Forslag til den nationale opgavebeskrivelse i høring
Kære kollega
Sundhedsstyrelsen har sendt forslag til en national opgavebeskrivelse i offentlig høring, og DSAM er høringspart. Da det er en offentlig høring, har alle mulighed for at indsende høringssvar.
Opgavebeskrivelsen forventes at træde i kraft 1/1-2027, men er ikke forpligtende for den praktiserende læge, før økonomi og vilkår er forhandlet med PLO (eller i yderste konsekvens at økonomien er afgjort med et lovindgreb).
Det er vigtigt at understrege, at udkastet i høj grad beskriver en vision og et fagligt sigte. Intet i dokumentet bliver bindende for den enkelte praksis uden forhandling af ressourcer og vilkår.
|
|
Forhistorien
Det fremgår af sundhedsreformen, at Sundhedsstyrelsen (SST) skal fastlægge de fremtidige opgaver og krav til det almenmedicinske tilbud i en national opgavebeskrivelse, som det almenmedicinske tilbud samlet set skal levere.
SST har haft nedsat en følgegruppe for opgavebeskrivelsen, som har afholdt 3 møder, hvor både Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL), Lægevidenskabelige Selskaber, PLO, DSAM, KiAP, forskningsenhederne, patientforeninger, Dansk Sygeplejeråd, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsdatastyrelsen deltog.
DSAM deltog med 3 medlemmer: Bolette Friderichsen (speciallæge i almen medicin og formand for DSAM), Søren Prins (speciallæge i almen medicin og formand for Videreuddannelsesudvalget i DSAM) og Malene Nepper (læge og formand for FYAM).
Udover følgegruppemøder har der været flere bilaterale møder og meget skriftlig og mundtlig kommunikation mellem SST og DSAM. Vi synes, det afspejles i et stort fokus på almenmedicinsk faglighed, fx kontinuitet, personcentreret medicin og populationsomsorg. Der er også ting, DSAM har anfægtet, som desværre ikke er ændret. Sundhedsstyrelsen bestemmer indholdet, som er tilpasset sundhedsreformen, "forståelsespapiret" og input fra mange andre interessenter end DSAM, fx Danske Regioner.
DSAM har først og fremmest fokuseret på fagligheden i opgavebeskrivelsen. På den baggrund ser vi nu et dokument, der ikke er fejlfrit, men som DSAM kan se sig selv i. Når PLO og Danske Regioner har landet en forhandlingsaftale, vil dokumentet imidlertid være juridisk bindende. Derfor håber vi, at PLO vil have skarpt øje for de juridiske facetter i deres høring.
Når opgavebeskrivelsen træder i kraft, hviler der et betydeligt ansvar på regionerne. Regionsledelserne har i dag endnu ikke meget viden om den almenmedicinske virkelighed, hvilket mange i de regionale koncernledelser også erkender. DSAM forventer, at den regionale faglige ledelse vil blive præget af en større interesse end i dag for de problemer, vi oplever i almen praksis, de faglige opgaver og samarbejdsfladerne. En forudsætning for, at sundhedsreformen skal lykkes, er og bliver, at almen praksis inddrages i de konkrete opgaveløsninger nationalt og lokalt.
|
|
Opgavebeskrivelsen består af to dele:
- En myndighedsrettet del, som ikke alle læger skal leve op til, men som vi ifølge forståelsespapiret forpligter os til at dække kollektivt, fx fasttilknyttede læger på bosteder.
- En basisfunktion, som alle praksis skal kunne leve op til, og som indeholder et afsnit med helt nye opgaver.
Hertil kapitler om udvikling, implementering og opfølgning.
|
|
Om indholdet i opgavebeskrivelsen
Overordnet
I DSAM troede vi i starten, at opgavebeskrivelsen ville være en oversigt over opgaverne i almen praksis og deres snitflader til sygehusene. Det viste sig at være en umulig opgave. Opgavebeskrivelsen beskriver den praktiserende læges faglighed og opgaver med en bred pensel og med god plads til den lægefaglige dømmekraft. Særligt er der en vision om en større forebyggende og koordinerende indsats – især overfor sårbare patientgrupper.
Flere af formuleringerne i udkastet bærer direkte præg af DSAM’s input og faglige prioriteringer. Vi har arbejdet for, at opgavebeskrivelsen ikke bliver et kravkatalog, men fortsat tager afsæt i lægelig dømmekraft, kontinuitet og det almenmedicinske speciale. Derudover er flere formuleringer nu mindre forpligtende end i de tidligere udkast.
