at deltage

Sted
Olivia Brasserie
Vintapperstræde 37
5000 Odense

Tilmeldingsfrist
Mandag den 9. februar
Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle princippet.
Du er meget velkommen til at deltage i det efterfølgende styregruppemøde, hvis du har idéer til kommende arrangementer. Vi er en lille gruppe, og flere engagerede kræfter vil kun være en stor gevinst.

Venlige hilsner
FYAM Syd
Tilmeld dig fyraftensmødet her
Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
fyam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.