Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Kære FYAM medlem

Velkommen til endnu en spændende sæson for almen medicin!

I år har udvalget og formandskabet haft ekstraordinært travlt under sommerferien. Som I sikkert alle ved, har sommeren været præget af ‘lovpakke 2b’ og (den potentielt mistede) rekruttering, som forståeligt har fyldt for mange af jer. 

I har formentlig fulgt med på FYAM’s kanaler og set, hvad vi har forsøgt at påvirke - vi ved forhåbentlig mere indenfor ganske kort tid. 

Men først, skal vi se ind i et efterår og vinter præget af årsmøde, nyt FYAM-udvalg og - som lovet - en kommende kampagne om trivsel og arbejdsglæde.

Kom med til årsmødet!


Det er ved at være allersidste chance for at tilmelde sig DSAM's årsmøde fredag den 3. oktober 2025 på Comwell i Kolding. Så gør som op mod 500 af dine kolleger og tilmeld dig årsmødet inden den 17. september.

Det bliver en dag med rig mulighed for at netværke, samvær med FYAM-kolleger, spændende sessioner og oplæg samt meningsfulde debatter.
Om formiddagen kan du bl.a. opleve sessionen, "Arbejdsglæde for uddannelseslæger". Her vil der komme både konkrete greb til arbejdsglæde, der kan implementeres allerede under speciallægeuddannelsen, samt blive fortalt om FYAM's nye trivselskampagne.

Om eftermiddagen er der også mange spændende sessioner at finde - bl.a. kan du høre om "Vejen til at eje din egen praksis".
På dagen finder også FYAM-timen sted, hvor formand for PLO, Jørgen Skadborg, bl.a. deltager. Herudover vil der blive gennemgået året, som er gået, samt blive udpeget til flere spændende poster i FYAM-udvalget.

Der er altså masser gode grunde til at deltage i årsmødet - vi håber derfor meget på at se dig.
Tilmeld dig DSAM's årsmøde her

Mød dit nye FYAM-udvalg


Der har netop været afholdt valg i DSAM og FYAM, og vi er meget glade for alle de valgopstillinger, vi har modtaget - det viser et stærkt sammenhold og et godt fundament for de kommende år. 
Vi byder følgende nye udvalgsmedlemmer velkommen:

FYAM-udvalget, Region Hovedstaden
Tania Bisgaard (suppleant)

FYAM-udvalget, Region Sjælland
Jaris Gerup (suppleant)

Videreuddannnelsesudvalget
Kamille Glerup (medlem)
Jens Birk Andersen (suppleant)

Internationalt udvalg
Lærke Andreasen (medlem)

Kvalitetsudvalget
Pernille Hølmkjær (suppleant)
Til årsmødet findes endnu flere medlemmer til FYAM-udvalget

Til FYAM-timen vil vi bl.a. også skulle vælge de sidste 3 ledige poster i FYAM-udvalget.

De poster, som er på valg, er:
  • FYAM-udvalget, medlem fra Region Midtjylland
  • FYAM-udvalget, medlem (2 år) og suppleant (1 år) fra Region Syddanmark
Vi håber, at mindst én fra hver af de nævnte regioner vil opstille, så det faglige engagement vedligeholdes i alle regioner.

Fjernsyn for FYAM

Hvordan kan vi benytte "den problemløsende metode" til samtaleterapi i almen praksis? Det svarer FYAM-læger og forskere, Stinne Eika Rasmussen og Anne Søjbjerg, på, når de gæster Fjernsyn for FYAM tirsdag den 30. september.
VID lancerer webinarer med klinisk relevant forskning præsenteret af forskere fra Forskningsenhederne for Almen Praksis, målrettet uddannelses- og tutorlægers supervisionstid i almen praksis.

Alle interesserede er velkomne.
Læs mere og tilmeld dig her
Copyright © 2025 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
fyam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.