Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Østdanmark

Tag med på en af sensommerens spændende inspirationsture


Er du i din introstilling eller hoveduddannelse? 
Nærmer du dig afslutningen på din speciallægeuddannelse i almen medicin?
Eller er du allerede speciallæge, men endnu ikke etableret i egen praksis?
 
Uanset hvor du er i dit lægeliv, kan du tage med Region Sjælland på inspirationstur til udvalgte kommuner i regionen.

På turene besøger du lokale almen praksis, får indblik i de faglige muligheder og hører om hverdagen som praktiserende læge i Region Sjælland. Der bliver også god tid til de uformelle samtaler og erfaringsudveksling med kolleger, lokale læger samt repræsentanter fra kommune og region.
Datoer for de tre besøgsture
  • 21.-22. august 2026 – Odsherred Kommune
  • 28.-29. august 2026 – Kalundborg Kommune
  • 12.-13. september 2026 – Lolland og Guldborgsund kommuner

Praktisk information 
  • Der er plads til 18 deltagere på hver tur.
  • Region Sjælland står for fællestransport, forplejning og overnatning i enkeltværelser.
  • Der arrangeres transport i regionens personalebus med afgang fra Høje Taastrup station.
 
Tilmeldingsfristen er mandag den 27. juli.
Læs mere om de tre ture og tilmeld dig her

FYAM Østdanmark på Facebook


Som led i opbygningen af FYAM Østdanmark er Facebook-gruppen “FYAM Øst” blevet åbnet.

Dette bliver fremover vores fælles digitale mødested for medlemmer i både Hovedstaden og Sjælland, hvor vi deler arrangementer, nyheder og muligheder for at engagere sig.
Vi vil derfor bede alle, der ønsker at følge og deltage i FYAM Østdanmark, om at melde sig ind i Facebook-gruppen “FYAM Øst”.

Som en naturlig del af overgangen lukker vi Facebook-grupperne “FYAM Hovedstaden” og “FYAM Sjælland” i løbet af sommeren 2026. Kommunikationen vil gradvist flyttes over i den fælles FYAM Øst-gruppe.

FYAM Øst skal være ét samlet fællesskab på tværs af regionen, og vi glæder os til at samle jer dér.

Vil du være med?

Hvis du har lyst til at være mere aktiv, følge arbejdet eller bidrage med idéer, er du meget velkommen i vores Facebook-gruppe: “FYAM Øst Styregruppe

Her kan du deltage i det omfang, du har tid og lyst til. Man behøver hverken være valgt eller have faste opgaver for at være med.
Find FYAM Østdanmarks Facebookgruppe her
Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
fyam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.