Af positivt indhold kan nævnes:
- At kravene til basal tilgængelighed og åbningstid fortsætter uændret fra nu
- At forståelsespapirets indhold afspejles i opgavebeskrivelsen, bl.a. hvad angår fagligt råd for almen praksis
- At faglig ledelse skal udøves med afsæt i indsigt i det almenmedicinske speciale
- At den faglige ledelse ikke omfatter organisering, drift og ledelse af de enkelte klinikker
- At vigtigheden af kontinuitet beskrives
- At almen praksis' kerneværdier er velbeskrevet
- At der skal være faste speciallæger fysisk til stede i klinikkerne
- At regionerne skal arbejde for at nedbringe antallet af afviste henvisninger
- At sygehuslæger, der finder indikation for viderehenvisning eller undersøgelse, selv sørger for ordination og svargivning
- At der skal være adgang til både telefonisk og skriftlig sparring med sygehuslæger, og at der ved skriftlig sparring indføres en 3-dages svarfrist
- At praksiskonsulenter og Kommunalt-Lægelige Udvalg bevares
- At regionen, i regi af sundhedsrådene, skal indgå aftaler og etablere tværsektorielle samarbejdsfora, der understøtter et forpligtende samarbejde om patienter mellem almenmedicinske tilbud.
Desværre fremgår det ikke, om DSAM eller PLO har indflydelse på, hvem der deltager i disse samarbejdsfora. Vi kommer til at påpege, at det er nødvendigt, at vores organisationer er repræsenteret for at sikre medejerskab i nye opgaver.
Nye opgaver i opgavebeskrivelsen
Opgavebeskrivelsen indeholder flere nye opgaver. Sundhedsstyrelsen har langt hen ad vejen lyttet til DSAM's ønske om at reducere antallet af nye opgaver eller indføre blødere formuleringer end ”skal”. Vi mener ikke, at almen praksis har nok kapacitet allerede 1/1-27. Desuden kan for mange nye opgaver vanskeliggøre forhandlingerne for PLO og RLTN, hvilket i værste tilfælde kan føre til et lovindgreb.
Det er imidlertid ikke lykkedes for os at undgå alle nye opgaver. Set i lyset af regionernes ringe investeringsvilje bliver det en udfordring. Vi har dog af Sundhedsstyrelsen fået bekræftet, at forhandlingsparterne har mulighed for at bede om en uddybning/ tilpasning af opgavebeskrivelsen hos Sundhedsstyrelsen i forbindelse med forhandlingerne, hvis dette bliver absolut nødvendigt.
Nye opgaver i den myndighedsrettede del:
- Almenmedicinske tilbud til borgere med særlige behov
- Fasttilknyttet læge på sundheds- og omsorgspladser.
Nye opgaver i basisfunktionen:
- Opsøgende indsats overfor børn, der udebliver fra vaccinationer
- Større, men ikke præcist beskrevet rolle i basal palliation
- Koordination for patienter med lave sundhedskompetencer/sårbarhed, der ses i klinikken
- Oprette og vedligeholde diagnosekort, når relevant
- Være tilgængelig for regionale samarbejdspartnere på elektronisk korrespondance inden for 3 hverdage.
- Pakkeforløb for patienter med kroniske sygdomme (Pakkeforløb for KOL og kroniske lænderygsmerter starter i 2027)
- Udredning af udvalgte patienter med demens i almen praksis.
- Opfølgning efter kræft.
|
|
DSAM vil udfærdige et høringssvar med fokus på:
- Behov for inddragelse af vores organisationer i samarbejdsfora regionalt og i sundhedsråd
- Praktiserende lægers medejerskab i vores faglige institutioner
- Detaljer, forglemmelser, steder, hvor ting kan misforstås eller fremstår uklart
- Vurdering af nye opgavers omfang og evt. behov for modificering.
Læs gerne med dette i baghovedet, og send evt. dine kommentarer – både konkrete og principielle – til DSAM på dsam@dsam.dk senest søndag den 29. november. Og husk, at du også har mulighed for at indsende et selvstændigt høringssvar.
DSAM har udarbejdet en række notater omkring sundhedsreformen, som vi har delt med myndigheder og politikere. Du finder notaterne nedenfor.
|
|
|
|
|
