Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

​Lyt til livet i almen praksis


PraksisPerspektiv er en helt ny podcastserie fra Min Almen Praksis i Region Hovedstaden. Her beskrives ærligt alt det gode, spændende og svære – og valgene – i lægelivet; helt fra specialevalg til praksis overdrages til anden læge. 

Igennem serien møder du læger på forskellige steder i deres karriere – nogle er på vej ind i praksis, andre har mange års erfaring bag sig. Fælles for dem er, at de brænder for faget og deler deres erfaringer, tvivl og gode råd med dig, der er nysgerrig på livet som praktiserende læge.

Udgivede afsnit i serien inkluderer blandt andet:
En lægedrøm: Derfor valgte jeg almen medicin
I første episode begynder vi dér, hvor det hele starter: på medicinstudiet. Sammen med Jaris, som er godt på vej mod at blive praktiserende læge, taler vi om drømmen om at blive praktiserende læge - og om de overvejelser, der følger med valget af almen medicin.
 
Egen praksis: Fra første overvejelse til nøglerne i hånden 
I anden episode tager vi næste skridt på rejsen og bevæger os hen et sted, hvor mange læger drømmer om at ende - men hvor lige så mange tøver. Sammen med Najah taler vi om at åbne egen praksis. For hvor starter man egentlig, og hvordan føles det at stå med nøglerne til sin egen klinik for allerførste gang?

Ro og retning i praksis: Organisér dig til en bæredygtig hverdag
I denne episode bevæger vi os ind i et område, som de fleste læger kender til – travlhed. Hvor meget travlhed er egentlig uundgåeligt, og hvor meget handler om, hvordan vi organiserer vores hverdag?
Lyt til PraksisPerspektiv her

Fjernsyn for FYAM


Hvordan bliver du en kompetent ultralydsbruger i almen praksis? 
Det kan du blive klogere på, når Martin Bach Jensen, praktiserende læge og professor ved Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet, gæster Fjernsyn for FYAM torsdag den 29. januar 2026.
 
VID lancerer webinarer med klinisk relevant forskning præsenteret af forskere fra Forskningsenhederne for Almen Praksis, målrettet uddannelses- og tutorlægers supervisionstid i almen praksis. Alle interesserede er velkomne.
Læs mere og tilmeld dig her
Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
fyam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.