Nyhedsbrev Forskningsnyt Børn med kolik har øget fæces calprotectin Formålet med den systematiske litteraturgennemgang var at samle den nyeste viden på området omkring inflammation i mavetarmsystemet hos spædbørn med kolik. Der blev foretaget en meta-analyse som viste, at der er evidens for forhøjet fæces calprotectin hos spædbørn med kolik. Formentlig er der en gruppe af børnene med kolik, der har inflammation i deres tarmsystem.   På sigt kan man måske bruge måling af fæces calprotectin i diagnosticering af kolik hos spædbørn, men der er behov for flere studier på området. Læs artiklen her Den praktiserende læges mistanke er afgørende for hurtig opsporing af kræfttilbagefald Dette registerbaserede kohortestudie kobler spørgeskemadata fra praktiserende læger med data i nationale sundhedsregistre om patienter med kræftrecidiv. Den praktiserende læge mistænkte kræft ved første konsultation hos cirka halvdelen af de patienter, der henvendte sig i klinikken med symptomer på tilbagefald.   Omkring tre ud af fem patienter blev henvist til videre udredning – hyppigst (48%) blev der henvist til et kræftpakkeforløb, som også var den hurtigste henvisningsvej.   Tiden fra første henvendelse til diagnose varierede betydeligt for de syv undersøgte kræftformer. Det længste interval sås for tilbagefald af modermærkekræft (47 dage længere end ved tarmkræft).   Udredningsforløbet var betydeligt kortere, når lægen ved første kontakt fik mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom. Læs artiklen her Patienter med FH søger ofte egen læge længe før diagnosen Dette landsdækkende registerstudie viser, at patienter med endnu ikke diagnosticeret familiær hyperkolesterolæmi (FH) har en overrepræsentation af især prædiagnostiske aktiviteter i almen praksis, længe før diagnosen stilles.   Disse patienter fik foretaget flere LDL-kolesterolmålinger og brugte mere lipidsænkende medicin (herunder statiner) end baggrundsbefolkningen. De havde også flere aterosklerose-relaterede hospitalsindlæggelser – og antallet steg gradvist i tiden forud for diagnosen.    De mange gentagne konsultationer og diagnostiske tests peger på, at almen praksis er et oplagt sted at opspore FH i befolkningen, f.eks. på baggrund af patientens risikoprofil og familiehistorik samt øget opmærksomhed på højt LDL-kolesterol som risikomarkør for FH. Læs omtale her Læs artiklen her Praktiserende læger opfatter sårbarhed hos børn og familier som et komplekst begreb, afhængigt af mange faktorer Med udgangspunkt i interviews med praktiserende læger og registreringsskemaer anvendt ved børneundersøgelser, bidrager dette mixed-methods-studie med en bredere forståelse af praktiserende lægers opfattelser af sårbare børn og familier. Praktiserende læger associerer sårbarhed hos børn med mange forskelligartede faktorer, men konkrete fund under børneundersøgelser er primært somatiske.   For praktiserende læger er børneundersøgelsen kun en af mange muligheder for at vurdere sårbarhed hos børn og familier.   For at vurdere sårbarhed er kendskab til familien essentiel, men dette er udfordret af et mangelfuldt samarbejde med den kommunale sektor, som varetager støtte til børn og familier. Læs artiklen her Patienter og praktiserende læger har behov for tilpasning og inddragelse i digitale løsninger til håndtering af kroniske smerter I dette kvalitative workshopstudie undersøges, hvordan digitale løsninger kan understøtte egenomsorg ved kroniske smerter i almen praksis. Studiet anvendte et participatorisk design med to workshops, hvor otte patienter og syv praktiserende læger deltog. Patienter oplever, at håndtering af kroniske smerter kun bliver meningsfuld, hvis behandling og digitale løsninger tilpasses deres individuelle behov og hverdag.   Patienter og praktiserende læger kan have forskellige perspektiver på behov, fx i forhold til patientuddannelse og støtte til egenomsorg, hvilket kræver dialog og afstemning.   Aktiv inddragelse af patienter i konsultation og behandlingsvalg er afgørende for, at erfaringer og præferencer integreres i behandlingen og i brugen af digitale løsninger, så de skaber reel værdi i praksis. Læs artiklen her Videokonsultationer i almen praksis i Nordeuropa i 2025: fra pandemidrevet kriseværktøj til integreret nichetilbud   I denne analyse belyser vi udviklingen i videokonsultationer i Nordeuropa over de seneste fem år, fra Covid-19-pandemiens start og frem til i dag med henblik på at vurdere, hvilken rolle denne konsultationsform spiller aktuelt og vil få i fremtiden. Videokonsultationers funktion og omfang har ændret sig siden pandemien og indtager en afgrænset rolle som fast, men selektivt supplement i almen praksis.   I dag anvendes videokonsultationer primært til opfølgende konsultationer om kendte problemstillinger og til patienter, der allerede er kendt samt i lægevagten til triagering.   Der er både fordele og udfordringer ved videokonsultationer, herunder tilfredshed blandt patienter og læger ved brug i selekterede situationer, men også barrierer som lige adgang og kvalitet i kommunikationen. Læs artiklen her Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk. Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved. Skriv til os på: Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø dsam@dsam.dk Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os? Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve