Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Årsmøde – sidste chance for early bird i morgen onsdag!


Onsdag den 24. juni udløber chancen for at tilmelde sig årsmødet til de favorable early bird-priser.  For eksempel kan DSAM-medlemmer spare 500 kr., hvis de tilmelder sig nu. Prisen er lige nu 1.200 kr., men den stiger til 1.700 kr.

Årsmødet holdes under overskiften:

"Vores patienters virkelighed – hvor kan vi gøre en forskel?"
Til åbningssessionen har vi inviteret to internationale oplægsholdere til at hjælpe os med at blive klogere på prioriteringer og kommunikation.

Victor Montori, endokrinolog og professor ved Mayo Clinic (USA), vil tale om: ”Hvordan raffinerer vi vores omsorg for vores patienter og kommunikation, samtidig med at vi planlægger undersøgelser og behandlinger ud fra patientens eget perspektiv? Hvordan undgår vi at dvæle ved ting, der virker vigtige for os, men ikke er det, uden at miste professionalisme.”

Minna Johansson, praktiserende læge og associate professor på ”Global Center for Sustainable Healthcare” (SE), vil tale om: ”Hvordan prioriterer vi tid bedst, i forhold til de opgaver vi får, så vi kan bruge tiden relevant i forhold til patientens virkelighed.”

Du kan møde de to oplægsholdere nedenfor.

Årsmødet byder også – som altid – på inspirerende parallelsessioner, Ph.d.-Cup og uddeling af flere priser. 

Læs mere om årsmødet og tilmeld dig til early bird-pris

Mød de to hovedtalere på DSAM's årsmøde


Du kan få en lille smagsprøve på, hvem Victor og Minna er, og hvad de kommer til at tale om på årsmødet, i videoen herover.

DSAM afgiver høringssvar


DSAM har afgivet høringsvar vedr. non-farmakologisk behandling af ADHD hos børn og unge til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) og Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG). I høringssvaret står det blandt andet:

"Retningslinjen nævner i sin beskrivelse af målgruppen "praktiserende speciallæger i psykiatri samt praktiserende psykologer under sygesikringen" som den primære aktør i primærsektoren. Den alment praktiserende læge er imidlertid usynlig, på trods af at almen praksis ofte er det første kontaktpunkt for børn og familier med ADHD-relaterede vanskeligheder – herunder mens familien venter på børne- og ungdomspsykiatrisk udredning eller behandling.

Det bør fremgå, at egen læge bør orienteres, når et barn eller en ung påbegynder og afslutter relevant non-farmakologisk behandling, uanset om tilbuddet gives regionalt, kommunalt eller privat."
Læs hele DSAM's høringssvar til SundK og DMPG
Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.