Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Kom med til DSAM's årsmøde 2026!

Vores patienters virkelighed – hvor kan vi gøre en forskel?
Vil du som FYAM-medlem med til DSAM's årsmøde fredag den 2. oktober på Comwell i Kolding?

Her kommer patienten i centrum, og vi vil med fokus på prioritering og kommunikation reflektere over, hvor vi som praktiserende læger kan gøre en forskel, og hvilke konkrete værktøjer vi kan bruge i klinikken. 

Til åbningssessionen har vi inviteret to internationale oplægsholdere til at hjælpe os med at blive klogere på prioriteringer og kommunikation.
 
En bred vifte af emner
Det faglige program indeholder desuden to runder parallelsessioner med en vifte af emner, der spænder fra ADHD og demens til palliation og vold i nære relationer – for bare at nævne nogle få.

Du vil i løbet af dagen have rig mulighed for at netværke og genopfriske – eller skabe nye – venskaber med yngre og erfarne kolleger fra andre steder i Danmark. 
 
En time med FYAM
Til årsmødet afholdes også FYAM-timen, hvor vi samles i eget lokale med plads til hygge og socialisering, samtidig med at vi opdateres på FYAM-udvalgets forgangne år. Her præsenteres arbejdet i de udvalg, hvor FYAM er repræsenteret, og der vil evt. være valg til ubesatte poster i FYAM-udvalget.

Efter det faglige program byder aftenen desuden på lækker festmiddag, livemusik og dans samt mulighed for endnu flere spændende samtaler med kolleger landet over.
 
Tilmelding
Som FYAM-medlem får du en særlig pris på tilmeldingen, så du kan deltage i efteruddannelse og opleve det stærke faglige og sociale fællesskab med dine kollegaer. Er du fase 2- eller fase 3-læge, er dagen godkendt som tilskudsberettiget efteruddannelse via Fonden for Almen Praksis. Se evt. mere her.

Vi håber på at se dig til et årsmøde fyldt med vidensdeling, netværk, hygge og nye indsigter!
 
Der er 'early bird'-priser til den 24. juni, så tilmeld dig allerede nu.
 
Tilmeld dig årsmødet her

Nyt Fjernsyn for FYAM


Hvad gør du for at hjælpe patienter med funktionelle symptomer?
Det drøfter vi, når Marianne Rosendahl, speciallæge i almen medicin, og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus, gæster Fjernsyn for FYAM torsdag den 11. juni kl. 13:00-13:30.
Christian Vøhtz har fjernbetjeningen og holder kanalen klinisk relevant.

VID lancerer webinarer med klinisk relevant forskning præsenteret af forskere fra Forskningsenhederne for Almen Praksis, målrettet uddannelses- og tutorlægers supervisionstid i almen praksis.

Alle interesserede er velkomne.
 
Læs mere og tilmeld dig her
Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
fyam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.