Nyhedsbrev Forskningsnyt Beslutninger om antibiotikabehandling hos patienter med akut bihulebetændelse i almen praksis Dette kvalitative interviewstudie undersøger gennem ni semistrukturerede interviews, hvordan praktiserende læger og uddannelseslæger håndterer patienter med symptomer på akut bihulebetændelse i almen praksis. Formålet er at belyse de overvejelser, holdninger og kliniske fremgangsmåder, der danner grundlag for deres beslutninger om, hvorvidt der skal ordineres antibiotika Patientens forventninger påvirker ofte beslutningen om antibiotika. Læger oplever, at samtalen med patienten kan blive en forhandling, hvor faglighed skal afvejes mod patientens ønsker og forventninger.   Læger navigerer mellem erfaring og retningslinjer i en situation præget af diagnostisk usikkerhed. Beslutninger træffes i spændingsfeltet mellem erfaringsbaserede, intuitive vurderinger og guideline-styrede tilgange, hvilket gør vurderingen af antibiotikabehov kompleks.   CRP-test benyttes som både diagnostisk og kommunikativt redskab. CRP-måling anvendes forskelligt da nogle læger bruger den til at guide behandlingen, andre som en måde til at berolige og informere patienten om, hvorfor antibiotika ikke er nødvendigt. Læs artiklen her Håndtering af patienter med symptomer på lungekræft i almen praksis Blandt de patienter, der kontakter egen læge med symptomer på lungekræft, har patienter med tidligere tobaksforbrug størst sandsynlighed for at blive henvist til billeddiagnostik som er et centralt element i udredning for lungekræft.   Det samme er ikke gældende for personer med nuværende tobaksforbrug - på trods af en højere risiko for at udvikle lungekræft.   Der blev ikke fundet klare sammenhænge mellem sundhedskompetence eller kronisk sygdom og udredning med billeddiagnostik, men resultaterne peger på, at større opmærksomhed på højrisikopatienter kan være afgørende for tidligere diagnose. Læs artiklen her Frivillige idrætsforeningers rolle i social prescribing: en kvalitativ undersøgelse af barrierer og muligheder Social prescribing er en ny måde at henvise borgere til sundhedstilbud fra almen praksis, men det kræver en stærk frivillig sektor, hvis borgerne skal kunne tilbydes relevante tilbud i lokalsamfundet. Dette kvalitative studie undersøger de kontekstuelle barrierer og muligheder for potentielt at involvere idrætsforeninger i social prescribing. Resultaterne tyder på, at idrætsforeninger – ud over at tilbyde fysisk aktivitet – kan understøtte adgangen til fællesskaber i lokalsamfundet. Yderligere synes tilbud om fleksible deltagelsesformer både at understøtte deltagelse i fysisk træning og i fællesskabet på andre måder.   Idrætsforeningerne kan dog være udfordrede med at nå ud til underrepræsenterede befolkningsgrupper, hvormed tværsektorielle samarbejdsstrukturer gennem social prescibing muligvis vil kunne understøtte synlighed og deltagelse for disse grupper i idrætsforeningernes tilbud, særligt hvis det kombineres med en indsats for at øge kapaciteten af disse frivillige tilbud.   Understøttende strukturer, der matcher idrætsforeningernes kultur, kan muligvis være med til at sikre en mere bæredygtig involvering af frivillige idrætsforeninger i fremtidige social prescribing- initiativer og dermed fremme sundheden hos udvalgte grupper af borgere. Læs artiklen her Samarbejdsudfordringer ved overgang af patienter med svær depression fra sekundær psykiatri til almen praksis og muligheder for forbedring – en kvalitativ undersøgelse   Patienter, der har været indlagt og efterfølgende behandlet ambulant i psykiatrien for svær depression, er i øget risiko for tilbagefald, når behandlingen overgår til almen praksis, da der mangler samarbejde og koordinering af behandlingen mellem psykiatrien, almen praksis og jobcentrene.   Dette kvalitative co-design studie viste, at den insufficiente kommunikation fra psykiatrien gav udfordringer for den praktiserende læge efter overgangen til almen praksis. Der var asymmetri i den indbyrdes afhængighed. Almen praksis var meget afhængig af information fra psykiatrien, hvorimod det modsatte ikke var tilfældet. Desuden havde de forskellige sektorer forskellige behandlingsmål, som resulterede i mistillid imellem dem og dårlig relationel koordinering.   I co-design-processen lykkedes det deltagerne fra alle tre sektorer at enes om forslag til et rammeværk for en samarbejdsmodel, som blandt andet indeholdt planlæggende tværsektorielle online møder før udskrivelse samt en psykiatrisk sygeplejerske som behandlingskoordinator og med mulighed for konsultationer med patienterne i almen praksis i en periode efter udskrivelsen. Læs artiklen her Langtidssygemeldte patienter, deres erfaringer og opfattelser af fagfolk fra den erhvervsrettede og sundhedsfaglige sektor: Sammen om det? Langtidssygemeldte patienter oplever en høj grad af usikkerhed, hvilket både praktiserende læger og sagsbehandlere kan hjælpe med at håndtere.   Praktiserende læger og sagsbehandlere opleves enten som værende fælles med patienten, og som nogen der hjælper patienter med at navigere i deres usikre situation, eller som nogen der er fremmed for patienten og faktisk bidrager til den oplevede usikkerhed.   Oplever patienten den professionelle som havende en position af fremmedhed, så ændrer samarbejdet sig - fra at fokusere på, hvordan patientens situation kan bedres, til at fokusere på rettigheder, regler og lægelig dokumentation. Læs artiklen her Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk. Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved. Skriv til os på: Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø dsam@dsam.dk Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os? Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve