Nyhedsbrev

Gabapentinoider: stigende misbrug, mulig regulering og DSAM-høringssvar

Gabapentinoiderne pregabalin og gabapentin anvendes bredt i behandlingen af neuropatiske smerter og epilepsi, og pregabalin anvendes også ved generaliseret angst.

Der er den seneste tid kommet et øget fokus på misbrug af gabapentinoider, og myndighederne overvejer at klassificere dem som euforiserende.

DSAM har afgivet høringssvar og finder det afgørende, at en eventuel reguleringen er proportional og målrettet.

Stigende forbrug og tegn på misbrug

Forbruget af gabapentinoider er steget markant i Danmark. En del af forklaringen kan være, at gabapentinoider i nogle tilfælde anvendes som alternativ til opioider ved smertebehandling. Samtidig rapporterer myndighederne flere tegn på misbrug:

Stigende antal forgiftninger og henvendelser til Giftlinjen.
Flere trafiksager, hvor stofferne påvises.
Fund i narkotikarelaterede dødsfald.
Politiets observationer af især pregabalin i det illegale stofmarked.

Misbrug ses især blandt personer, der også bruger andre rusmidler. Stofferne kan anvendes for at forstærke effekten af andre stoffer eller dæmpe opioidabstinenser.
Samtidig brug af gabapentinoider og opioider er forbundet med øget risiko for opioidrelateret dødsfald.

Overvejelser om klassificering som euforiserende stoffer

På baggrund af udviklingen har Sundhedsstyrelsen sendt et forslag i høring om at optage pregabalin og gabapentin på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer (liste B).

En sådan klassificering vil formentlig betyde, at ordinationen omfattes af reglerne for afhængighedsskabende lægemidler, og det vil sige krav om fremmøde og hyppig lægekontakt.

DSAM's høringssvar

DSAM anerkender problematikken omkring misbrug og forgiftninger, men peger på, at reguleringen bør være proportional og målrettet. DSAM fremhæver blandt andet:

Belastning af almen praksis: Hvis reglerne for afhængighedsskabende lægemidler skal følges, kan det medføre mange ekstra konsultationer for patienter i stabil behandling.
Manglende dokumentation: Det er uklart, hvor stor en del af misbruget der stammer fra recepter i det danske sundhedsvæsen, og hvor meget der skyldes illegal handel eller import.
Risiko for stigmatisering: Mange patienter med kroniske neuropatiske smerter bruger medicinen korrekt og har få behandlingsalternativer.

DSAM anbefaler, at myndighederne først overvejer mere målrettede kliniske initiativer, før man optager stofferne på liste B. Det kan fx være:

skærpet opmærksomhed ved samtidig opioidbehandling, tidlige fornyelser, “mistede pakker” og lægeshopping
krav om behandlingsplan ved længerevarende behandling (indikation, dosis, varighed, opfølgningsinterval)
styrket information om bivirkninger og potentiel afhængighed
styrket brug af FMK beslutningsstøtte
differentieret opfølgning: hyppigere kontrol ved risikoprofil.

Samtidig peger DSAM på behovet for en revision af vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, så den bliver mere fleksibel og bedre tilpasset klinisk praksis.

Vi påpeger også, at der er behov for nationale initiativer, der understøtter non-farmakologisk smertebehandling samt bedre information om muligheder og begrænsninger ved medicinsk behandling af kroniske smerter.

Se DSAM's høringssvar

Hvad betyder det for klinikken nu?

Der er endnu ikke truffet beslutning om at sætte gabapentinoider på ”liste B”, men udviklingen understreger behovet for øget opmærksomhed i klinikken.

DSAM vil følge sagen og orientere, når der foreligger en politisk beslutning.

Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan op datere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.